Fødselskultur

Læs alle artikler fra feminas fødselstema her: I Danmark er jeg født

af Katrine Rosenbæk 25. februar 2021
Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Her finder du samtlige artikler fra feminas serie om den danske fødselskultur. Læs kvindernes vidnesbyrd, jordemødrenes beretninger og eksperternes bud på, hvorfor så mange kvinder har en utryg fødsel.

Det begyndte med et vidnesbyrd. Det blev skrevet af Olga Ravn og udkom i romanform. ”Mit arbejde” hedder den – for det er, hvad moderskabet også er.

I romanen beskriver hun også sin efterfødselsdepression. Og snart fulgte flere vidnesbyrd trop.

I december bragte femina.dk fem af slagsen. Fra Laura Holm, Susan Jensen, Mie Ryborg-Larsen, Pernille Bak og Nanna Sofie Lykkegard. Efter dem kom jordemødre og eksperter til orde og hjalp os med at forstå, hvorfor så mange kvinder har en utryg fødsel. Til sidst var kritikken så massiv fra alle kanter, at sundhedsministeren reagerede. I et interview med femina lovede han nationale rettigheder til gravide og fødende. Her kan du læse alle artiklerne fra serien.

Laura Holm og hendes kæreste havde været hjemme med deres nyfødte datter i et par timer, da datteren blev blå og lilla. De blev genindlagt, og en sygeplejerske sagde, at det ikke var sikkert, datteren havde overlevet, hvis de ikke var kommet ind.

Under sin graviditet havde Susan Jensen kvalme, hun kastede op og tabte sig voldsomt. Hun havde graviditetssygdommen Hyperemesis gravidarum og kæmpede for at få den rette behandling, mens det stod på. Efter fødslen fik hun diagnosticeret med PTSD.

Pernille Bak fødte sin førstefødte på hospitalet i 2015.

- Det føltes upersonligt og samlebåndsagtigt for en begivenhed, der for os var så intim, sagde hun.

Derfor valgte hun at føde sin datter hjemme i 2018.

Mie Ryeborg-Larsen var bekymret for, om hun kunne håndtere smerterne under fødslen og endte med selv at købe privat fødselsforberedelse og ammerådgivning, fordi det offentlige tilbud ikke var hjælp nok. - Mælken løb til, men hver gang jeg skulle amme, føltes det, som om babys tunge og gane var spækket med tusindvis af sylespidse pigge, der borede sig ind i brystvorterne. Jeg blev anspændt, og tårerne trillede, skrev hun.

Nanna Sofie Lykkegaard Frandsen fik dødsangst, efter hun var indlagt med svangerskabsforgiftning. - Selv med det dyre Rolls Royce-forløb på familieambulatoriet med 'Kendt Jordemoderordning', psykoterapeut og fast læge oplever jeg svigt. 

- Min generation er en generation af kvinder, der er blevet bedt af kommunen om at ”tælle vores æg” – i kampagner betalt med vores egne skattekroner. Nu er vi gravide, og så bliver vi på forhånd bedt om at forlade hospitalet, få timer efter vi har født vores første barn, skriver feminas chefredaktør Isabella Hindkjær i denne kommentar.

Den danske fødselskultur er så presset, at svigt og overgreb på linje med dem, MeToo-debatten har afsløret, er blevet dagligdag. Det fortalte de to jordemødre, Charlotte Falk og Gry Senderovitz, i dette interview. De frygter for fremtidens fødsler og for jordemoderfagets fremtid. Mesterlæren er ved at gå tabt, mener de. 

Marie Juel Hagbarth Rasmussen er både mor og jordemoder.

Hun fik en belastningsreaktion, efter hun havde født sin datter, Karen. Hun turde ikke gå en tur alene med datteren, med mindre en anden gik med – ofte hendes mor. I dag har hun det godt igen, men hun ville ønske, det havde været nemmere at tale åbent om.

Hvis man kunne give fødselsforberedelse i pilleform, er forsker Rikke Maimburg overbevist om, at alle ville få den. Der er nemlig så mange gode sundhedsmæssige effekter af at være godt forberedt på fødslen og det at blive forælder. Men i Danmark har du ikke ret til fødselsforberedelse. Det er blot en anbefaling, som regioner og fødesteder kan vælge at følge.

Hvorfor har så mange kvinder en dårlig fødselsoplevelse? Det forsøger denne artikel at finde svar på med bidrag fra blandt andre jordemoder, ph.d. og adjunkt ved SDU, Katja Schrøder.  Hun fremhæver, at de kvinder, der bliver mødre i dag, er opvokset i et konkurrence- og præstationssamfund. Og så kan fødslen hurtigt også blive en præstation.

- Der er noget helt galt, som vi bliver nødt til at tale om, skrev politiker Lisbeth Bech-Nielsen efter sin anden fødsel på Rigshospitalet, hvor hun oplevede et personale der knoklede, men havde alt for travlt. Ifølge hende bør hverken familier eller ansatte udsættes for det pres, der er på fødegangene.

I december 2020 meddelte Hvidovre Hospital, at de ønskede at sende førstegangsfødende med ukomplicerede forløb hjem otte timer efter fødslen, men det blev afvist i Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden. - Man taber nogle på gulvet, hvis man sender dem hjem for tidligt. Det er også udtryk for, at man ser fødslerne på linje med alle andre opgaver på et hospital, hvor man sender folk hjem, så snart det kan lade sig gøre. Man er nødt til at anerkende, at det at føde et barn vender op og ned på alt, sagde Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

- Når jeg er langt over halvvejs i denne såkaldte sårbare graviditet, får jeg ekstra tid hos den samme jordemoder hele vejen frem til fødslen. Men hvis ikke jeg var sårbar, havde jeg gjort det samme som barnet indeni: Ligget i fosterstilling, skrev Sisse Sejr i denne kommentar. Sidst, hun var gravid, var hun ikke sårbar – men det blev hun af oplevelsen.

Petra Thorsen og Steffanie Anna Rask Bødskov er jordemødre på landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital.

På en 12 timers vagt kan de nå at tage imod tre børn, og journalen må de notere på deres bukser, for de skal videre til næste fødsel.

To jordemødre fortæller om travlhed og undrer sig over, hvorfor rammerne for en ”normal” fødsel skal være så små og gøre så mange kvinder ulykkelige.

Jordemoder og forsker Christina Prinds mener, at vi som samfund bør tillægge fødslen større værdi i stedet for at tage den for givet. Der ligger nemlig et uforløst potentiale i den - for en type sundhed, der hverken kan scannes eller sættes i skema: Det at mestre livet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke blev kaldt i samråd, og fem partier i Folketinget krævede handling på fødeområdet. 

- Det er skønne spildte kræfter, hvis man reparerer på det i stedet for at gøre det godt fra starten, sagde Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, med henvisning til de mange familier, der får en dårlig start på familielivet.

Danskerne er vant til at have rettigheder i mødet med sundhedsvæsenet, men på fødselsområdet er de næsten ikke-eksisterende.

Sundhedsøkonom Jes Søgaard mener, at gravide og fødende svigtes.

- Vi lever i et samfund, hvor vi gerne vil have fertiliteten op. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det, vi gør, fuldstændig fjollet. Vi skulle i stedet gøre det at være gravid og føde til en positiv oplevelse, sagde han.

Endelig svarede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på kritikken. I interviewet fortæller han, at han vil indføre nationale rettigheder for gravide og fødende.

Han varslede blandt andet, at alle nybagte mødre skal have ret til et todages ophold på fødestedet, og at fødselsforberedelsen skal forbedres. Han åbnede også for en diskussion om mindre fødesteder. 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vidnesbyrd fra mødre og jordemødre fik sundhedsminister Magnus Heuncike til at love nationale rettigheder. Hvad mener kvinderne, der banede vejen, om det?