Kvinde har lige født
Fødegangen

Læs brevet fra jordemødrene i opråb: ”Kvinde kommer ind med en voldsom blødning, men der er ikke plads på fødegangen”

23. november 2021
af Katrine Rosenbæk
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
105 jordemødre fra landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital har sendt et bekymringsbrev til deres direktion og Region Hovedstaden. "Vi oplever dagligt at gå på kompromis med fagligheden og patientsikkerheden i afdelingen," skriver de.

Femina bringer her brevet i sin fulde længde samt listen over de 105 underskrivere. Læs interviewet med Malene Bergmann her, som er jordemoder og tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospitals fødeafdeling, og som har været med til at skrive brevet. 

Kære Direktion og Regionspolitikere.

Vi, jordemødrene på Hvidovre hospital, skriver til jer, for at gøre jer opmærksomme på vores bekymring for fremtiden i fødeafdelingen.

Vi har i lang tid nu kæmpet med bemandingsproblemer. I flere år har vi været med til at forsøge at vende skuden i afdelingen, og det er til dels lykkedes i en kortere periode, men aldrig med fuld tilfredsstillelse i arbejdsforholdene.

Vores ledelse forsøger dagligt at gøre alt, hvad de kan for at få enderne til at mødes og til at få en afdeling i trivsel. Der er brugt kreativitet og engagement i forsøget på at bedre arbejdsmiljø og vilkår, men vi er nu nået til en bund, hvor vi har svært ved at få øje på, hvordan tingene skal blive bedre.

I skal være bekendt med at vi har fødende i aktiv fødsel, som venter i timer på en jordemoder, hvor der ikke lyttes hjertelyd på barnet iht. retningslinjerne.

Vi skriver ikke til jer, fordi vi ikke kan nå på toilettet eller spise vores madpakker, det kan vi ikke, og det er slemt nok, men virkeligheden er langt værre end det.

Vi oplever dagligt at gå på kompromis med fagligheden og patientsikkerheden i afdelingen.

I skal være bekendt med at vi har fødende i aktiv fødsel, som venter i timer på en jordemoder, hvor der ikke lyttes hjertelyd på barnet iht. retningslinjerne.

At vi flere gange ugentligt har udsatte igangsættelser, som er medicinsk eller psykisk velbegrundet, nogle venter i dagevis på igangsættelsen.

At vi ofte har kvinder, som netop har født, liggende uden tilstrækkelig observation af deres blødning og det nyfødte barn, samt at de ikke kan blive syet efter deres fødsel.

I skal være bekendt med at alle disse hændelser ikke bliver som Utilsigtede Hændelser, selvom de må klassificeres som sådanne, da der ikke er tid til dette.

Når vi er for få i vagt, kan vi ikke opfylde de krav til behandlinger og overvågninger vores vejledninger foreskriver. Som jordemødre handler vi på egen autorisation, og derfor kan vi blive stillet til ansvar for ikke at have handlet rettidigt eller givet den korrekte behandling.

Vi har i alt for lang tid været for få på arbejde, og det er de sidste 6 måneder blot eskaleret. Ofte mangler vi 40% af personalet i vagterne. Dette endda med brug af eksterne vikarer.

Det er ikke forsvarligt at mangle så mange i en akutafdeling. Hverken overfor vores psykiske og fysiske arbejdsmiljø, men heller ikke overfor de familier vi har med at gøre.

I et forsøg på at beskytte os selv mod fremtidig retsligt efterslæb journalfører vi situationerne. Men det hjælper ikke på det psykiske pres det giver at tænke på: ”at det kan være på min vagt, at der sker noget fatalt for mor eller barn”, fordi vi ikke kan opretholde en rimelig patientsikkerhed.

For at I kan få en fornemmelse af hvilke prioriteringer, vi står med i hverdagen, vil vi gerne give jer eksempler på hvad vi har oplevet, og som giver grund til at dokumentere i journalerne i forsøg på at beskytte os selv.

Vi har kategoriseret eksemplerne i 3 kategorier, igangsættelser, manglende tid til omsorg/tilstedeværelse, manglende mulighed for indgreb/behandling.

Manglende mulighed for indgreb/behandling:

  • Kvinde kommer ind med en voldsom blødning, men der er ikke plads på fødegangen, der ville være førstevalget hos en akut patient, men køres i stedet på modtageafsnittet. Kvinden får akut kejsersnit og barnet har haft svær iltmangel.

  • En andengangsfødende, der tidligere har fået kejsersnit, har behov for at blive tilset pga. smerter. Vaginal fødsel efter kejsersnit er en højrisiko fødsel, da livmoderen kan briste. Manden henvendte sig for tre timer siden, men der har endnu ikke været tid til at tilse kvinden.

  • En kvinde, der bløder rigeligt, venter på at få taget vandet, men der er ikke en jordemoder til at foretage indgrebet og observere efterfølgende. At få taget vandet når der er blødning, er en del af behandling og observation.

En kvinde har ventet i mere end 15 timer på at få syet en stor bristning i underlivet. Syningen skal finde sted på en operationsstue, der konstant bliver optaget af mere akutte operationer.

  • En kvinde har ventet i mere end 15 timer på at få syet en stor bristning i underlivet. Syningen skal finde sted på en operationsstue, der konstant bliver optaget af mere akutte operationer.

  • En kvinde har haft en meget lang pressefase og det besluttes, at der skal lægges sugekop for at hjælpe barnet ud. Der er travlt på fødegangen og mange akutte opgaver, så der går en halv time, før sugekoppen bliver lagt og kvinden forløses. Normalt anlægges sugekoppen straks efter beslutningen er taget.

Igangsættelser:

  • En kvinde, der har fået medicin i tre dage for at få fødslen sat i gang, må på grund af travlhed vente med at få taget vandet, der efter anbefalingerne er næste trin i en igangsættelse.
  • Kvinde med vandafgang, som er inficeret med Gruppe B Streptokokker, som kan være livstruende for barnet, venter i mange timer på en ledig jordemoder til at sætte fødslen i gang. Ender med at få egne veer og får først en jordemoder og en fødestue, da hun får spontan pressetrang.
  • En kvinde, der har fået medicin for at sætte fødslen i gang, kommer tilbage til fødegangen fra hjemmet fordi hun har stærke smerter og en spændt livmoder. På grund af travlhed bliver kvinden ikke tilset med det samme. Senere registrerer man, at barnets hjerterytme er påvirket.  
  • Kvinde som har taget igangsættelsespiller gennem flere dage, får et vestimulerende drop. Det må dog slukkes, for at pausere fødslen, da der kommer mange spontane fødende. Jordemoderen er nødt til at gå for at tage sig af en spontant fødende.  
  • Kvinde får udsat anlæggelse af et ballonkateter trods behov. Ballonkatheter anlægges som led i at sætte fødslen i gang.

Manglende tid til omsorg/tilstedeværelse:

  • En førstegangsfødende med stærke veer efterspørger en fast jordemoder hos sig. Kvinden er 4 cm åben. Der er ingen ledige jordemødre, der kan være hos hende. Samme kvinden har stadig ikke fået en fast jordemoder, da hun har åbnet sig 7 cm. Der er i ventetiden ikke lyttet hjertelyd på fosteret.  
  • En kvinde holdes hen derhjemme i telefonen, selvom hun har regelmæssige veer, og har behov for at komme ind. Hun burde inviteres ind til vurdering.

En kvinde ligger alene uden jordemoder og får pressetrang. På grund af travlhed kan der ikke være en jordemoder hos hende.

  • Kvinde, der tidligere har født et barn med misdannelser kan ikke få tildelt en jordemoder trods behov.  
  • Kvinde, der tidligere har født for tidligt, holdes hen, selvom hun er i aktiv fødsel og har brug for jordemoder.  
  • En kvinde ligger alene uden jordemoder og får pressetrang. På grund af travlhed kan der ikke være en jordemoder hos hende.

Vi ved at der er risiko for, at der med den nuværende drift kan ske skader på mor og barn, eller at vi kan miste et barn pga. travlhed.

Vi er bekymrede! Ikke blot for fremtiden, men for det vi oplever på afdelingen netop nu. Vi ved at der er risiko for, at der med den nuværende drift kan ske skader på mor og barn, eller at vi kan miste et barn pga. travlhed. Vi ved, at flere kvinder får fødselstraumer fordi vi ikke er i stand til at give dem den rette behandling.

Det handler ikke længere kun om dårligt arbejdsmiljø for jordemødrene, men om sikkerheden for de patienter vi varetager behandlingen for.

På vegne af jordemødrene på Hvidovre Hospital: Malene Bergmann, Signe Kaa og Anne Knudsen. Tillidsrepræsentanter for jordemødrene, Hvidovre Hospital.

Nedenstående underskrifter er fra jordemødre på afdelingen som kan genkende episoderne og/eller oplevet lignende hændelser og journalført dem:

105 jordemødre underskriver bekymringsbrev

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.