Malene Bergmann
Fødegangen

105 jordemødre fra landets største fødeafdeling i opråb: Der er risiko for, at vi kan miste et barn på grund af travlhed

23. november 2021
af Katrine Rosenbæk
Foto: Privat
På landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital siger jordemødrene nu stop. Det er blevet hverdag for dem at gå på kompromis med deres faglighed og være bekymret for patientsikkerheden – og frygte det værste. Nu kræver de en detaljeret og langsigtet redningsplan fra Region Hovedstaden.

Det er ikke længere bare et spørgsmål om, at der er så travlt på Hvidovre Hospitals fødeafdeling, at jordemødrene ikke kan nå på toilettet eller at spise deres madpakke.

Det er de langt udover, og det har de været længe.

Nu er spørgsmålet et helt andet:  

Ender travlheden med at få den mest alvorlige konsekvens – at et barn, der burde begynde sit liv, i stedet dør på afdelingen, fordi der ikke er en ledig jordemoder?

Det frygter 105 jordemødre fra Hvidovre Hospitals fødeafdeling, landets største, som alle har underskrevet et bekymringsbrev til hospitalets direktion og Region Hovedstaden.

”Vi ved, der er risiko for, at der med den nuværende drift kan ske skader på mor og barn, eller at vi kan miste et barn pga. travlhed. Vi ved, at flere kvinder får fødselstraumer, fordi vi ikke er i stand til at give dem den rette behandling,” lyder det i brevet.

Malene Bergmann, som er jordemoder og tillidsrepræsentant på afdelingen, har været med til at skrive brevet.

Hun fortæller, at det er blevet hverdag at gå på kompromis med fagligheden og patientsikkerheden – som der også står i brevet.

Mine kolleger er bange for, at de går så meget på kompromis med fagligheden, at det kan få fatale konsekvenser. De er ultimativt bange for, at der dør et barn på deres vagt.

– Mine kolleger er bange for, at de går så meget på kompromis med fagligheden, at det kan få fatale konsekvenser. De er ultimativt bange for, at der dør et barn på deres vagt. Som vi skriver i brevet, er det en overvejelse, nogle af os ofte har.

Jordemødrene frygter også, at børn, som stadig er inde i mors mave, ender i en livstruende situation, som kan medføre handicap og skader, som kunne være undgået, hvis de havde haft bedre tid til at være hos den fødende og overvåge barnet.

Din fødsel bliver sat på pause

Malene Bergmann blev uddannet jordemoder i 2014 og har været på Hvidovre Hospital siden 2015, hvor hun blev tillidsrepræsentant i 2016. I de år, hun har været på afdelingen, har de haft svært ved at rekruttere nok jordemødre.

Sommetider har problemet været løst i kortere perioder, men ifølge hende aldrig til et tilfredsstillende niveau.

Nu står vi en situation, hvor vi ikke kan rekruttere og absolut heller ikke fastholde vores kolleger. Det eskalerer nu, og derfor sender vi brevet.

– Vi er gået på kompromis med fagligheden i mange år, hvor vi heller ikke har haft arbejdsforhold, som jordemødrene på den lange bane kunne se sig selv i. Nu står vi en situation, hvor vi ikke kan rekruttere og absolut heller ikke fastholde vores kolleger. Det eskalerer nu, og derfor sender vi brevet, siger hun.

I brevet beskriver jordemødrene, at de ofte mangler 40 procent af personalet i vagterne – selv når de bruger eksterne vikarer.

Ifølge den seneste opgørelse fra Region Hovedstaden, har Hvidovre Hospital 25 ledige jordemoderstillinger. I dag er de 120 jordemødre til at dække fødegangen, fødemodtagelsen, svangreafdelingen og konsultationer.

– Jo flere, man mangler på en akutafdeling, jo værre bliver det, jo mere tydeligt bliver det, og jo mere hverdagsagtigt bliver de her eksempler, vi har beskrevet, siger Malene Bergmann.

I brevet lister jordemødrene en række eksempler op på, hvordan travlhed tvinger dem til at udsætte opgaver, der bør løses langt tidligere, end de bliver løst.

”En kvinde har ventet i mere end 15 timer på at få syet en stor bristning i underlivet. Syningen skal finde sted på en operationsstue, der konstant bliver optaget af mere akutte operationer,” lyder et af dem.  

Kvinde, som har taget igangsættelsespiller gennem flere dage, får et vestimulerende drop. Det må dog slukkes for at pausere fødslen, da der kommer mange spontane fødende.

En anden kvinde får sat sin fødsel på pause:

”Kvinde, som har taget igangsættelsespiller gennem flere dage, får et vestimulerende drop. Det må dog slukkes for at pausere fødslen, da der kommer mange spontane fødende. Jordemoderen er nødt til at gå for at tage sig af en spontant fødende.”

De fødende bruger meget tid alene på fødeafdelingen

– Alle de her oplevelser lægger sig lag på lag inden i den enkelte jordemoder og resulterer til sidst i, at nogle af mine kolleger siger op, siger Malene Bergmann og understreger desuden, at eksemplerne i brevet ikke er enkelttilfælde.

– Alle eksemplerne i brevet er i flertal. De er blevet hverdag, siger Malene Bergmann.

– Når vi mangler så mange kolleger, opstår der en spiral, hvor nogle handlinger, vi gør af driftsmæssige hensyn, bliver normaliseret. Det er handlinger, hvor vi fagligt set burde have gjort noget andet. Meget ofte har vi ikke ressourcer til at gøre best practice, siger Malene Bergmann.

Det betyder, at de fødende kvinder bruger meget tid alene på afdelingen. De bliver tilset, når de ankommer til modtagelsen, men har de behov for en jordemoder derfra, kan det ofte være svært at finde en, før de er langt i fødsel.

Nogle gange får de første en jordemoder, når de får presseveer.

– Efter de har født, er vi igen der, hvor en jordemoder godt kan blive hevet ud af stuen og være nødt til at tage sig af andre opgaver. Igen har vi en situation, hvor kvinderne ligger uden at blive tilset i det omfang, som de burde.

Men kan det ikke være okay, at man som fødende skal vente lidt?

– Det vil jeg sige nej til. Der er evidens for, at den bedste fødselshjælp, man kan give, er en jordemoderens tilstedeværelse, når kvinden er i aktiv fødsel.

– Både for kvindens skyld, for parrets, men også fordi vi altid har en patient ud over de to, som er i rummet, og det er babyen i maven. Hvis ikke vi lytter til babyen, kan vi ikke sikre os, at den har det godt under fødslen.

Det er virkelig utilfredsstillende at gå fra en fødestue med en kvinde, der ikke er færdigbehandlet.

Malene Bergmann mener heller ikke, det er værdigt, at en kvinde skal vente 15 timer efter en fødsel på at få syet en bristning i sit mellemkød. – Det mener jeg absolut ikke. Det er virkelig utilfredsstillende at gå fra en fødestue med en kvinde, der ikke er færdigbehandlet.

Kaldt ind før vagt og bedt om at blive efter

Men mange af de hændelser, som bør blive registreret som utilsigtede hændelser, får jordemødrene ikke registreret.

Havde det ikke været mere konstruktivt, hvis I havde gjort det, så ledelsen kunne have reageret på det løbende – i stedet for at sende et brev nu?  

– Jo, men problemet er bare, at det jo også tager tid, siger Malene Bergmann og fortsætter:

– Den tid er der jo ikke, når jeg har kolleger, som i forvejen bliver kaldt ind før vagt og bedt om at blive efter. Som bliver ringet op i deres fritid og spurgt, om de på deres kommende vagt kan blive fire timer længere. Så jeg synes ikke, det er retfærdigt at bede jordemødrene om at registrere de utilsigtede hændelser i deres fritid.

Har direktionen gjort nok for at give jer de forhold, I har brug for?

– Jeg synes, direktionen gør det, de kan – de presser så meget opad, som de kan.

Onsdag i denne uge mødes Malene Bergmann, hendes kolleger og afdelingsledelse samt hospitalets direktionsledelse også med Region Hovedstaden for at drøfte, hvordan forholdene på Hvidovres fødeafdeling kan forbedres.

Vi er forbi tiden, hvor regionen kan komme med engangsbeløb. Det skal være faste og langvarige midler, som kan få os ud af den her situation.

Malene Bergmanns agenda er ganske klar:

– Jeg vil opfordre regionrådsformanden til at komme med en tydelig og underbygget plan for, hvad regionen vil gøre for at fastholde og rekruttere jordemødre. Jeg tænker en fuldstændig konkret plan, hvor der ligger datoer og fastlagte mål, som er udarbejdet i samarbejde med afdelingen.

Men Region Hovedstaden har jo tilført området i alt 54 millioner kroner i år. Er det ikke nok at vide, at de penge kommer til jer?

– Vi er forbi tiden, hvor regionen kan komme med engangsbeløb. Det skal være faste og langvarige midler, som kan få os ud af den her situation.

Ifølge Malene Bergmann bør de midler blandt andet bruges på at hæve jordemødrenes løn, sikre bedre normeringer og nedskrive arbejdstiden på grund af deres mange vagter uden for normal arbejdstid.

Femina vil gerne forholde Region Hovedstaden kritikken. De har ønsket at deltage i mødet onsdag for først og fremmest at lytte til jordemødrene, før de udtaler sig. Hvidovre Hospitals direktion vil også svare på kritikken efter mødet onsdag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.