Efter Lise stoppede med at amme, kiggede hun på sine bryster i spejlet. Så vendte alle følelserne tilbage

Da Lise Vandborg var 13 år, lå hun i forældrenes badekar på sin fødselsdag og tænkte, at “næste år på denne her dag har jeg fået bryster, fordi så er jeg blevet et år ældre”.

Næste fødselsdag kom og gik. Det samme gjorde den året efter og året efter igen, men når Lise kiggede ned ad sig selv, følte hun sig stadig helt flad. Imens de andre piger i klassen begyndte at gå med bøjle-bh’er, kæmpede Lise med komplekser over sine manglende bryster.

Også i voksenlivet kæmper den nu 31-årige Lise Vandborg med savnet efter mere fyldige bryster. Det åbnede den tidligere deltager i tv-programmet ‘Nybyggerne’ for nylig op om i et opslag på Instagram.

- Det var mega svært, og jeg havde det så skamfuldt over det. Jeg kan huske, at jeg ikke kunne få badetøj, så jeg havde t-shirt på i årevis, når jeg var ude at bade, fordi jeg var så skamfuld over, at jeg slet ikke fik bryster, fortæller Lise, der, udover at være kendt fra tv, til daglig arbejder som “kreahelt” på sygehusafdelinger for indlagte og udsatte børn, ligesom hun deler ud af sit bondegårdsliv på sin Instagramprofil, der har knap 100.000 følgere.

Lise var teenager i nullerne, dengang det primære sociale medie hed Arto, og hvor eftermiddagene blev tilbragt foran tv’et med musikvideoer på MTV. Kulturelt set var det et tidspunkt, hvor der blev talt om kvindekroppen på en ikke særlig flatterende måde, husker Lise.

- Kvindekroppen skulle se ud på en særlig måde, og hvis ikke man levede op til det ideal, altså hvis man enten havde for store bryster eller ingen bryster, som mig, så faldt man ved siden af.

Som resultat dækkede Lise sig til. Frem til hun mødte sin nuværende mand som 17-årig, var der ingen, som i ingen, der havde set Lise uden tøj på, fortæller hun.

- Jeg havde tillid til ham, og til at han kunne rumme hele mig og mit forhold til mig selv. Jeg blev samtidig bevidst om, hvor stor en hindring, mit syn på min krop havde været gennem hele min ungdom.

Lise besluttede med ét, at hun ikke ville lade sig styre af det længere. Hun havde fundet en, der faktisk accepterede hende, som hun var. Følelserne og usikkerheden var der stadig, men for første gang turde hun tale højt om dem.

- Jeg kan huske, at jeg går ind i stuen og siger til mine forældre, hvordan jeg har det. Det er første gang, jeg tør sige, at jeg har det rigtig dårligt med, hvordan jeg ser ud. At jeg har svært ved at acceptere mine manglende bryster.