Mira Fromberg
Fødegangen

Jordemødre på Herlev frygter også, at børn kan dø: ”Nu kollapser det”

26. november 2021
af Katrine Rosenbæk
Foto: Marie Hald
Vi kan ikke længere tage ansvaret for patientsikkerheden, lyder det fra 10 afdelingsjordemødre fra Herlev Hospital. Deres advarsel kommer i samme uge som et lignende opråb fra 105 jordemødre på Hvidovre Hospital.

– Vi er bange for, at vi mister et barn på vores vagt, eller at vi får et skadet barn, fordi vi ikke har lyttet til hjertelyden, som vi skal.

– Vi kan også være bange for, at en kvinde ligger og bløder, efter hun har født, fordi vi ikke har en jordemoder inde ved hende. I sidste instans kan det være livstruende.  

Sådan fortæller Mira Fromberg, der har arbejdet som jordemoder i ti år og de seneste halvandet år har været afdelingsjordemoder på Herlev Hospital.   

Hun er selv gået ned i tid for at have mere tid til at restituere mellem sine vagter. 

– Måske kan det gøre, at jeg kan overleve i det. Men jeg tror, at vi alle har daglige møder med vores indre selv, hvor vi tager stilling til, om vi kan stå som kaptajner i vagterne, som det kræves af os, når vi har så dårlige rammer. 

Mira Fromberg

Hun taler på vegne af de 10 afdelingsjordemødre på Herlev Hospital, der i denne uge har sendt et brev til deres ledelse, direktion og Region Hovedstaden om deres bekymringer.  

”Som afdelingsjordemødre på Herlev Fødeafdeling kan vi ikke længere tage ansvar for patientsikkerheden, når vi gang på gang må gå på kompromis med vores faglighed og ikke kan overholde afdelingens vejledninger,” skriver de i brevet.  

femina kan offentliggøre deres brev blot få dage efter, at 105 jordemødre fra Hvidovre Hospital har sendt et bekymringsbrev af samme alvorlige karakter til deres ledelse, direktion samt Region Hovedstaden. 

For få uger siden fortalte afdelingsjordemødre på Rigshospitalet, at de også kæmper med patientsikkerheden. 

Mira Fromberg er heller ikke i tvivl om, at problemet er generelt.

Politikerne har sparet i vores system gennem så mange år, og nu kollapser det. Titanic er knækket, og vi er på vej ned. Vi har en følelse af, at det bliver værre endnu. Det stagnerer ikke på det her niveau.

– Politikerne har sparet i vores system gennem så mange år, og nu kollapser det. Titanic er knækket, og vi er på vej ned. Vi har en følelse af, at det bliver værre endnu. Det stagnerer ikke på det her niveau. 

Advarslen fra afdelingsjordemødrene på Herlev Hospital er heller ikke ny. I november 2019 sendte de et lignende bekymringsbrev, som femina har læst.  

– Det er frustrerende, at der ikke er blevet lyttet, men vi er ovre det punkt, hvor det er de lokale hospitalers direktioner, der skal lytte. Det er Christiansborgs politikere, som skal løse problemet, siger Mira Fromberg. 

Bekymringsbrevet

  • I det nye bekymringsbrev beskriver jordemødrene, at de siden maj har arbejdet med en såkaldt prioriteringstrappe, hvor de vurderer, hvilke opgaver de skal prioritere, alt efter hvor travlt de har.  
  • På trin 3 har de mest travlt, og når de befinder sig der, må de flytte jordemødrene til de allermest akutte opgaver, indkalde ekstra personale og pålægge jordemødre overarbejde. De må også undlade at undersøge nyfødte og sy bristninger i underlivet. Her har de heller ikke tid til at undervise de studerende.   
  • Siden maj har afdelingen gennemsnitligt ligget på trin 2,3 ud af 3. 
  • Af brevet fremgår det også, at 14 jordemødre har sagt op eller er gået på orlov siden 1. oktober. Barselsorlov er ikke medregnet her. 
  • Pr. 1. december har de 28 ledige årsværk ud af en forventet normering på 78, og de forventer flere opsigelser. Hver tredje årsværk står altså ledigt på Herlevs fødegang. 
  • Over en periode på otte uger i efteråret har der i gennemsnit været 23,5 procent udækkede vagter, selvom afdelingen i stigende grad gør brug af eksterne vikarer. Med sygefravær lagt oven i mangler de sommetider 50 procent af deres bemanding.

Læs hele brevet her.  

”Det var mig, der gik grædende hjem”  

Som afdelingsjordemoder er Mira Frombergs primære opgaver at koordinere arbejdet og have overblik, men også at give faglig sparring og supervisere. Når de sommetider mangler op til halvdelen af personalet, kan det godt være svært.   

Hvordan er det at lede en fødegang, hvor I mangler halvdelen af personalet? 

– Det er aldeles rædselsfuldt. Det er mig, der prikker til folk og skal spørge, om de har lyst til at blive lidt længere. Vi presser vores kolleger helt enormt, og det synes jeg er svært at bære. 

Sommetider bliver Mira Fromberg også selv lidt længere.  

Hun fremhæver selv en artikel, som femina skrev om jordemodervikaren Charlotte Hess, der en dag i september mødte ind som eneste dagvagt på Herlevs fødemodtagelse.

I artiklen fortæller Charlotte Hess om en jordemoder, der blev bedt om at blive lidt længere efter sin 12 timer lange nattevagt – og som tre timer og en fødsel senere gik grædende hjem af udmattelse.  

– Det var mig, der gik grædende hjem den dag, siger Mira Fromberg. 

– Jeg overlod stafetten og overblikket til en kollega og gik med på fødestuen til en patient. Inden da nåede jeg lige at se på en anden fødende, der kom ind, og som havde brug for en jordemoder.

– Men jeg vidste, at der var tre andre på vej ind. Og at vi ingen ledige jordemødre havde. Imens var jeg selv og to andre på overarbejde. 

Mira Fromberg

Mira Fromberg fortæller om en anden vagt på fødemodtagelsen, hvor de havde så travlt, at hun endte med først at sy en bristning hos en kvinde på fødegangen, føde med en anden kvinde, for derefter at gå med til et akut kejsersnit med en tredje kvinde. 

Da hun otte timer senere kom tilbage til fødemodtagelsen, havde en jordemoder stået der alene i to timer med rigtig mange patienter.  

– Hun rystede som et espeløv, og jeg havde svært ved at fange hendes blik. Jeg prøvede at hjælpe hende med at få et overblik. Til sidst brød hun fuldstændigt grædende sammen og sagde: ”Jeg er verdens dårligste jordemoder.” 

– Det endte med, at hun havde det meget dårligt, og jeg sendte hende hjem. Men hun er jo ikke en dårlig jordemoder. Vi har bare nogle forfærdelige rammer at arbejde under.  

Jeg har også haft en stime, hvor der i hvert fald var én jordemoder, der græd i hver vagt. De står med en følelse af, at de aldrig nogensinde når i mål.

I brevet beskriver afdelingsjordemødrene, at arbejdspresset har store menneskelige konsekvenser, og udover overstående eksempel er det også noget, Mira Fromberg kan se på antallet af sygemeldinger – det er højt.  

– Jeg har også haft en stime, hvor der i hvert fald var én jordemoder, der græd i hver vagt. De står med en følelse af, at de aldrig nogensinde når i mål. – De er de mest dedikerede og fantastiske mennesker, men de er ødelagte. Vi har jordemødre, som får PTSD og alvorlige belastningsreaktioner.

Frustrationen blandt jordemødrene opstår også, fordi travlheden forhindrer dem i at give den bedste behandling til hver enkelt fødende. Ifølge Mira Fromberg er det svært at overskue, når man står med tre eller fire fødsler på en 12 timers vagt.  

– Du kan jo nærmest ikke huske, hvad den patient, du står med, hedder, fordi du knap har fået læst hendes journal. Og hvad hed egentlig den første, du fødte med, hvis barn du stod med i hænderne?

– Vi er ikke blevet uddannet jordemødre for bare at stå på en fødestue og gribe et barn. Det er så meget bredere end det, siger Mira Fromberg. 

Kvinder ligger alene  

I brevet beskriver jordemødrene, at parrene først kommer på en fødestue, når smerterne er for uudholdelige.  

– Vi har kvinder, der ligger urimeligt længe uden at have en jordemoder hos sig til trods for, at de er vurderet i aktiv fødsel. 

Mira Fromberg fortæller, at de indtil da opholder sig i fødemodtagelsen uden fast tilknyttet jordemoder, hvor der sjældent er tid til at lytte til barnets hjertelyd, som det er ellers anbefalingen, at man gør hvert 15. minut.  

Mira Fromberg

– I sidste ende kan vi miste et barn, eller et barn kan blive hjerneskadet, fordi vi ikke får opsnappet de faresignaler, vi skal reagere på.  

– Det er vigtigt at have en jordemoder hos sig under og efter sin fødsel, så vi kan reagere, hvis noget afviger. Men det kan vi jo ikke, hvis vi ikke er der. 

Når tingene afviger, skal jordemødrene tilkalde fødselslægerne. 

– Hvis fødselslægerne ikke tog fra, som de gør, ville vi ikke kunne få det til at hænge sammen, siger Mira Fromberg. 

I skriver også, at I sætter fødsler på pause – fx ved at stoppe et vedrop. Ville I nogensinde gøre det, hvis I ikke var nødsaget til at gøre det på grund af travlhed?  

– Nej, det er fuldstændigt urimeligt.  

Hvordan føles det at være nødt til at sætte en fødsel på pause?  

– Nogle gange er vi bare nødt til at køre på, for der er en anden kvinde, som vi vurderer, har mest brug for den jordemoder.  

Men det lyder jo, som om de alle har brug for en jordemoder? 

– Ja, det har de jo. 

I skriver, at I ikke længere kan tage ansvar for patientsikkerheden. Hvem skal så gøre det?  

– Problemet har været for stort for længe, og de grundlæggende rammer er for dårlige. Vi er ovre direktions- og regionsniveau. Der skal skabes permanente, holdbare løsninger, og derfor skal Christiansborgs politikere tage ansvar.  

Hun mener ikke, det er nok med de 54 millioner kroner, som Region Hovedstaden har sendt mod fødeområdet i år. 

– De kan ikke komme i spil, så længe det er så svært at rekruttere jordemødre, siger Mira Fromberg.  

Mira Fromberg

I stedet efterlyser hun permanente lønmidler fra Christiansborg.  

I mellemtiden er hendes egen ledelse i samarbejde med Herlev Hospitals direktion begyndt at komme jordemødrene i møde med forskellige tiltag som lønbonusser og en ny fødeklinik.  

femina ville gerne have forholdt Herlev Hospital kritikken i et interview. Den samlede direktion skriver i et skriftligt svar, at de deler jordemødrenes opfattelse af, at situationen er alvorlig, og at de længe har arbejdet på at løse udfordringerne.

Direktionen oplyser desuden, at de i næste uge vil holde et møde med jordemødrene og regionens ledelse i forlængelse af brevet og derfor ikke ønsker at kommentere sagen yderligere. 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.