Nyfødt
Fødegangen

Læs brevet fra Herlevs jordemødre: Vi kan ikke længere tage ansvar for patientsikkerheden

26. november 2021
af Katrine Rosenbæk
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
De 10 afdelingsjordemødre fra Herlev Hospital har sendt et bekymringsbrev til deres direktion og Region Hovedstaden. ”Personalet må strække sig langt – og mere end rimeligt - for at opnå sikre patientforløb,” skriver de.

femina bringer her brevet i sin fulde længde. Læs interviewet med Mira Fromberg her, som er afdelingsjordemoder, og som har været med til at skrive brevet. Til Direktionen på Herlev/Gentofte Hospital

Afdelingsjordemødrene på Herlev Fødeafdeling ønsker med dette opråb at gøre afdelings- og hospitalsledelse og regions- og sundhedspolitikere opmærksomme på, at der er alvorligt brug for såvel akutte som langsigtede handlinger for at afhjælpe den alvorlige krise, som fødeafdelingen på Herlev står i.

I november 2019 fremsendte afdelingsjordemodergruppen på Herlev Hospital et dybfølt bekymringsbrev om forholdene på Herlev Fødeafdeling. Heri blev der givet udtryk for store frustrationer over og bekymringer for det tiltagende dårlige arbejdsmiljø og for mistrivslen blandt de ansatte.

Desuden blev der givet udtryk for en bekymring for den potentielt mangelfulde patientsikkerhed. I forlængelse heraf blev der fremstillet ti konstruktive løsningsforslag til forbedring af arbejdsmiljøet. Ud af disse ti er enkelte efterkommet.

Med udgangspunkt i afholdte dialogmøder, som opfølgning på seneste APV (marts 2021), ses to generelle løsningsforslag:

  1. Behov for attraktiv arbejdsplads med mulighed for variation af arbejdsopgaver samt medindflydelse på vagtskema og ferie
  2. Permanente lønvilkår svarende til ansvar, kompetencer og rammer 

Nu – to år siden sidste bekymringsbrev – er travlheden kun steget yderligere, og vi må desværre konstatere, at den sætter sine spor i graden af sikkerheden for vores patienter.

Der er tale om en truet patientsikkerhed, som vi dagligt bliver konfronteret med og udfordret på, og som vi finder dybt risikabel, problematisk og utilfredsstillende.

Travlheden er i dag så massiv, at vi ikke ser det muligt hverken at overholde Herlev Hospitals egne faglige ambition om ”Patientsikkerhed i top” eller at forebygge den stigende mængde utilsigtede hændelser (UTH’er), som vi dagligt er vidne til. På grund af travlheden bliver stort set ingen UTH’er indrapporteret.

Vi må dagligt gå på kompromis med vores faglighed og lave benhårde prioriteringer. Personalet må strække sig langt – og mere end rimeligt - for at opnå sikre patientforløb.

Vi må dagligt gå på kompromis med vores faglighed og lave benhårde prioriteringer. Personalet må strække sig langt – og mere end rimeligt - for at opnå sikre patientforløb. Dette medfører et enormt slid på den enkelte jordemoder.

Som afdelingsjordemødre er vi fødegangens flyveledere. Det er vores ansvar at sikre, at afdelingen håndterer alle fødselsforløb, uanset kompleksitet, bedst muligt. Vores opgave er at prioritere og triagere patienter samt at koordinere med antallet af jordemødre.

Derudover foretager vi faglig supervision og sikrer, at afdelingen arbejder efter den bedste faglige standard. I takt med den stigende travlhed, er den superviserende del af vores stilling ofte bortprioriteret.

Muligheden for erfaringsudveksling, vidensdeling og ”best practice” er reduceret. Der er kun rum til fordeling af de mest akutte og nødvendige arbejdsopgaver.

Arbejdspresset er nu blevet så stort for alle ansatte, at det kompromitterer patientsikkerheden og medfører mangelfuld behandling. Dette går ud over den enkelte ansattes trivsel i arbejdet med store menneskelige konsekvenser til følge.

Vi ønsker derfor med denne skrivelse – endnu en gang – at understrege alvoren i vores bekymring.

Over en periode på 8 uger (uge 35-42) har der i gennemsnit været 23,5 % udækkede vagter til trods for det stigende brug af eksterne vikarer.

Hertil kommer sygefravær, således at vi reelt mangler langt flere hænder i vagten. Indimellem mangler vi helt op til 50 % af forventet bemanding. En bemanding, der i forvejen ikke tilgodeser mere end den gennemsnitlige travlhed.

Alt for mange kompetente og dygtige jordemødre kapitulerer og forlader afdelingen. Dette ser vi som en ”ond spiral”, der må og skal brydes nu.

Tingene bider sig selv i halen. Det er vores klare fornemmelse, når vi taler med vores kollegaer, at der grundet det høje arbejdspres, som kræves, ikke skal meget til, før man ikke er i stand til at gå på arbejde og derfor sygemelder sig.

Alt for mange kompetente og dygtige jordemødre kapitulerer og forlader afdelingen. Dette ser vi som en ”ond spiral”, der må og skal brydes nu.

Fødeafdelingen på Herlev Hospital har gennem de seneste 5 år haft et stigende fødselstal uden at få tilført midler til opnormering før nu. En normering, som i praksis ikke kan iværksættes pga. manglende hænder. Problemet har været for stort for længe, og nu vil jordemødre ikke længere lade sig ansætte på Herlev. Vi, der er tilbage, er underlagt et massivt arbejdspres. Dette særligt i aften- og nattetimerne.

Som uddybet nedenfor er travlheden blevet en kronisk del af hverdagen i en sådan grad, at de faglige retningslinjer og vores egne værdier ikke bliver overholdt.

Eksempler på områder, hvor vi jævnligt ikke er i stand til at følge faglige retningslinjer:

  • Igangsættelser med tungtvejende indikationer udsættes dagligt, hvilket øger risiko for komplikationer under fødslen
  • Gravide kvinder med primær- eller langvarig vandafgang afventer ofte markant længere end vores anbefalinger foreskriver, dette med større risiko for infektion
  • Markant stigende behov for brug af smertepakker, herunder morfin, pga. manglende tid til jordemoderomsorg
  • Aktivt fødende kvinder venter uhensigtsmæssigt længe på en jordemoder uden at blive tilset undervejs

Parrene føler sig forladte og risikerer at blive traumatiseret med efterfødselsreaktion/depression som følge, hvilket vi ser har påvirkning på næste graviditet/fødsel.

  • Der lyttes ikke hjertelyd på barnet hver 15. min som anbefalet
  • Faglige fødeplaner opholdes ikke, hvilket kan øge komplikationer for mor og barn samt øger antallet af UTH’er
  • Fødeplaner med individuelle overvejelser og ønsker, lavet i samarbejde med konsultationsjordemoderen, kan ikke efterkommes, hvilket medfører tillidsbrud til sundhedspersonalet i pågældende og næste gravidite
  • Hensigtsmæssig smertelindring kan ikke tilbydes
  • Parrene kommer først på fødestue, når kvindens smerter er for uudholdelige, hvilket komprimerer dannelsen af relationen til jordemoderen
  • Parrene føler sig forladte og risikerer at blive traumatiseret med efterfødselsreaktion/depression som følge, hvilket vi ser har påvirkning på næste graviditet/fødsel
  • Manglende tid til tilfredsstillende journalføring, der kompromitterer patientsikre overleveringer
  • Pausering af igangsættelse (bl.a. sluk af ve-stimulerende drop, udsat fjernelse af ballonkatetre i livmoderhalsen) for at frigive ressourcer til højere prioriteret fødende
  • Tiltagende brug af eksterne vikarer, som ikke altid er kendt med afdelingens faglige retningslinjer og ej heller er brugere af Sundhedsplatformen, hvilket medfører utilstrækkelig dokumentation af patientbehandlingen

Det stigende arbejdspres er blandt andet en direkte konsekvens af udækkede vagter (vakante stillinger, sygdom mv). Fra 1. oktober i år og til dags dato har 14 jordemødre sagt op eller gået på orlov (barsler er ikke medregnet i disse).

Vi har 28 vakante årsværk pr. 1. december 2021 ud af en forventet normering på 78. Der er ikke udsigt til, at arbejdspresset mindskes i nærmeste fremtid, tværtimod ser vi hver måned flere fratrædelser og ganske få genansættelser – og vi forudser et større antal opsigelser ved udgangen af 2021.

Det er sædvane, at der ikke er ansøgere ved stillingsopslag. Vi hører, at Herlev, grundet de hårde arbejdsbetingelser, fravælges blandt både erfarne og nyuddannede jordemødre.

På trods af en større involvering og konstruktiv proces af arbejdsmiljøorganisationen, TRIO-gruppen (TR, AMR og afdelingsledelse), er det ikke lykkedes at efterkomme påbuddet fra Arbejdstilsynet fra 2018, som går på at:

“… sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer jordemødres sikkerhed og sundhed på fødegangen og fødemodtagelsen/AMG.”

Som et forsøg på at løse jordemodermanglen er der ansat servicemedarbejdere, ekstra social- og sundhedsassistenter samt yngre læger. Disse yder en stor indsats i dagligdagen, men vi må også erkende, at det er de mange fødende, som ofte giver den øgede arbejdsbyrde.

 

Til gengæld betyder opgaveglidningen, at jordemødre kun står med det mest højintense arbejde og ikke bruger bredden af deres uddannelse, hvilket igen medfører stor frustration og flugt fra faget.

Opgaver som hverken en social- og sundhedsassistent eller læge kan varetage. Til gengæld betyder opgaveglidningen, at jordemødre kun står med det mest højintense arbejde og ikke bruger bredden af deres uddannelse, hvilket igen medfører stor frustration og flugt fra faget.

Opgaveglidning på fødeafdelingen foregår blandt andet ved, at social- og sundhedsassistenten, i et såkaldt makkerpar med jordemoderen, overtager flere af jordemoderens opgaver i efterfødselsforløbet, når der er travlt.

Et vigtigt eksempel er en samlet estimering af blødningsmængden, som gøres ved at mærke om livmoderen har trukket sig tilstrækkeligt sammen og derved kun bløder tilladeligt.

En overordnet vurdering som kræver faglig viden og erfaring for at kunne risikovurdere, om noget afviger fra det normale. En vurdering som spiller en væsentlig rolle gennem hele jordemoderens uddannelse, og ikke blot kan tillæres på et éndags kursus givet til social- og sundhedsassistenten.   

Vi har i maj måned 2021 opstartet arbejdet med at tydeliggøre prioritering af opgaver afhængig af travlhedsniveau. Et redskab til at hjælpe jordemødrene med at nedprioritere arbejdsopgaver mhp. at nå at få pauser, spist og drukket. Noget vi mener er en helt basal forudsætning for at kunne arbejde.

Der er således udarbejdet en såkaldt prioritetstrappe, hvor vi, som afdelingsjordemødre i samarbejde med obstetrisk bagvagt, ud fra et triageringsskema, løbende vurderer, hvilket stadie af travlhed vi befinder os på.

Inddelingen i prioriteringstrappen klassificeres fra trin 1, hvor arbejdsmængde stemmer overens med mængden af jordemødre i vagt, til trin 3, hvor der er kraftig uoverensstemmelse mellem arbejdsopgaver og ressourcer.

På trin 3 forsøges optimering af bemandingen, blandt andet ved at flytte jordemødre fra mindre akutte funktioner, indkalde ekstra personale samt pålægge overarbejde. Ligeledes forsøges arbejdsmængden reduceret ved f.eks. at undlade undersøgelser af nyfødte eller suturering af fødselsbristninger.

Undervisning af jordemoderstuderende ophører. Fødende forsøges omvisiteret - hvilket langt fra altid lykkes - da problemet med jordemodermangel er en udfordring på fødesteder både i og udenfor Regionen.

Siden indførelse af denne ”prioriteringstrappe” (maj til og med oktober 2021) kan vi konstatere, at der er en stødt stigning i travlhed og over hele perioden med et gennemsnit på trin 2,3 ud af 3.

Dette betyder, at vi i størstedelen af vagterne balancerer mellem trin 2 og 3, og derfor er under et ekstremt højt arbejdspres. Vores kommende jordemoderkolleger klædes ikke tilstrækkeligt på, og jordemødrene er ikke i stand til at fuldføre deres arbejdsopgaver fagligt tilfredsstillende.

Som afdelingsjordemødre på Herlev Fødeafdeling kan vi ikke længere tage ansvar for patientsikkerheden, når vi gang på gang må gå på kompromis med vores faglighed og ikke kan overholde afdelingens vejledninger.

Som afdelingsjordemødre på Herlev Fødeafdeling kan vi ikke længere tage ansvar for patientsikkerheden, når vi gang på gang må gå på kompromis med vores faglighed og ikke kan overholde afdelingens vejledninger.

På trods af flere gode arbejdsmiljøtiltag fra TRIO-gruppen, nedprioritering af arbejdsopgaver og opgaveglidning til andre faggrupper samt benhårde prioriteringer af patientforløb forværres situationen for jordemødrene på Herlev fødeafdeling. Jordemødrene fortsætter med at sige op uden mulighed for rekruttering. Vi er dybt bekymret for egen og kollegers ve og vel og ikke mindst for patientsikkerheden.                      

Vi har brug for akut hjælp nu og ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Afdelingsjordemødrene på Herlev Fødeafdeling

Anne Sophie Esbirk, Linda Holmberg, Christina Paulsen, Mie Randall, Louise Stahlschmidt, Julie Hald Pedersen, Hjørdis Mortensen, Mira Fromberg Gorlén, Charlotte Bækgaard, Katja Richter

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.