8 smyter om overgangsalderen - se hvilke der holder, og hvilke der ikke gør

Sæt en flok kvinder i alderen 45 til cirka 60 år sammen i nogle timer, og du kan næsten være sikker på, at en af dem kommenterer temperaturen i lokalet, finder en vifte frem eller spørger til indtag af hormoner eller mangel på samme hos de andre.

Overgangsalderen er, i modsætning til tidligere, blevet noget vi taler om. Ind i mellem så meget, at overlæge på gynækologisk afdeling på Rigshospitalet Anette Tønnes Petersen mener, at vi nogle gange giver vores overgangsalder skyld for alt, der ikke lige spiller i vores liv.

Og sammen med al snakken verserer diverse myter, som kan være svære at sortere i. Vi har samlet nogle stykker, der typisk florerer og bedt Anette Tønnes Pedersen, der har forsket i kvinders overgangsalder i 30 år, om at be- eller afkræfte.

Myte 1:

Man er først i overgangsalderen, når menstruationen stopper (nej)

Biologisk set er menopausen den ene dag, hvor menstruationen har været ophørt i 12 måneder. Årene før kaldes perimenopausen, og årene efter er postmenopausen, men betegnelsen overgangsalder, klimakteriet eller menopause bruges om hele perioden.

Omkring to tredjedele af alle kvinder vil opleve symptomer eller gener i overgangsalderen – heraf 30 procent i svær grad. Symptomerne kan være af både fysisk og psykisk karakter og opstår ofte lang tid, før menstruationen ophører, fordi hormonerne er svingende og faldende.

Symptomerne bliver derfor ikke altid forbundet med overgangsalder. Langtfra alle kvinder oplever hedeture i menopausen, hvilket er en udbredt misforståelse.

Man kan også gå i kunstig overgangsalder som følge af medicinsk behandling eller kirurgiske indgreb – f.eks. hvis man får fjernet æggestokkene.

Myte 2:

Du bør altid se en gynækolog, når du går i overgangsalderen (nej)

Nej, mener overlæge Anette Tønnes Pedersen.

– Jeg synes, det er vigtigt at huske, at det her er en fase i kvinders liv på linje med pubertet eller graviditet. Overgangsalder er ikke en sygdom. Derudover bør man forholde sig til, om de symptomer man har, er noget, der påvirker ens arbejdsliv eller sociale liv så meget, at der er brug for en lindring. I så fald bør man tale med en fagperson, og jeg mener, det bør være ens praktiserende læge, siger hun.

Hvis ens praktiserende læge ikke føler sig godt nok rustet til at vejlede kvinder i overgangsalderen, eller hvis man har en gynækologisk eller kronisk sygdom, som gør praktiserende læge i tvivl om for eksempel hormonbehandling, kan man bede om en henvisning til gynækolog. Rådgivning om overgangsalder og hormonbehandling er generelt ikke mere vanskeligt end rådgivning om hormonel prævention, mener Anette Tønnes Pedersen.

En arbejdsgruppe i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, som Anette Tønnes Pedersen er formand for, er i gang med at opdatere de retningslinjer for behandling af overgangsalder, som de praktiserende læger kan læne sig op ad. De forventes at være klar her i efteråret 2025.