Charlotte Hess-Skjærven
Jordemodermangel

Jordemoder-vikar Charlotte mødte ind som eneste dagvagt på Herlevs fødemodtagelse: ”Der er kø hele tiden. Der sidder hele tiden nogen og venter”

24. september 2021
af Katrine Rosenbæk
Foto: Privat
Er der en jordemoder til stede? Forleden var vagttavlen på Herlev Hospitals fødemodtagelse, et af landets største fødesteder, mere eller mindre tom. "Barren for fødselsomsorg er så lav lige nu,” siger jordemodervikar Charlotte Hess-Skjærven.

Da Charlotte Hess-Skjærven, som så ofte før, mødte ind som jordemodervikar på Herlev Hospitals fødemodtagelse forleden, var det til en tom vagttavle.

– Da jeg ser det, tænker jeg: ”Det er simpelthen løgn. Er det sådan en dag?”

– De har haft sindssygt travlt på nattevagten, og tavlen er ikke blevet opdateret. Jeg griner lidt og siger: ”Det er måske kun mig i dag?”. Så er der en, der siger til mig, at jeg ikke engang skal grine af det, siger Charlotte Hess-Skjærven.

Men det gjorde heller ikke den store forskel, for Charlotte Hess-Skjærvens navn var det eneste, der blevet skrevet på sammen med afdelingsjordemoderen og en SOSU-assistent.

Ellers var den tom.

Herlev Hospitals chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz skriver i et skriftligt svar, at de i løbet af natten modtog to sygemeldinger, og at der normalt møder tre jordemødre samt en afdelingsjordemoder i dagvagt. På fødemodtagelsen har de til opgave at tilse kvinder, der er længere end uge 20 i fødslen.

Der kommer hele tiden nogen ind, der er langt i fødsel, som vi må holde på, indtil der er ledige jordemødre på fødegangen. Det er hverdagskost. Problemet skubbes hele tiden fremad.

Alle skal gennem modtagelsen og vurderes. Hvem skal sendes hjem igen? Hvem kan vente lidt? Hvem skal på svangregangen? Hvem skal ses af en læge? Hvem skal sendes over på fødestuen for at føde? Og hvem er mest presset?

– Der er kø hele tiden. Der sidder hele tiden nogen og venter, og der kommer hele tiden nogen ind, der er langt i fødsel, som vi må holde på, indtil der er ledige jordemødre på fødegangen. Det er hverdagskost. Problemet skubbes hele tiden fremad, siger hun.

En jordemoder gik grædende hjem

Den anden dag løste afdelingen ifølge Charlotte Hess-Skjærven manglen på jordemødre ved, at en jordemoder blev pålagt at møde ind tidligere, lægerne hjalp til, konsultationer blevet lukket, en visitationsjordemoder blev omlagt, en SOSU-assistent klarede alt det praktiske, og en nattevagt blev bedt om at blive lidt længere efter hendes 12 timers vagt.

– Tre timer og endnu en fødsel senere gik hun grædende hjem af udmattelse, siger Charlotte Hess-Skjærven.

Selv havde hun også en studerende med på sin vagt.

– Jeg har intet imod studerende, men det er klart, at det også kræver noget overskud og tid, siger hun.

Derudover fik gravide kvinder også aflyst deres konsultationer, fordi der var mere brug for jordemødrene til det akutte arbejde.

Men er det ikke i orden, at man løser manglen på medarbejdere sådan her, når en afdeling rammes af sygdom?

– Nej, for de medarbejdere går fra andre funktioner. Gravide kvinder med behov for konsultation den dag får den ikke, for den bliver aflyst. Vi udfører akut arbejde, som ikke kan vente, så der er nødt til at være personale nok, siger Charlotte Hess-Skjærven.

Hun minder om, at hun i forvejen selv varetog en vikarvagt på grund af personalemangel, og at der heller ikke var påskrevet nogen jordemødre på aftenvagterne.

– Barren for fødselsomsorg er så lav lige nu. Vi får hentet en masse folk ind, og heldigvis får vi lukket de værste huller. Desværre er det på bekostning af et helt system og en masse gravide kvinder, der har krav på vigtige tjek i deres graviditet. Det er meget uholdbart og skrøbeligt, siger Charlotte Hess-Skjærven og fortsætter:

– Det er bekymrende, at der både ligger fødende hjemme og på afdelingen, som har behov for en jordemoder, vi ikke kan tilbyde, før de er meget langt i deres fødselsforløb, siger Charlotte Hess-Skjærven.

Jeg forestiller mig, at man kører de gravide på et samlebånd. Og man står bare og dikterer, hvor de skal hen: ”videre”, ”ud,” ”ind”.

Ifølge hende er det ikke sådan et scenarie, de hverken er ansat til eller har uddannet sig til.

– Jeg forestiller mig, at man kører de gravide på et samlebånd. Og man står bare og dikterer, hvor de skal hen: ”videre”, ”ud,” ”ind”.

En chefkonsulent på fødegangen

Fødeafdelingerne i Region Hovedstaden har da også usædvanligt travlt i disse måneder. Ifølge den seneste opgørelse fra Region Hovedstaden har de samlet 55 ledige jordemoderstillinger. På Herlev er der 12.

Regionen forsøger blandt andet at lappe vagtskemaet sammen med jordemødrevikarer som Charlotte Hess-Skjærven.

I august skrev femina om, hvordan der på en given tirsdag var flere end 70 ledige jordemodervagter de følgende 10 dage frem på Herlev og Hvidovre Hospitaler – to af landets største fødeafdelinger. 39 af vagterne var på Herlev Hospital.

I sommer bad Region Hovedstaden også medarbejdere med jordemoderbaggrund fra deres HR- og IT-afdelinger om at tage vagter på fødeafdelinger. Således tog en chefkonsulent tre uger på fødegangen. De vendte alle sten, lød det, for at sikre gode og trygge fødsler.

Manglen på jordemoder er blandt andet opstået, fordi flere end 1000 jordemødre og jordemoderstuderende i foråret skrev under på, at de ikke ville lade sig ansætte, før de blev lovet bedre løn. En protest, som græsrodsbevægelsen Jordemødre for Ligeløn står bag.

I år har Region Hovedstaden tilført i alt 54 millioner kroner til fødeområdet, der i løbet af de næste år blandt andet skal sikre flere jordemødre på gangene.

– Men desværre kan vi jo ikke bruge løfter om ansættelse af flere jordemødre til noget, hvis ingen vil ansættes. Politikerne må ikke slippe afsted med at få ros for sådan nogle tiltag, når de, som tingene ser ud nu, nok ikke kommer til at have den store effekt, siger Charlotte Hess-Skjærnes.

"Så de fødende oplever tryghed"

Chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz har ikke ønsket at give interview. Femina ville ellers gerne have spurgt, om det kan passe, at vagtlaget skal være så skrøbeligt, og om en situation som denne er tryg og sikker for de fødende, og om den skaber et godt arbejdsmiljø for jordemødrene.

Hun skriver i et skriftligt svar, at når de modtager sygemeldinger, kalder de enten ekstra personale ind eller ændrer på varetagelsen af henholdsvis ambulante og akutte funktioner, som det skete forleden.

”Det benytter vi os selvfølgelig af – netop så vagterne bliver dækket – ligesom de også gjorde i dette tilfælde, så de fødende oplever tryghed og at få deres behov dækket,” skriver hun.

Når konsultationer bliver aflyst, får de berørte gravide kvinder en ny tid. Hun fremhæver også, at afdelingen udover jordemødre også består af SOSU-assistenter, serviceassistenter og læger. Lægelaget har de lige opgraderet ved ansættelsen af otte nye læger.

Læs også