Ligeløn

Læs, hvad jordemødre siger om deres løn: ”Jeg føler mig til grin, når en ufaglært covid-poder tjener mere end mig”

Redigeret af Katrine Rosenbæk 7. april 2021
Foto: Tor Birk Trads/Information/Ritzau Scanpix
Hvordan føles det at modtage en grundløn på 26.600 kroner, når ens primære arbejdsopgave er at sikre, at børn kommer sikkert til verden? De føler sig til grin, nedværdiget og ydmyget af deres løn, fortæller jordemødre.

Da græsrodsbevægelsen Jordemødre for Ligeløn bad jordemødre sætte ord på deres løn i en spørgeskemaundersøgelse, fik de svar fra flere end 1000 jordemødre. Du kan læse uddrag af svarene her.

En jordemoder: - Finder det fuldstændig urimeligt, at jeg får en timeløn svarende til en cafémedarbejder eller lignende, når jeg for eksempel står på en fødestue i otte lange timer med en svært psykisk syg kvinde, der kræver min fulde tilstedeværelse hvert minut. Som suger al energi ud af mig, fordi jeg skal være hendes jordemoder og samtidig hendes mentor, psykolog, pædagog og hendes solide klippe, som hun kan læne sig op ad, når hun får endnu et voldsomt panikanfald. Den indsats er mindst det tredobbelte værd!

Ligeløn til kvindefag

Jordemødre, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og SOSU-assistenter. Alle traditionelle kvindefag, som blev placeret nederst i det lønhierarki, der blev vedtaget med reformen af tjenestemandsloven i 1969. Før Rødstrømperne. Før den fri abort.

Dengang betragtede man kvindens løn som lommepenge, fordi manden var familiens økonomiske overhoved. Intentionen var at revurdere loven løbende, men det skete aldrig. Nu kræver kvinderne, der arbejder i fagene, et opgør med reformen. 

I en række artikler går femina tæt på det opgør. Det gør vi, fordi kvinders arbejde ikke skal lønnes efter et 50 år gammelt kvindesyn, vi for længst burde have taget afsked med.

En jordemoder: - Jeg føler ikke, at arbejdets vigtighed ses på min lønseddel. Jeg tjente mere som ufaglært tjener.

En jordemoder: - Jeg føler mig holdt for nar, når jeg med over 10 års anciennitet stadig hiver en løn hjem, som kun kommer over 30.000 kroner på grund af ulempetillæg. Og at jeg så ydermere har meget små lønstigninger at se frem til i de næste mange års arbejdsliv gør det hele endnu mere absurd.

En jordemoder: - Jeg føler mig ikke værdsat. Jeg føler, at jeg ofrer meget, både personligt og sundhedsmæssigt, ved at arbejde under de vilkår, som jeg gør. Når lønnen er så ringe, ved jeg, at det kun er et spørgsmål om tid, før jeg finder på noget andet.

En jordemoder: - Det er problematisk at blive aflønnet efter tjenestemandsreformen fra 1969, idet kvinder ikke længere står for en bi-indkomst og er husmødre ved siden af, men burde aflønnes som individer. Desuden synes jeg ikke, at tillæg for arbejde på helligdage, ulemper eller lignende er tilsvarende, i forhold det offer det er ikke at kunne bruge den tid med familie, børn og venner.

En jordemoder: - Jeg sagde op for to år siden. Arbejdede som timelønnet i et år, inden jeg stoppede helt. Min løn er en joke fra ende til anden. Det er pinligt at fortælle folk, hvad jeg får i løn for den arbejdsindsats, jeg altid lagde for dagen.

- Det er ydmygende at være så dygtig til et fag, have knoklet så meget for at blive jordemoder, være væk fra familien i weekender, aftener, nætter og ikke mindst ferier og så hive en lønseddel hjem, som er mindre end den, de studerende får på min mands kontor.

- Han har flere gange grinet og sagt, at jeg skulle melde mig ind på jura og få mig et studenterjob, så jeg kunne begynde at bidrage til huslejen. De får 175 kroner i timen!

- Deres piccoliner - ufaglærte unge, der for eksempel på et sabbatår arbejder med at lave kaffe, kopiere sager eller gå rundt med varme croissanter til alle om morgenen - får 150 kroner i timen, hvilket var det, jeg fik de første otte år som jordemoder. Jeg kaster næsten op, når jeg tænker på, hvor meget mere ansvar jeg har hver eneste dag, jeg møder på arbejde.

Jeg overvejer allerede et halvt år efter endt uddannelse at stille jordemoder-træskoene. Jeg vil gerne være jordemoder hele livet, men ikke til den løn og under de vilkår.
- En jordemoder

En jordemoder: - Jeg føler mig ikke værdsat. Vi løber så stærkt og slider i det til en urimelig lav løn. Jeg overvejer allerede et halvt år efter endt uddannelse at stille jordemoder-træskoene. Jeg vil gerne være jordemoder hele livet, men ikke til den løn og under de vilkår.

En jordemoder: - Jeg føler mig nedværdiget i forhold til det ansvar jeg står med. Jeg har det svært med at bidrage med “lommepenge” til hjemmets økonomi, når arbejdsvilkårene stiller store krav til familiens fleksibilitet, og de må undvære mig aften, nat, weekender og helligdage.

- Jeg føler, at samfundet har sat os nederst i fødekæden, hvad angår løn, men forlanger de højeste krav af os. Jeg bliver heller ikke en af dem, der accepterer det i et helt arbejdsliv.

En jordemoder: - Jeg føler mig til grin og har gjort det i mange år. Da min datter var to år for 31 år siden, spurgte hun altid, om hun måtte smage min madpakke, som jeg også dengang meget ofte spiste på vej hjem fra job. Trist, det ikke er blevet bedre med tid til at få ro om fødslen, og tid til egenomsorg på jobbet.

- Der er i årenes løb kommet meget mere registrering og “papirarbejde”. Pc’en skal tilfredsstilles mere end den fødende. Vi skal udføre alt for meget ikke relevant arbejde: sekretær, sygehjælper og rengøring, stadig til latterlig lav løn. Jeg ville kunne tjene mere i lægepraksis!

En jordemoder: - Lønnen er og bliver alt for lav i forhold det ansvar og den måde, man arbejder på. Man kan jo umuligt holde til at arbejde fuldtid i det system. Man burde lønnes højere, og en fuldtidsstilling som jordemoder burde hedde 30/32 timer pr. uge. Man prioriterer overhovedet ikke jordemoderens helbred.

En jordemoder: - Jeg føler, det er en ydmygelse at få så lidt i løn for så stort et ansvar, på bekostning af familie og fritid og ikke mindst døgnrytme. Jeg føler ikke, at mit arbejde blive værdsat, og jeg tænker næsten dagligt over, hvad jeg ellers kan arbejde med. Har endda overvejet at blive kassedame. Har søgt flere gange til lægepraksis.

En jordemoder: - Alt for lav i forhold til det store ansvar, den høje faglighed, det lille speciale med personlige omkostninger for fritid og familieliv. Har en kortere uddannelse i forvejen, hvor startlønnen er højere med mulighed for mange lønstigninger, og hvor hverken ansvar eller faglighed er højere end jordemoderfaget, og hvor fritid og familie ikke på samme vis bliver påvirket, som når man er jordemoder.

Jeg sælger min sjæl, min tid og mit overskud med familien for en løn, som overhovedet ikke er svarende til det ansvar, de opgaver og byrder, som arbejdet medfører.
- En jordemoder

En jordemoder: - Jeg kan få min hverdag til at køre rundt. That's it! Med det ansvar, jeg står med til daglig, og det pres, der konstant ligger på mig som jordemoder på nuværende tidspunkt, føler jeg, at jeg arbejder røven ud af bukserne for lidt "lommepenge". Det føles så useriøst. 

En jordemoder: - Jeg føler mig til grin. Jeg sælger min sjæl, min tid og mit overskud med familien for en løn, som overhovedet ikke er svarende til det ansvar, de opgaver og byrder, som arbejdet medfører. Tvunget arbejde nat, aften, weekend, helligdage og mangel på reel sommerferie. - Jeg har længe overvejet ufaglærte job, hvor jeg tjener tilsvarende eller en my mindre - men uden aften, nat, weekend og helligdage! For det er manglende anerkendelse og løn for alt det "skæve" arbejde, vi udfører, som mangler.

- Betaling for usikkerhed: Om vi får fri til tiden eller skal arbejde over – ja, selvfølgelig får vi overarbejde betalt, men ingen betaler for den konstante frygt, vi går rundt med for, om det netop bliver i dag, vi skal blive ekstra igen.

- Vi skal altid have en plan B for familien, for måske pålægges vi overarbejde. Og så de sundhedsmæssige ulemper ved skiftende arbejde, fertilitetsproblemer og risiko for blandt andet kræft.

En jordemoder: - Jeg føler mig til grin, når for eksempel en ufaglært covid-poder tjener mere end mig.

En jordemoder: - Jeg er meget utilfreds med min løn og mener ikke, den afspejler ansvaret og arbejdsbelastningen, som er på fødegangen. Jeg har netop fået et job som handicaphjælper trods lavere løn, fordi disse ting i det mindste hænger sammen her.

En jordemoder: - Jeg synes ikke, lønnen stemmer overens med det ansvar, der medfølger, og den ulempe, det er for privatlivet at arbejde skiftende arbejdstider. Det medførte en vis skuffelse, da jeg blev færdiguddannet. - For en ting er at vide, hvad ens løn kommer til at blive, når man er færdiguddannet, en anden ting er, når man rent faktisk står der og rigtigt finder ud af, hvilket ansvar der hviler på ens skuldre, og hvor meget man egentlig giver af sig selv.

En jordemoder: - Jeg føler mig til grin. Det er pinligt at fortælle min løn højt.

En jordemoder: - Vores vagttillæg er alt for lavt. Det er en hån, at vi er så vagtbelastede, og nattevagter tæller så lidt.

En jordemoder: - Underbetalt. Fik næsten det samme som ufaglært pædagogmedhjælper på 35 timer. Jeg har valgt 32 timer for at have mere luft og rum med familien, med glæde! Men ganske lidt mere i løn i forhold til ufaglært pædagogmedhjælper, der aldrig arbejder weekend, aften, nat, helligdage, juleaften eller nytårsaften.

- Det er urimeligt. Jeg havde er stort ansvar, men ikke i nærheden af, hvad jeg som jordemoder har. Og det siger sig selv, ufaglært - jeg kunne komme ind fra gaden. Ingen kan varetage en jordemoderfunktion ”bare sådan”.