Samfund

Du har ikke ret til fødselsforberedelse i Danmark. Det er bekymrende, mener forsker

4. januar 2020
af
Katrine Rosenbæk. Foto: Anne Kring
En god fødselsforberedelse giver en markant bedre oplevelse af fødslen og begyndelsen på moderskabet. Det tager også præstationen af kvindens skuldre. Men alligevel er fødselsforberedelse ikke en rettighed - det er blot en anbefaling.

Hvis man kunne give fødselsforberedelse i pilleform, er Rikke Maimburg overbevist om, at alle ville få den pille.

- Set i lyset af alle de positive effekter vi får af at tilbyde et velstruktureret fødselsforberedelseskursus, mener jeg, det er bekymrende, vi ikke tilbyder bedre fødselsforberedelse i Danmark, siger Rikke Maimburg, som er jordemoder, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, hvor hun siden 2003 har forsket i fødselsforberedelse.

Sagen er, at du slet ikke har ret til fødselsforberedelse, når du bliver gravid i Danmark. Sundhedsstyrelsen anbefaler fødselsforberedelse, men det er op til de fem regioner og i sidste ende det enkelte fødested at tilrettelægge og tilbyde fødselsforberedelse.

Derfor vil den fødselsforberedelse, du bliver tilbudt som gravid, variere, alt efter hvor du bor, og nogle steder vil den bestå af et auditorieoplæg med flere hundrede mennesker på tilskuerrækkerne.

- Det kalder nogle for fødselsforberedelse, men auditorieundervisning er jo primært envejskommunikation. Det er et informationsmøde, ikke fødselsforberedelse, siger Rikke Maimburg.

At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.

Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.

I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.

Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.

Men hvorfor er fødselsforberedelse så vigtigt?

- Det at være gravid, føde og få et barn er en rigtig stor livsbegivenhed på alle planer. Derfor har man brug for at forberede sig på det, man skal igennem og det nye, man møder i sit liv efterfølgende, siger Rikke Maimburg.

- Og når vi sammenligner med alt muligt andet, er deltagelse i fødselsforberedelse noget nær en af de største sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, vi kan lave, siger Rikke Maimburg.

LÆS OGSÅ: "To jordemødre siger fra: Hvis vi ikke bliver mødt værdigt, når vi skal føde, er det et overgreb"

Ifølge hende giver fødselsforberedelse store positive effekter tidligt i livet, men det er også noget, der rækker langt ind i livet efterfølgende.

- Jo bedre en fødsel, du får, jo bedre en start får du også på forældreskabet og på tilknytningen til dit barn, siger hun.

Det handler ikke kun om fødslen

Helt konkret viser hendes forskning, at kvinderne er mindre bekymrede i graviditeten forud for fødslen, når de har deltaget i et velstruktureret fødselsforberedelseskursus.

De er også bedre til at håndtere begyndelsen på fødslen derhjemme og venter lidt længere med at tage ind på fødeafdelingen, og det er vigtigt af flere grunde.

- Vi ved, at det med at føle sig tryg og kunne mestre den første del af fødslen, at være god til at håndtere sine veer, føle at man er i kontrol og har styr på den begyndende fødsel, betyder meget mentalt for resten af fødslen og fødselsoplevelsen, siger Rikke Maimburg.

Når kvinden kan håndtere den tidlige del af fødslen hjemme og vente med at tage på fødegangen, til hun er i aktiv fødsel, kan også resultere i, at hun får færre medicinske indgreb, som for eksempel ve-drop og epiduralblokade.

LÆS OGSÅ: "Moderskab er også kvindekamp, og fødslen er frontlinjen"

Disse medicinske indgreb skal selvfølgelig gives til dem, der har behov for det, understreger Rikke Maimburg, men for kvinder, der ikke ønsker de indgreb i fødslen, kan det virke overvældende, og for nogle opleves det som et uønsket tab af kontrol. 

Danske kvinder er ikke tilfredse med offentligt tilbud om fødselsforberedelse

Danske Regioner, som organiserer fødselsforberedelse, har ingen oversigt over, hvilken type fødselsforberedelse der tilbydes på tværs af landet.

En landsdækkende undersøgelse fra 2019 viser, at der er en stigning i kvinder, der deltager i det offentlige fødsels- og forældretilbud i større grupper, og samtidig er der et fald i antallet af kvinder, der deltager i et tilbud i mindre grupper.

Undersøgelsen viser, at kvinderne, der deltager i de mindre grupper, oplever forberedelsen mere brugbar end kvinder, der modtager forberedelse i større grupper.  

Det offentlige tilbud om fødsels- og forældreforberedelse modtager den anden laveste vurdering af kvinderne i undersøgelsen. Forberedelse på ammestart er det dårligst vurderede.

Kilde: Danske Regioner og LUP Fødende 2018, hvor kvinder har besvaret spørgsmål om graviditet og den tidlige barselsperiode

Spørger man kvinderne et halvt år, ja helt op til fem år efter fødslen, viser det sig, at dem, der har deltaget i fødselsforberedelse, har en ”markant bedre oplevelse” af fødslen end dem, der ikke deltog i fødselsforberedelse, fortæller Rikke Maimburg.

- Det betyder rigtig meget, for vi ved, at det at have en god fødselsoplevelse også prædikterer, hvordan du har det med at skulle føde igen, hvordan du tilknytter dig til dit barn, ligesom det også påvirker dit parforhold og den overgangsperiode, det er at gå fra at være gravid til at blive forælder.

Hun minder om, at fødselsforberedelse ikke kun handler om selve fødslen. Tværtimod kan man forebygge alle de udfordringer af social, mental og medicinsk karakter, som kan opstå i løbet af graviditet, fødsel og barsel: Hvorfor får jeg pludselig ondt i ryggen under graviditeten, vil jeg kunne knytte mig til mit barn, hvordan kan fødslen forløbe, og hvad gør det ved mit parforhold, at vi bliver forældre?

Man får præstationen taget fra sig

Men ud over de positive effekter er der også en anden grund til, at Rikke Maimburg mener, fødselsforberedelse er vigtigt at tilbyde.

- Hvis vi ikke tilbyder ordentlig fødselsforberedelse i små hold af en vis kvalitet, skaber vi ulighed i sundhed, fordi dem, der har råd til at købe fødselsforberedelse i det private, gør det, mens resten ikke har den mulighed, siger hun.

De små hold er ifølge Rikke Maimburg vigtige, fordi det er her, man som gravid og som par kan møde andre i samme situation og lære af hinanden med hjælp fra en jordemoder, der sikrer, at fagligheden også er på plads.

LÆS OGSÅ: "Jeg følte, jeg var spændt fast til briksen, og inden længe røg jeg ind i en vestorm, hvor jeg tabte al kontrol"

De små hold med kendte ansigter er væsentlige for, at parrene får svar på de tabubelagte og intime spørgsmål, der følger med i graviditet, fødsel og forældreskabet.

- Man sidder jo ikke i et stort auditorium og deler: ”Jeg har lidt rigeligt udflåd, hvad betyder det?” eller lufter sin bekymring for, om man overhovedet kan klare smerterne under fødslen. Det er lige præcis her, vi har brug for at høre, at andre tænker i de samme baner og samtidig få det kvalificeret af en jordemoder, siger Rikke Maimburg.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For det er de svar, der er med til at nuancere vores forestillinger om, hvordan en graviditet kan være, hvordan en fødsel kan forløbe, og hvordan begyndelsen på moderskabet kan tage sig ud.

- Her kan man få taget noget af al den præstation af sig, som vi ser bygges op i andre fora. Det bliver nemmere at føle sig normal i et bredt spekter. Det er noget af det, vi har allermest brug for: At graviditeten, fødslen og moderskabet som en præstation bliver taget fra os og i højere grad bliver den sociale begivenhed, vi har ønsket os, den skal være, siger Rikke Maimburg. 

Moderskabet og MeToo – et overblik

13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.

4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.

6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.

8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.

17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.

December 2020: Hvidovre Hospital medler ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 25.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.