Kvinde med nyfødt
Fødegangen

Kvinderne råbte op. Nu er aftalen, der skal sikre bedre fødsler på plads. Men langt fra alle er tilfredse

9. maj 2022
af Katrine Rosenbæk
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Det er 15 måneder siden regeringen afsatte 475 millioner ekstra til fødeområdet. Nu er pengene blevet fordelt, men ikke alle er lige begejstrede.

En fredag eftermiddag i februar 2021 gav sundhedsminister Magnus Heunicke et løfte i et interview med femina.

Gravide og fødende kvinder skulle have nationale rettigheder.

Men der skulle gå 10 måneder, før der fulgte penge med det løfte.

I mellemtiden kunne femina fortælle, at manglen på jordemødre voksede.

I Region Hovedstaden så man sig nødsaget til at spørge ansatte med jordemoderbaggrund i IT- og HR-afdelinger, om de ikke kunne tage en vagt. Det sagde en chefkonsulent ja til. Ti år efter, hun sidst havde stået på en fødegang, stod hun der igen.

I november kom der et brev fra 105 jordemødre på Hvidovre Hospital. Nu var travlheden så massiv, at de frygtede, et barn ville dø.

Få dage senere lød samme besked fra afdelingsjordemødre på Herlev Hospital.

Og så – på finansloven for 2022, som blev præsenteret i december, figurerede 475 mio. kroner, der skulle gå til fødeområdet. Nu er pengene endelig blevet fordelt efter fem måneders ventetid.

Hvad skal de så bruges på? Jo, førstegangsfødende kvinder skal have ret til todages ophold på barselsafdelingen efter fødslen, og ønsker man ikke at blive på hospitalet, skal man have tilbud om hjemmebesøg af relevant sundhedspersonale, gerne en jordemoder.

Flergangsfødende skal også have skal have bedre mulighed for, men ikke ret til at blive på barselsafsnittet efter fødslen. I 2024 skal partierne se på, om retten skal udvides til alle fødende. 

Derudover skal der flere jordemødre på gangene. Helt præcist er der afsat midler til mere end 100 flere ansatte, helst jordemødre, og der afsættes penge til en fastholdelses- og rekrutteringspakke, som skal tiltrække flere jordemødre. Med aftalen vil man også udvide ammerådgivning med videokonsultation.

Hvad blev der af de fødende?

Mie Ryborg-Larsen, som er formand hos interesseorganisationen Forældre & Fødsel, mener, det er ”virkelig kritisabelt”, at det har taget regeringen så lang tid at nå frem til en aftale.

Hun er glad for at se retten til todages ophold som en del af aftalen.

- Vi synes, de fødende fortjener at lande stille og roligt, men det er slet ikke nok. Vi savner virkelig ret til fødsels- og forældreforberedelse, der påvirker hele forløbet før, under og efter fødslen positivt. Derfor griber man det lidt bagvendt an, når man lover ret til todages ophold, men ikke sikrer tiden før fødslen.

Oprindeligt lovede ministeren rettigheder til gravide og fødende, men bedre arbejdsforhold til jordemødre samt bedre normeringer fylder meget i aftalen. Hvad tænker du om det?

- Det afspejler, at der ikke er sat midler nok af. Jeg kan godt forstå deres prioriteringer, for vi kan ikke indfri nogen rettigheder, hvis der ikke er jordemødre nok. Men det kalder på en ny runde forhandlinger, for et bredt flertal i Folketinget har lovet rettigheder til fødende, som går langt ud over retten til barselsophold, og de løfter forventer vi, at de lever op til.

Brandslukning

Siden sidste forår har græsrodsbevægelsen Jordemødre for Ligeløn arbejdet for et løft af jordemødrenes grundløn. I spidsen for bevægelsen står blandt andre jordemoderstuderende Sofie Korsgaard, som slet ikke mener, aftalen er nok til at gøre det attraktivt at være jordemoder.

- Så længe, man ikke har nok personale til at besætte de eksisterende stillinger, giver det ingen mening at tale om bedre normeringer. Man skulle i stedet begynde med at give jordemødrene det, de fortjener: en bedre grundløn.

Hver gang kritikken blusser op, løser man det med et klatteri af penge. Det er useriøst, at man ikke får løst problemet for alvor. Vi ved alle, at det her ikke kommer til at ændre det store.

Hun afviser, at de fødendes ret til todages ophold eller bedre normeringer skulle få jordemødre til at søge job på fødegangene.

- Det er ikke nok til at løfte det her område, som har sejlet i årtier. Hver gang kritikken blusser op, løser man det med et klatteri af penge. Det er useriøst, at man ikke får løst problemet for alvor. Vi ved alle, at det her ikke kommer til at ændre det store.

En fornuftig balance

Lis Munk, som er formand for Jordemoderforeningen, fremhæver opnormeringen af jordemødre som noget særligt positivt, selvom hun gerne have set endnu flere midler sendt i samme retning.

- Det her må være første skridt hen mod et bedre arbejdsmiljø, hvor der er tid og luft til at give den omsorg, som kvinderne har brug for, og hvor vi kan få en mere fornuftig balance mellem et arbejdsliv med skiftende vagter og vores fritid.

Pernille Skipper har været med til at forhandle aftalen på plads for Enhedslisten og kalder selv aftalen for brandslukning.

- Det basale bløder fuldstændigt, og det er der, vi starter, og så må vi stå på mål for, at vi ikke er i hus. Det er vigtigere, at der er hænder til de opgaver, der er i dag – at man for eksempel har en jordemoder hos sig under hele fødslen, end at man kan blive to dage efter fødslen, siger hun.

Derfor håber hun, at fastholdelses- og rekrutteringstillægget kan tiltrække nogle jordemødre.  

Da aftalen blev præsenteret ved et pressemøde i Sundhedsministeriets gård, blev ministeren flere gange spurgt, hvordan han ville få jordemødre til at tage job - en forudsætning for, at aftalen får ben at gå på i virkeligheden.

Ministeren svarede, at hans håb er, at de nye investeringer får jordemødrene til at vende tilbage til de regionale fødegange. Og at de fødende vil mærke forbedringer på fødegangene inden sommer. 

femina spurgte også ministeren, hvorfor fødselsforberedelse ikke er en del af aftalen. I interviewet med femina i februar 2021 kaldte ministeren det for et "forsømt" område.

Som svar henviste ministeren til regeringens økonomiaftale med regionerne for 2022, hvor parterne blev enige om at prioritere netop fødselsforberedelse. 

Men det tilbud, du modtager, vil stadig kunne variere landet over? 

- Vi har ikke lavet en aftale, der hedder 10 eller 15 pr. hold, men det har sat penge af til en bindende aftale med regionerne. 

Men det er ikke en national rettighed?

- Det er en aftale, vi har lavet med regionerne.

Men en national rettighed bliver det altså ikke i denne omgang. 

Vi lavede interview i februar sidste år. Nu er det maj, året efter. Hvorfor skulle de fødende vente så længe?

- Nogle gange har man lyst til at trykke på en knap, når man har lavet et godt interview, og så bliver det til virkelighed, men vi skal igennem forhandlinger, og det har vi været nu.

Da femina interviewede ministeren, nævnte han også, at man havde for lidt fokus på forebyggelse.

femina spurgte derfor ministeren til pressemødet, om det ikke var lidt fjollet, at man giver kvinderne ret til todages ophold, når der ikke har været jordemødre nok til, at de kunne få deres konsultationer under graviditeten. 

Men det mente ministeren var en forkert modsætning at opstille.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.