Endelig! 475 mio. kr. skal løfte fødeområdet de næste fire år

Opdateret 6. december 2021 kl. 16:31.

De næste fire år skal fødeområdet løftes med ikke mindre end 475 mio. kroner.

Pengene er afsat gennem finansloven for 2022, som regeringen har indgået med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne.

Det store løft af området sker, efter femina har afdækket forholdene for fødende og jordemødre gennem et år.

I februar lovede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der skulle indføres nationale rettigheder til gravide og fødende og varslede et paradigmeskift på området. I oktober kaldte han situationen for uacceptabel i et interview med femina.

Og nu følger der så endelig midler med ministerens ambitioner om at løfte området.

Netop rettigheder er fremhævet i aftaleteksten, hvor der står, at de gravide og fødendes vilkår skal forbedres, så ”alle børn sikres en god start på livet i familien.”

Med midlerne vil aftaleparterne ”styrke tryghed og nærvær før, under og efter fødslen.”

Behovet for flere jordemødre er også nævnt. Siden flere end 1.000 jordemødre og jordemoderstuderende i foråret underskrev Jordemødre for Ligeløns erklæring om ikke at lade sig ansætte, før de bliver lovet bedre løn, har især fødeafdelinger i Region Hovedstaden manglet jordemødre.

For blot få uger siden kunne femina fortælle, at 105 jordemødre på Hvidovre Hospital frygter, at et barn kan dø på grund af travlhed.

De kan ikke længere stå inden for patientsikkerheden. I samme uge advarede 10 afdelingsjordemødre fra Herlev Hospital om samme skrækscenarie.

De 475 mio. kroner fordeler sig over de næste fire år. Således prioriteres der 100 mio. kroner i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 115 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025. Hvordan midlerne fordeles, skal aftalepartierne drøfte.

Finansministeriet oplyser desuden, at midlerne som udgangspunkt er "varige, idet midlernes varighed dog vil afhænge af tiltagenes karakter.”

Læs de vigtigste historier i feminas dækning her

12. februar: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger i et interview med femina, at der skal indføres nationale rettigheder til gravide og fødende. Han siger, der er brug for et paradigmeskift på området.

7. april: Over 1000 jordemødre og jordemoderstuderende har skrevet under på Jordemødre for Ligeløns erklæring om ikke at tage nye stillinger i det offentlige, før de er lovet bedre løn. Det fortæller de i femina.

1. juli: 22 nyuddannede jordemødre vil ikke lade sig ansætte offentligt, før de bliver lovet bedre løn. 14 nyuddannede jordemødre står frem i femina.

10. august: Manglen på jordemødre får brugen af jordemoder-vikarer til at stige. I en periode på 10 dage er der flere end 70 ledige vagter på Hvidovre og Herlevs fødegange.

7. september: femina kan fortælle, at Region H i løbet af sommeren bad ansatte med jordemoderbaggrund i deres HR- og IT-afdelinger om at tage vagter på fødegangen.

24. september: En jordemoder-vikar møder ind som eneste dagvagt på Herlevs fødemodtagelse. ”Der er kø hele tiden. Der sidder hele tiden nogen og venter,” siger jordemoderen Charlotte Hess-Skjærven.

4. oktober: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger i et interview med femina, at han står klar med ekstraordinære midler til fødegangene, hvis der er brug for dem. Han kalder situationen for fuldstændig uacceptabel.

23. november: 105 jordemødre fra Hvidovre Hospitals fødeafdeling er bange for, at de mister et barn på grund af travlhed. De kan ikke længere stå inde for patientsikkerheden. Det skriver de i et bekymringsbrev til deres ledelse, direktion og Region Hovedstaden.

26. november: 10 afdelingsjordemødre fra Herlev Hospital frygter også, at et barn kan dø på grund af travlhed. De har også sendt et bekymringsbrev til deres ledelse, direktion og Region Hovedstaden og advarer om, at de ikke længere kan stå inde for patientsikkerheden.