Jordemorstuderende
Fødegangen

Jordemoderstuderende står alene med fødende: Elastikken var sprunget af navlesnoren, og blodet væltede ud

24. november 2021
af Katrine Rosenbæk
Foto: Michael Barrett Boesen/Ritzau Scanpix
Hvordan er det at være jordemoderstuderende i en tid, hvor flere fødeafdelinger er underbemandede? Seks nuværende og tidligere jordemoderstuderende fortæller om deres oplevelser.

Femina har valgt at bringe de fleste vidnesbyrd anonyme, men redaktionen er bekendt med kildernes identitet. Der er tale om kildernes egne vidnesbyrd, og femina har ikke efterprøvet dem.

Jeg stod alene med en kvinde i aktiv fødsel i flere timer

Anonym beretning

I min 2. semester-praktik oplevede jeg at stå alene med en kvinde i aktiv fødsel i flere timer på en nattevagt, fordi min jordemoder mod forventning blev nødt til at passe telefonen og tage imod alle de ambulante og potentielle fødende, der kom ind.

Det var meget utrygt for mig, men der var ikke andre end mig til at være hos parret, og jeg turde ikke gå fra dem, da jeg nu følte, at de var mit ansvar.  

Blodet væltede ud af navlesnoren

Elif Elviya Kjæmpe, uddannet jordemoder

I min første vagt på 4. semester havde en kvinde netop født. Grundet travlhed havde jordemoderen overarbejdet og var udmattet. Selvom moderkagen endnu ikke var født, forlod hun derfor fødestuen og efterlod mig og en 2. semester-jordemoderstuderende i forbindelse med vagtskifte.

Mens vi ventede, mistænkte jeg, at der var noget galt. Barnet lå på mors mave, var stille og havde blålige toner i ansigtet. Jeg løftede babydynen for at udskifte den med en varm dyne og så, at elastikken var sprunget eller hoppet af navlesnoren, og blodet væltede ud.

Jeg klemte fast om navlesnoren for at stoppe blødningen, kaldte alarm og fik hjælp med det samme.

Jeg har nu været jordemoder i snart fem år, men oplevelsen sidder stadig meget dybt i mig. Barnet overlevede heldigvis, men jeg er ikke sikker på, at jeg var blevet jordemoder, hvis barnet var dødt den nat.

Jeg må fortælle parret, at der er travlt, og at det hele nok skal gå. Men inderst inde var jeg utryg og nervøs

Anonym beretning

I slutningen af marts havde jeg nattevagt. Her var jeg 2. semester-studerende, og jeg havde været i praktik i cirka to måneder.

Vi modtog omkring midnat en ukompliceret førstegangsfødende og hendes partner. Hun var forbløffende seks cm åben og klarede veerne fantastisk. Næsten samtidig kom en anden førstegangsfødende ind. Hun skulle have født hjemme og hørte til på et andet hospital, men havde fået veer i uge 36 på en sommerhustur i området.

Jeg spørger i vildrede sygeplejersken, om hun eller nogen andre har et blik på “min” fødendes CTG, altså barnets hjertelyd, men hun er ikke udlært i det, og de andre har travlt.

Natten gik, og begge fødsler skred fint frem. Da den ukomplicerede førstegangsfødende er 9-10 cm udvidet, er min vejleder nødt til at gå fra stuen. Jeg tænker, det er kortvarigt, og efter 10 minutter kommer hun ind, sætter lattergas op efter den fødendes ønske og går ud igen.

Jeg har set lattergas brugt, men kender ikke til virkning eller bivirkningerne endnu. Efter 45 minutter er jeg stadig alene på stuen med et udmattet par og en kvinde, der er langt i fødsel. Efter 60 minutter går jeg ud fra stuen for at undersøge, hvad der foregår.

Det viser sig, at sygeplejersken må stå for hele barselsgangen selv, da kvinden i uge 36 har født et “dårligt” barn med behov for genoplivning, og en kvinde på fødemodtagelsen har et barn, hvis hjertelyd dykker, så derinde står min vejleder, barselsjordemoderen og lægen klar til at forløse med sugekop.

Jeg spørger i vildrede sygeplejersken, om hun eller nogen andre har et blik på “min” fødendes CTG, altså barnets hjertelyd, men hun er ikke udlært i det, og de andre har travlt.

Jeg går tilbage på stuen og må fortælle parret, at der er travlt, og at det hele nok skal gå. Men inderst inde var jeg utryg og nervøs for, at der pludselig skulle opstå komplikationer på stuen, da jeg stod alene og uden erfaring eller teoretisk viden om nogen faretegn eller lignende.

Efter halvanden timer, klokken seks om morgen, kommer min vejleder undskyldende ind på stuen, og vi kan fortsætte forløbet.

Jeg måtte flere gange trøste kvinder, som var i smerter efter kejsersnit og ikke kunne få smertestillende

Anonym beretning

Som 2. semesterstuderende fik jeg ofte selv to stuer med nybagte familier på den komplicerede barselsafdeling. Her skulle jeg ellers vejlede i blandt andet amning, gulsot og familiedannelse med den sparsomme viden, jeg havde fra 1. semester.

Jeg oplevede flere gange at måtte trøste en kvinde, der var i smerter efter kejsersnit, som ikke kunne få morfin, da jeg ikke måtte udlevere det, og sygeplejerskerne havde for travlt.

Ofte havde den sygeplejerske, jeg fulgte, ikke mulighed for at hjælpe, da hun havde travlt med “sine egne” stuer. Det gjorde også, at jeg blev bange for at være til besvær, når jeg havde spørgsmål.

Jeg oplevede flere gange at måtte trøste en kvinde, der var i smerter efter kejsersnit, som ikke kunne få morfin, da jeg ikke måtte udlevere det, og sygeplejerskerne havde for travlt.

Som 4. semester-studerende stod jeg helt alene på fødemodtagelsen

Anonym beretning

På min allerførste vagt på fødemodtagelsen nogensinde endte jeg med at være der helt alene. Jeg var der oprindeligt sammen med min kontaktjordemoder, men hun blev sendt på fødegangen.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til de gravide, der ringede. Det eneste, jeg kunne sige, var, at de måtte prøve at ringe igen, og håbe, at min kontaktjordemoder til den tid var kommet tilbage.

Det blev åbenbart vurderet, at en helt ny 4. semester-studerende kunne klare en stund alene på denne akutafdeling. Jeg skulle fungere som den jordemoder, der tilså de gravide, men udover det havde jeg også ansvaret for akuttelefonen til afdelingen.

Det havde jeg aldrig prøvet før. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til de gravide, der ringede. Det eneste, jeg kunne sige, var, at de måtte prøve at ringe igen, og håbe, at min kontaktjordemoder til den tid var kommet tilbage.

Det er ikke et rart sted at være studerende, da de mangler for meget personale

Anonym beretning

Jeg og mine medstuderende har oplevet at blive brugt som direkte arbejdskraft på barselsafdelingen på et af landets større fødeafdelinger.

I min 4. semester-praktik blev jeg hundset rundt med af en ansat, som sad og drak kaffe. Da jeg sidst på dagen sagde nej tak til at hjælpe med hendes patienter, fik min uddannelsesansvarlige en klage lydende på, at jeg var en “uoplagt studerende”.

Det er ikke et rart sted at være studerende, da de mangler for meget personale til at løfte de mange opgaver. Derfor ender man ofte som arbejdskraft til slaveløn under sit praktikophold på denne afdeling.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.