https://imgix.femina.dk/media/50adac9e58364a3784adede61f4ff2bd.jpg
Gravid

Gravid uge 3: Begyndelsen til et barn

10. august 2018
af Birgit Thalwitzer, jordemoder.dk
foto: jordemoder.dk
Du er i uge 3 (også kaldet tredje uge), når du er 2+0 - 2+6. I de første mange uger af din graviditet sker udviklingen på samme måde og i samme tempo for alle børn. Det er først senere i en graviditet, at variationen fra barn til barn kommer til at skinne igennem

Baby:
Dette er egentlig den første uge i dit barns udvikling, fordi ægget først lige er blevet befrugtet. I de første mange uger af din graviditet sker udviklingen på samme måde og i samme tempo for alle børn. Det er først senere i en graviditet, at variationen fra barn til barn kommer til at skinne igennem. Det "genetiske potentiale" er i sidste ende blandt andet det, der afgør vægt, længde og udseende - og naturen har brede grænser for det normale.

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
De massive ændringer, der sker med dig under din graviditet smitter også af på dit parforhold og på andre, du er tæt på. Du begynder gradvist at forholde dig anderledes til ting i livet og oplever måske, at prioriteringer og tanker kan ændres. Det er helt almindeligt at gøre sig tanker såsom: Hvem er jeg egentlig? Ønsker jeg at blive mor? Har jeg valgt den rigtige mand? Alt sammen er en vigtig del af din identitetsforandring.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager et dagligt tilskud af folinsyre på 400 mikrogram fra din graviditet planlægges til udgangen af 12. graviditetsuge. Det er dog ikke skadeligt at fortsætte herefter. Folinsyre er et B-vitamin, som mindsker risikoen for, at dit barn bliver født med rygmarvsbrok eller lav fødselsvægt. Folinsyre findes især i grønne grøntsager som spinat, broccoli og grønkål.

LÆS OGSÅ: Det får du brug for til din nyfødte

Vidste du, at…

Kommende fædre også gør sig mange tanker? Kan jeg klare det store ansvar? Kan jeg forsørge min familie? Kan jeg knytte mig til mit barn? Vil mit barn kunne elske mig? Hvad skal der til, for at jeg kan gøre mig fortjent til, at mit barn vil elske mig? Vil min partner blive ved med at elske mig? Mændene har et stort behov for at være nærværende fædre, men føler samtidig et stort pres og oplever, at det kan være svært at leve op til den rolle.

Læs også