

Babyudstyr: Det får du brug for til din nyfødte
1. februar 2023Måske er du en af de gravide, der har tjek på alt, og som har anskaffet alt det nødvendige babyudstyr allerede i løbet af de første par måneder af graviditeten?
Eller også hører du til dem, der er mere i tvivl: Har du købt for lidt (eller måske for meget!) babyudstyr til din nyfødte?
Hvis det sidste er tilfældet, kan du måske få gavn af nedenstående liste over det mest nødvendige babyudstyr .
Og husk, at du ikke behøver at gå i panik, hvis du ikke har alt på plads, inden babys ankomst. Butikkerne har stadig åbent, efter du har født...
Hvornår kan man begynde at købe bayting til nyfødt?
Du kan starte med at købe babyudstyr, et par måneder før det skal bruges. Så kan du nå at teste udstyret og eventuelt nå at bytte det, hvis det ikke virker optimalt. Men ingen grund til at stresse, der er også tid, efter baby er født.
Hvilken størrelse tøj, skal man købe til baby?
Det er en god ide at købe lidt forskelligt tøj i bade str. 50 og str. 56. En nyfødt babys størrelse kan varierer en smule, men de fleste nyfødte bruger str. 56. Få flere gode tips til køb af babytøj til nyfødte her.
Tjekliste: Nyttigt babyudstyr til din nyfødte
Her får du listen med de mest basale babyting, som din nyfødte baby har brug for. Længere nede på siden kan du finde ekstra udstyr til, hvis du får et sommerbarn eller et vinterbarn.
Husk, at din nyfødte baby vokser hurtigt, og du har faktisk ikke brug for mere end nogle basale ting
(Klik her, hvis du vil læse mere om, hvad baby har brug for efter et stykke tid).
- 6 bodystockings
- 4 sparkedragter
- 2 natdragter
- 2-3 sweatshirts/trøjer (lange så ryggen ikke bliver kold)
- 2 t-shirts med lange ærmer
- 6 par sokker (pas på de ikke strammer)
- Futter (læs også: Guide til babys første sko)
- 1 svøb/små tæpper til at svøbe omkring barnet)
- 1 hue
- 1 pakke bleer (start med newborn - eller Mini hvis jeres barn ved fødslen vejer over 3700 g)
- 20 stofbleer (til gylp og hovedunderlag)
- 2 lagner og dynebetræk
- 1 babydyne
- Barnevogn (læs mere om køb af barnevogn her)
- Lift/voksipose
- Regnslag og fluenet til barnevognen
- Pulsebord
- Pusleunderlag til puslebordet
- Evt. blespand
- Badekar (evt. med stativ, så I passer på jeres rygge)
- Engangsklude
- Evt. vaskefad til puslebordet
- Babyolie
- Mild og uparfumeret badesæbe
- Evt. babyalarm
- Babyneglesaks
- Babykam/tættekam
- Pudder eller salve (Zink-lanolin/vaseline til bleområdet)
- Babytermometer
- Sikkerhedsvatpinde
- Vugge/tremmeseng
- Sidebeskytter til seng
- Evt. uro
- Bæresele/slynge (læs mere om brugen af slynger her)
- Evt. pusletaske
- Evt. ammepude (her finder du en smart ammepude, der også kan laves om til en skråstol)
- 3-4 sutter til nyfødte
- 2 sutteflasker til nyfødte
- Autostol, hvis I har bil (læs mere om køb af autostol her)
Udstyr til mor
- 3-4 amme-BH'er til mor
- Ammeindlæg
- Hygiejnebind til mor (bløder nogle dage efter fødslen)

Babyudstyr til forårs- eller sommerbarnet
- 2 t-shirts med korte ærmer
- 2-3 løse joggingbukser
- Let jakke til de kølige aftener
- Solhat
- 1 let kyse
- Solcreme med faktor 50 (Svanemærket)

Babyudstyr til efterårs- eller vinterbarnet
Babyudstyr til senere
(nogle af tingene kan evt. være gode barselsgaver)
- Højstol
- Babybestik samt babykop- og tallerken
- Hagesmækker
- Babytandbørste
- Legemåtte
- Babylegetøj
- Klapvogn (læs mere om køb af klapvogn her)

Emma, Anna og Alma. De populære pigenavne har særligt en ting til fælles
Her kan du shoppe babyudstyr - billigt og i god kvalitet
Babytorvet.dk : Danmarks største udvalg af babyudstyr i høj kvalitet - og altid med gode rabatter og tilbud. Find barnevogne, autostole, slynger - ALT.
Babygear.dk : Her finder du alt fra møbler og gadgets til tøj og legetøj i god kvalitet - og så er der fri fragt og altid gode rabatter og tilbud at finde på siden.
Babyshop.dk : Overskueligt site, hvor du hurtigt kan finde gode tilbud på alt, hvad du skal bruge til din baby - og til dit større barn.
Kids-world.dk : Her finder du både babytøj og -udstyr. Og altid med fri fragt.
Borneneskartel.dk : Børneneskartel.dk har alt fra legetøj, til udstyr og ting til babyværelset.
Lirumlarumleg.dk : Lækkert og nemt site at finde rundt på- Her man man finde lækkert interiør, med mange gode danske mærker.
Gode tips, når du handler babyudstyr
- Der findes mange websider, hvor forældre køber og sælger godt og brugt udstyr til børn.
- De fleste forældre får købt for meget (ofte tøj), for barnet vokser så hurtigt. Begræns jer, for barnet er sådan set ligeglad med sit tøjudvalg.
- De fleste børn starter med str. 56, som kan bruges i 1-2 uger. Derefter er str. 62 muligvis det, der holder lidt længere.
- Bruger I tørretumbler, så vær opmærksom på, at tøjet kryber - især bomuldstøj.
- Køb tøj, der er blødt, og undgå metalknapper og sværeåbninger i nakken.
- Undgå tøj og legetøj med blødt plast(tryk), som kan indeholde de hormonforstyrrende ftalater.
- Kig efter Blomsten/Svanemærket tøj, og vask alt tøjet (og legetøjet!) inden brug.