Gravid

Gravid uge 6: Et lille hjerte slår

10. august 2018
af Birgit Thalwitzer, jordemoder.dk
foto: jordemoder.dk
Du er i uge 6 (også kaldet sjette uge), når du er 5+0 til 5+6. Et endnu ikke fuldt udviklet hjerte er ved at blive dannet, og omkring uge 6 eller starten af 7. uge kan du ved scanning se det slå.

Baby:
I løbet af de næste uger gennemgår din baby en intensiv udvikling, hvor følsomheden for negative påvirkninger fra for eksempel alkohol, tobak og visse typer medicin er stor. Et endnu ikke fuldt udviklet hjerte er ved at blive dannet, og omkring uge 6 eller starten af 7. uge kan du ved scanning se det slå. Fem millimeter langt og en vægt på ét gram - småt, men godt!
Fra omkring uge 6-14 angives barnets mål fra "hoved til hale" med det såkaldte crown rump length (CRL).

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
Det er ved at være tid til den første graviditetskonsultation hos din praktiserende læge, som ved en gynækologisk undersøgelse kan se, at livmoderhalsen er blåligfarvet og mere blød at føle på, end når du ikke er gravid. Hvis du har været til en tidlig scanning og fået konstateret, at du er gravid, kan den gynækologiske undersøgelse undlades.
Hvis din mave føles lidt træg, er det fordi, maden er længere tid om at passere gennem tarmene, hvilket også kan betyde, at du kan have mere luft i maven.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:

Lysten til sex forandres løbende gennem din graviditet, og det er helt normalt at have både mere eller mindre lyst. Nogle føler sig mere tiltrækkende og andre bestemt ikke! Men også kvalmen, trætheden eller utilpasheden kan spille ind. At give udtryk for hinandens behov under en graviditet er det første skridt på vejen til et godt samliv. Snak med hinanden om, hvorfor I har lyst - eller ikke lyst. Det er en god øvelse til at møde de udfordringer, I kommer til at stå med som nybagte forældre.

LÆS OGSÅ: Den kinesiske kalender: Venter jeg en pige eller en dreng?

Vidste du, at…

Du ikke skal være bange for, at sex skader barnet, når din graviditet ellers forløber normalt? Barnet ligger godt beskyttet i livmoderen omgivet af fosterhinder og vand, og I kommer derfor aldrig i direkte kontakt med barnet under samleje. Du kan efter samleje opleve at have en lille pletblødning fra livmoderhalsen, som er helt normal og kaldes "kontaktblødning", fordi din livmoderhals er mere blodfyldt og sårbar. Er du i tvivl, så spørg din jordemoder.

LÆS OGSÅ: Guide: Her får du gratis babypakker

 

GRAVID UGE FOR UGE

Gravid uge 1+2: Sidste menstruation

Gravid uge 3: Begyndelsen til et barn

Gravid uge 4: Ømme bryster eller ”murren” over skambenet

Gravid uge 5: Du føler dig mere træt

Gravid uge 6: Et lille hjerte slår

Gravid uge 7: Hjernen dannes

Gravid uge 8: Mælketænder på vej

Gravid uge 9: Dreng eller pige?

Gravid uge 10: Alle organer er på plads

Gravid uge 11: Kvalmen aftager

Gravid uge 12: Baby er så godt som færdigudviklet

Gravid uge 13: Tid til at tage hul på 2. trimester

Gravid uge 14: Baby kan gribe og sparke

Gravid uge 15: Kønnet kan (måske) ses

Gravid uge 16: Hår, øjenbryn og negle          

Gravid uge 17: Kolbøtter og saltomortaler

Gravid uge 18: Gang i maven

Gravid uge 19: Hørelsen udvikles

Gravid uge 20: Sutter på tommelfinger

Gravid uge 21: Sure opstød og halsbrand

Gravid uge 22: Tynd og rynket hud

Gravid uge 23: Laver vejrtrækningsøvelser og drømmer

Gravid uge 24: Reagerer på dit humør

Gravid uge 25: Hver dag i livmoderen er en gave

Gravid uge 26: Åbner og lukker øjnene

Gravid uge 27: Smager på fostervandet

Gravid uge 28: Mærker liv hver dag

Gravid uge 29: Sul på kroppen

Gravid uge 30: Laver vejrtrækningsøvelser

Gravid uge 31: Kraftig vækst

Gravid uge 32: Aktivitet i hjernen

Gravid uge 33: Kan trække vejret

Gravid uge 34: Øget vægt

Gravid uge 35: Fylder livmoderen ud

Gravid uge 36: Tæt på at være fuldbårent

Gravid uge 37: Fylder depoterne op

Gravid uge 38: Pladsen ned igennem bækkenet er trang

Gravid uge 39: Fødslen kan gå i gang når som helst

Gravid uge 40: Begynder at blive utålmodig

Gravid uge 41: Hovedet trykker mod livmoderhalsen

Gravid uge 42: SÅ klar til at føde

 

Læs også