Gravid uge 14: Baby kan gribe og sparke
foto: jordemoder.dk
Baby:
På dette tidspunkt i din graviditet kan din baby både drikke og tisse, fordi nyrer, urinveje og blæren nu er udviklet. Hænderne kan gribe og de lange ben sparke, men endnu ikke så det kan mærkes. Hvornår du mærker liv afhænger også meget af, hvorledes din moderkage sidder. Sidder den på bagvæggen af livmoderen (ind imod din rygsøjle), vil du mærke liv tidligere, end hvis den sidder på forvæggen (ud imod dit maveskind). I slutningen af ugen måler barnet cirka 13 centimeter og vejer cirka 100 gram.
Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?
Prøv Mama.dk’s terminsberegner her
Dig:
Livmoderen kan mærkes et par fingre over skambenet og er på størrelse med en appelsin. Kvalmen begynder at lette, hvis den ikke allerede har gjort det. Det er ved at være tid til første jordemoderkonsultation. Hver gang du kommer til jordemoder i din graviditet, mærker hun dig på maven, måler dit blodtryk og undersøger den medbragte urinprøve for sukker og æggehvidestof for blandt andet for at afsløre blærebetændelse og graviditetsbetinget sukkersyge.
Gode råd:
I 2. trimester af din graviditet sker der et følelsesmæssigt skift, hvor du begynder at knytte dig til dit barn og måske drømme om det. Hvis du oplever skræmmende eller voldsomme drømme, kan det være en god ide at betro dig til andre. Husk også at give udtryk for eventuelle negative tanker eller følelser. Selvom det ikke altid virker helt legalt, er det vigtigt at få sat ord på dem. Måske er det allerede noget, du drømmer om i forvejen?
LÆS OGSÅ: Den kinesiske kalender: Venter jeg en pige eller en dreng?
Vidste du, at…
Fødselssmerten er meget vanskelig at beskrive, da den opleves meget forskelligt fra kvinde til kvinde? Mange tror, at smerten hænger sammen med fødselsoplevelsen således, at jo bedre fødselsoplevelse desto mindre smerter. Det er imidlertid ikke tilfældet. Varigheden af fødslen gør heller ikke nødvendigvis nogen forskel. En fødende med et hurtigt fødselsforløb kan således sagtens have en værre oplevelse af smerter end en fødende med et langtrukkent forløb.
LÆS OGSÅ: Det får du brug for til din nyfødte
GRAVID UGE FOR UGE
Gravid uge 1+2: Sidste menstruation
Gravid uge 3: Begyndelsen til et barn
Gravid uge 4: Ømme bryster eller ”murren” over skambenet
Gravid uge 5: Du føler dig mere træt
Gravid uge 6: Et lille hjerte slår
Gravid uge 8: Mælketænder på vej
Gravid uge 9: Dreng eller pige?
Gravid uge 10: Alle organer er på plads
Gravid uge 11: Kvalmen aftager
Gravid uge 14: Baby kan gribe og sparke
Gravid uge 15: Kønnet kan (måske) ses
Gravid uge 16: Hår, øjenbryn og negle
Gravid uge 17: Kolbøtter og saltomortaler
Gravid uge 19: Hørelsen udvikles
Gravid uge 20: Sutter på tommelfinger
Gravid uge 21: Sure opstød og halsbrand
Gravid uge 22: Tynd og rynket hud
Gravid uge 23: Laver vejrtrækningsøvelser og drømmer
Gravid uge 24: Reagerer på dit humør
Gravid uge 27: Smager på fostervandet
Gravid uge 28: Mærker liv hver dag
Gravid uge 30: Laver vejrtrækningsøvelser
Gravid uge 32: Aktivitet i hjernen
Gravid uge 33: Kan trække vejret
Gravid uge 35: Fylder livmoderen ud
Gravid uge 36: Tæt på at være fuldbårent
Gravid uge 37: Fylder depoterne op
Gravid uge 38: Pladsen ned igennem bækkenet er trang
Gravid uge 39: Fødslen kan gå i gang når som helst
Gravid uge 40: Begynder at blive utålmodig