Uge 25: Ugen, der huskes

Når engang om et par år eller mere, at jeg skal fortælle nogen om, hvordan det er at være gravid - eller i hvert fald hvordan jeg har haft det som gravid, så bliver det helt sikkert sådan en uge som denne, jeg vil beskrive.

Det har været en god uge.

Først og fremmest har jeg ikke arbejdet ret meget, men har brugt rigtig meget tid sammen med min familie. Vi har været i Djurs Sommerland, og været ude og se på pusleborde og bare hygget os, samtidig med, at der er blevet ordnet nogle af de praktiske ting, som jeg ikke når i hverdagen.

Med hensyn til puslebord, så kunne jeg ikke finde et, som havde plads til alt babytøjet. I hvert fald ikke uden, at det enten blev enormt stort eller uhandy eller meget dyrt. Men så fik manden en genial ide. En veninde har et af de her væghængte pusleborde tilovers, da sønnen er blevet renlig. Det hænger vi op over en kommode, der er en meter høj og 80 cm bred og med fire skuffer. Så er der masser af plads til tøjet, og puslebordet kan klappes op, når det ikke er i brug (læs: når der kommer gæster), så det ikke ser rodet ud. Nu skal jeg bare have kommoden samlet og have den sat ud på gæstebadeværelset, og så kan jeg slæbe babytøj ned fra loftet!

Babyen har sparket meget, hvilket jeg tager som et sundhedstegn. Og jeg har haft det godt. Bevares, jeg har ind imellem (faktisk ret tit, hvis jeg skal være helt ærlig) rigtig ondt i mit bækken - og i den højre balle af en eller anden grund. Det har da generet mig og gør ondt, men jeg er bare glad, glad, glad. Selv da jeg måtte i bad, fordi jeg kom til at svede helt vildt af at støvsuge, grinede jeg bare af det. Jeg går bare rundt og nyder det dejlige og griner af resten og fantaserer om mit vidunderlige lille barn. Jeg glæder mig.

Når så det netop bliver en uge som denne, jeg kommer til at beskrive, som måden hele graviditeten har været, så er det ikke for at male et ekstremt rosenrødt billede af det at være gravid eller for at lokke nogen til selv at opleve det - selv om det er anbefalingsværdigt. Det er simpelthen, fordi hukommelsen bare er enormt selektiv. Man husker det, man vil huske. Og hvem vil ikke gerne huske en graviditet som en dejlig tid? Ja, sådan husker jeg i hvert fald de første to graviditeter.

Så er I advaret. alle I, der endnu ikke har haft fornøjelsen. Vi andres erindringer er netop kun erindringer og ikke den skinbarlige sandhed. Ellers må I fortsætte med at følge med her, hvor hukommelsen endnu er intakt, og jeg også skriver om de knap så gode ting, som der jo trods alt også er nogle af.