https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/gravid/gravid-uge-for-uge/billeder-beskret/10prim.jpg
Gravid

Gravid uge 10: Alle organer er på plads

10. august 2018
af Birgit Thalwitzer, jordemoder.dk
foto: jordemoder.dk
Du er i uge 10 (også kaldet 10.uge), når du er 9+0 til 9+6. Anlæggene til mælketænder og smagsløg dannes, og sidst på ugen måler dit barn cirka 35 millimeter fra hoved til hale og vejer cirka 15 gram

Baby:
Alle organer er på plads, men endnu umodne. Baby danner små mængder urin, som bliver en del af fostervandet. Fostervandet har mange vigtige funktioner og tjener blandt andet som bevægelsesmedie for din baby. Anlæggene til mælketænder og smagsløg dannes, og sidst på ugen måler dit barn cirka 35 millimeter fra hoved til hale og vejer cirka 15 gram.

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
Det er vidt forskelligt, hvor meget kvinder tager på i løbet af en graviditet. Selvom du måske ikke rigtig har taget på endnu, begynder bukserne at stramme, fordi livmoderen stille og roligt får brug for mere plads til at vokse på. Selvom du normalt ikke har tendens til forstoppelse, kan du opleve at have mere træg mave, mens du er gravid, da musklerne i din mavesæk og tarmene arbejder langsommere.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:
Hvis du har tendens til forstoppelse, skal du drikke rigeligt - gerne 2-3 liter om dagen - og meget gerne vand. Spis groft brød og masser af frugt og grøntsager. Svesker og alternativt rosiner kan sætte gang i maven. Sørg for at dyrke motion og gerne 30 minutter om dagen. Det sætter gang i fordøjelsen. Sidst, men ikke mindst, bør nævnes, at du skal tage dig god tid, når du går på toilettet.

LÆS OGSÅ: Det får du brug for til din nyfødte

Vidste du, at...
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du dagligt indtager 40-50 milligram jern fra 10. uge i din graviditet. Generelt anbefales du at spise sundt og varieret. Der findes en helt speciel spiselyst, der hedder "Pica", hvor du kan opleve lyst til at spise helt særlige madvarer og tilmed i store mængder, når du er gravid. Der er ikke redegjort for, hvorfor denne lyst opstår, men teorier foreslår, at det kan skyldes en decideret mangel.

LÆS OGSÅ: Det skal du vide om sex under graviditet

Læs også