Gravid uge for uge

Gravid uge 25: Hver dag i livmoderen er en gave

Du er i uge 25 (også kaldet 25. uge), når du er 24+0 - 24+6. I fostertilstanden lægger du grunden for barnets sundhed. Gode vaner i din graviditet er derfor en enestående mulighed for at hjælpe dit barn fremover.

Baby:
Hvis din baby bliver født omkring dette tidspunkt, vil det have chancer for at overleve. Men det er sårbart på nuværende tidspunkt, og starten på livet vil blive vanskelig - også på lang sigt kan det blive problematisk, så hver dag, barnet kan blive i livmoderen, er en gave. I slutningen af ugen måler barnet cirka 31 centimeter og vejer omkring 800 gram. Lårbensknoglen er cirka 4,4 cm, og hovedet måler cirka 6 centimeter i diameter.

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
Gennemblødningen af dine kar er øget enormt, og dine slimhinder bliver mere følsomme på dette tidspunkt i din graviditet. Du kan derfor opleve helt uprovokeret at få næseblod. Som udgangspunkt skal du ikke have blødninger i en graviditet, men hvis der for eksempel er tale om en pletblødning efter samleje, har det sjældent nogen betydning. Har du problemer med lægkramper i din graviditet, kan mineralet Magnesium måske hjælpe dig.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:
At flyve når du er gravid medfører ingen risiko, hvis du ellers er sund og rask. Normalvis vil du kunne rejse indtil uge 32 i din graviditet, men vær opmærksom på, at flyselskaberne har forskellige regler for, hvor langt du må være henne i din graviditet for at kunne flyve med dem. Så hvis du er gravid, er det en rigtig god idé at kontakte selskabet inden bestilling af rejsen. Det forventes også ofte, at du medbringer dokumentation for det forventede fødselstidspunkt.

LÆS OGSÅ: Den kinesiske kalender: Venter jeg en pige eller en dreng?

Vidste du, at…
Udvekslingen mellem mor og barn er kompliceret, og at fostertilstanden lægger grunden for barnets sundhed gennem hele livet? Gode vaner i din graviditet er derfor en enestående mulighed for at hjælpe dit barn fremover. I forhold til amning kan man som hovedregel sige, at det man har spist under sin graviditet kan man også spise under amning, uden at det har betydelig effekt på barnet.
 

Gravid uge for uge:

LÆS OGSÅ: Guide: Her får du gratis babypakker

 

Shop det fineste graviditetstøj - se vores favoritter her

(indeholder reklamelinks)

 

+ follow Femina Dk on APPRL