uge 36: Jeg glæder mig

Jeg glæder mig til at få min lille datter at se, ja faktisk er det ved at være en prøve på min tålmodighed at gå og vente på hende.
Men det er ikke bare hende, jeg venter på.

Jeg glæder mig til at sætte mig helt ind til bordet.
Jeg glæder mig til at tage støvler på og af uden, at det gør ondt.
Jeg glæder mig til at sætte mig på gulvet sammen med mine børn og så være i stand til at rejse mig igen uden besvær.
Jeg glæder mig til at nå at tage telefonen uden at blive forpustet, bare fordi jeg er i den anden ende af huset, når den ringer.
Jeg glæder mig til at stige på og af cyklen, uden at iskiasen i min højre balle gør ondt.
Jeg glæder mig til at få let ved at tage strømper og bukser på.
Jeg glæder mig til at få mit gamle tøj på igen.
Jeg glæder mig endda til at være træt, fordi barnet har brug for mig om natten - nu er jeg jo bare træt, fordi jeg vågner, hver gang jeg skal have mig vendt i sengen.
Jeg glæder, glæder, glæder mig.

Det er dog med blandede følelser, at jeg føler mig utålmodig. For det vil være yderst upraktisk, hvis hun beslutter sig for at komme til verden lige med det første. Lige nu kravler min mand og jeg om aftenen i seng i det kommende babyværelse med kasser, bamser og legetøj omkring os. Vi er nemlig ved at lave soveværelse. Der er blevet væltet en væg, men vi mangler stadig at reparere hullet fra væggen med en træplade øverst og flisemosaik nederst. Så skal der blændes en dør af og tapetseres og males. Der skal sættes gardiner op og findes et nyt klædeskab, før der bliver plads til dobbeltsengen og vuggen ved siden af.

Arbejdsmæssigt er jeg overhovedet heller ikke klar. Det har været en stressende uge, hvor jeg har været træt og samtidig har haft rigtig meget arbejde. Og hele tiden tænker jeg på, hvad der skal være færdigt, inden den lille kommer. Bevares, jeg har nogle dejlige og forstående kunder, der nok vil anse en fødsel som lovlig undskyldning for at overskride en deadline, men det ville nu være rart med et bare nogenlunde rent skrivebord, når veerne begynder. Men det er en svær balancegang, for jeg skal jo også have noget at lave. Både for at få penge i kassen, men også for ikke at gå og bare tælle dage til terminen. Det der med en lang barselsorlov inden barnet kommer, har aldrig tiltalt mig. Jeg trapper bare lidt ned, for kroppen er begyndt at sige fra med træthed og enkelte plukveer, hvis jeg arbejder for meget.