uge 28: Hos jordemoder

Jeg bliver mere og mere glad for min jordemoder. Nu har jeg været af sted for anden gang, og hendes spørgsmål bekræftede mig i, at jeg jo faktisk har det rigtig godt. Jeg kan da godt være irriteret over, at jeg bliver forpustet på en lille gåtur, og at mit bækken heller ikke bryder sig om gåture, selv om det lader til at blive bedre. Men det kan kureres med en cykeltur, og dem får jeg mange af, nu hvor manden igen er begyndt i skole, så bilen ikke længere er hjemme, når pigerne skal afleveres og hentes i skole og børnehave.

Cykelturene gør også, at jeg med sindsro steg på vægten hos jordemoderen - og hendes vægt viser endda en mindre vægtforøgelse end min egen! Men hos hende spiller dagens påklædning og tidspunktet på dagen og dermed antallet af måltider jo også ind. Derhjemme vejer jeg mig om morgenen inden morgenmaden. Vægten viser, at jeg følger den anbefalede vægtstigningskurve slavisk på trods af alt mit slikspiseri. Fortsætter det, så har jeg taget i alt ni kilo på, når jeg får veer. Og de skal nok forsvinde ved fødslen. Godt nok gør det mig ikke ligefrem til en sylfide, men i det mindste får jeg da ikke flere kilo at slås med efter fødslen, end jeg allerede havde, før jeg blev gravid.

Hos jordemoderen var jeg også en tur på briksen, så hun kunne mærke på maven. Babyen lå på tværs inde i maven, hvilket gjorde det lidt besværligt for hende at måle på den. Men hun vurderede vidunderet til at vokse helt efter bogen, så min lille pige nu vejer omkring et kilo. Og hjertelyden var også helt fin.

Så jordemoderen sluttede af med at give mig en ny tid i begyndelsen af oktober med begrundelsen, at der jo ikke er nogen grund til at se mig før, for både jeg og barnet er så sunde og raske, som man kan være.

Sådan en jordemoder kan man da ikke lade være med at holde af.