uge 19: Ren lykke

Jeg går rundt i en ren lykkerus. Jeg er så glad! Maven vokser, og det er efterhånden ved at være hver dag, at min lille baby sparker rundt inde i maven, når jeg lægger mig på sofaen eller i min seng om aftenen. Det er bare så hyggeligt. Min mand kan efterhånden se det på mig, når babyen sparker, for jeg smiler over hele hovedet - ren lykke.

Jeg er dog ikke der endnu, at det er hver eneste dag, og det er jeg egentlig glad for. For når det kommer der til, ved jeg fra tidligere, at så bliver jeg bekymret, hvis barnet ikke har sparket mig en dag. Så ligger jeg mig ned med alle mulige uhyggelige tanker om, hvad nu hvis… i hovedet, indtil babyen forbarmer sig og giver mig et livstegn, så jeg kan være rolig igen.

Mine piger på fire og seks år kan efterhånden også bedre forholde sig til, at der er en baby i mors mave, nu hvor maven er blevet større. Jeg har fortalt dem, at babyen nu kan høre, så de er begyndt at snakke med maven. Den yngste har dog været noget bekymret. Hun ville gerne vide, om babyen har arme, hvilket jeg jo kun kan bekræfte, at det håber jeg da sandelig, at den har.

Hendes bekymring går på, hvordan den så får armene med ud, når den skal fødes. Hun forestiller sig nemlig, at den har armene spredt ud til hver sin side. Og den store går og undrer sig over, hvordan babyen er blevet til, hvordan den vokser og hvordan den får mad uden at få det lige i hovedet, når jeg spiser. Så nu har vi været på biblioteket og lånt to gode billedbøger om, hvordan børn bliver til. De er temmelig detaljerede med kønsorganer, sædceller, æg og det hele. Men børnene er jo så små endnu, så de ikke sidder og fniser, men bare hører efter, kigger billeder og spørger af ægte interesse. Og så var der heldigvis også en tegning af barnet med navlesnoren, der gav mad og ilt i blodet. Det gør det meget mere konkret, end når jeg har prøvet at forklare det. Så de bøger skulle vi have lånt for længe siden. Pigerne er dybt fascineret af dem og sidder også gerne selv og kigger i dem. I næste uge skal hele familien til Silkeborg Sygehus, når jeg skal scannes. Så får de virkelig syn for sagen.