https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/gravid/gravid-uge-for-uge/billeder-beskret/26prim.jpg
Gravid

Gravid uge 26: Åbner og lukker øjnene

10. august 2018
af Birgit Thalwitzer, jordemoder.dk
foto: jordemoder.dk
Du er i uge 26 (også kaldet 26. uge), når du er 25+0 - 25+6. Baby træner øjenmuskulaturen ved at åbne og lukke øjnene. Det ved man fra kikkertundersøgelser inde i livmoderen, hvor det er observeret, at baby tager hænderne op foran øjnene, når lyset rammer det

Baby:
Hjernen udvikler sig hurtigt nu, og hjernebarken begynder at få de karakteristiske furer. Baby træner øjenmuskulaturen ved at åbne og lukke øjnene. Det ved man fra kikkertundersøgelser inde i livmoderen, hvor det er observeret, at baby tager hænderne op foran øjnene, når lyset rammer det. I slutningen af ugen måler barnet cirka 32 centimeter og vejer omkring 900 gram. Lårbensknoglen måler cirka 4,6 centimeter og maven omkring 22 centimeter.

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
Under en graviditet bliver bækkenets knogler og led ligesom resten af kroppen påvirket af hormonerne. Når livmoderen vokse, tynger den gradvist mere på bækkenet og kan give smerter. Også din begyndende ændrede kropsholdning kan begynde at spille ind. Sørg for at have fokus på dine arbejdsstillinger, og varier dem i løbet af dagen når du er gravid. Gå eventuelt en lille tur med jævne mellemrum for at bevæge kroppen og få gang i blodcirkulationen.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:
Fordele ved fødsel i vand: Det cirka 38 grader varme vand virker smertelindrende. Du er mobil, når du er i vandet grundet den oppebærende effekt og kan hurtigere ændre stilling, hvilket er gunstigt for dit barns nedtrængning i bækkenet. Måske medvirker det varme vand til øget blodcirkulation i dit mellemkød, som derved opnår øget elasticitet og mindsker risikoen for bristninger. Ofte kan du selv tage dit barn op af vandet og hilse på som den første.

LÆS OGSÅ: Den kinesiske kalender: Venter jeg en pige eller en dreng?

Vidste du, at…
Baby altid fødes med mørkeblå øjne, og at det først er i løbet af det første leveår, at den blivende farve i regnbuehinden udvikles. Husk også at din baby mærker, hvordan du har det, da de hormoner som frigives i din krop afhængig af den tilstand du befinder dig i transporteres gennem moderkagen over til barnet. For eksempel adrenalin, hvis du bliver forskrækket eller endorfiner, når du er glad.

LÆS OGSÅ: Guide: Her får du gratis babypakker

Læs også