Gravid uge for uge

Gravid uge 41: Hovedet trykker mod livmoderhalsen

Du er i uge 41 (også kaldet 41. uge), når du er 40+0 - 40+6. Hovedet trykker godt ned mod den efterhånden blødgjorte livmoderhals. Bevægelserne er uændrede gennem de sidste uger, og både spark og slag virker kraftige.

Baby:
Har det godt og afventer stille og roligt den forestående fødsel. Hovedet trykker godt ned mod den efterhånden blødgjorte livmoderhals. Bevægelserne er uændrede gennem de sidste uger, og både spark og slag virker kraftige. I slutningen af ugen måler baby cirka 52 centimeter og vejer omkring 3800 gram, men det er ikke alle børn, der øger vægten, bare fordi de har passeret teminen, da moderkagen ikke altid fungerer helt optimalt længere.

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
På de fleste fødesteder vil du have en tid til jordemoderkontrol, og måske vil du blive tilbudt "hindeløsning", som nogle gange kan skubbe lidt til opstarten af fødslen, hvis din krop i øvrigt er klar til at føde. Hindeløsning er en indvendig undersøgelse, hvor jordemoderen, hvis hun kan komme til det, løsner fosterhinderne fra den nederste del af livmoderen. Det kan i nogle tilfælde sætte fødslen i gang. Selv om man siger, du nu er gået over tiden, er du stadig indenfor definitionen på den normale fødsel, som er fødsel fra uge 37+0 til uge 41+3.
Du er utålmodig og bestemt ikke den eneste, der er nysgerrig. Du oplever, at telefonen kan ringe mange gange om dagen fordi familien, i bedste mening, vil følge op på, hvordan det går med dig og den lille.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:
I takt med at venner og bekendte nysgerrigt ringer, kan spændingen afløses af nervøsitet, fordi nogle af de velmenende mennesker lige kan en god historie om nogen de kender, som engang kendte nogen, som havde hørt om én, der også gik over tiden, hvor det gik galt. Vend endelig det døve øre til, og bevar din sikkerhed og tillid til, at du og din baby er velbefindende, så længe du ikke mærker tegn til andet. Selvfølgelig er du den, der allerbedst fornemmer og føler, hvordan I har det begge to.
 

LÆS OGSÅ: Tegn på fødslen er i gang

 

Vidste du, at…
Når du er indlagt på fødegangen, har jordemoderen tavshedspligt omkring dig og din indlæggelse? Det vil i praksis sige, at hun ikke engang må oplyse om, du er indlagt på fødegangen. Der ringer ofte bekymrede eller nysgerrige bedsteforældre på fødegangen, som til tider bliver sure over, at de ikke kan få oplysninger. Det er derfor normal procedure, at jordemoderen beder jer om at kontakte bedsteforældrene, når I overkommer det.

LÆS OGSÅ: Den kinesiske kalender: Venter jeg en pige eller en dreng?

GRAVID UGE FOR UGE

Gravid uge 1+2: Sidste menstruation

Gravid uge 3: Begyndelsen til et barn

Gravid uge 4: Ømme bryster eller ”murren” over skambenet

Gravid uge 5: Du føler dig mere træt

Gravid uge 6: Et lille hjerte slår

Gravid uge 7: Hjernen dannes

Gravid uge 8: Mælketænder på vej

Gravid uge 9: Dreng eller pige?

Gravid uge 10: Alle organer er på plads

Gravid uge 11: Kvalmen aftager

Gravid uge 12: Baby er så godt som færdigudviklet

Gravid uge 13: Tid til at tage hul på 2. trimester

Gravid uge 14: Baby kan gribe og sparke

Gravid uge 15: Kønnet kan (måske) ses

Gravid uge 16: Hår, øjenbryn og negle          

Gravid uge 17: Kolbøtter og saltomortaler

Gravid uge 18: Gang i maven

Gravid uge 19: Hørelsen udvikles

Gravid uge 20: Sutter på tommelfinger

Gravid uge 21: Sure opstød og halsbrand

Gravid uge 22: Tynd og rynket hud

Gravid uge 23: Laver vejrtrækningsøvelser og drømmer

Gravid uge 24: Reagerer på dit humør

Gravid uge 25: Hver dag i livmoderen er en gave

Gravid uge 26: Åbner og lukker øjnene

Gravid uge 27: Smager på fostervandet

Gravid uge 28: Mærker liv hver dag

Gravid uge 29: Sul på kroppen

Gravid uge 30: Laver vejrtrækningsøvelser

Gravid uge 31: Kraftig vækst

Gravid uge 32: Aktivitet i hjernen

Gravid uge 33: Kan trække vejret

Gravid uge 34: Øget vægt

Gravid uge 35: Fylder livmoderen ud

Gravid uge 36: Tæt på at være fuldbårent

Gravid uge 37: Fylder depoterne op

Gravid uge 38: Pladsen ned igennem bækkenet er trang

Gravid uge 39: Fødslen kan gå i gang når som helst

Gravid uge 40: Begynder at blive utålmodig

Gravid uge 41: Hovedet trykker mod livmoderhalsen

Gravid uge 42: SÅ klar til at føde