Gravid uge for uge

Gravid uge 30: Laver vejrtrækningsøvelser

Du er i uge 30 (også kaldet 30. uge), når du er 30+0 - 30+6. Baby øver sig ihærdigt i at lave vejrtrækningsøvelser. Måske er det derfor, du fra tid til anden kan opleve små rytmiske bevægelser i maven, når det får hikke

Baby:
Lungerne er næsten helt modne, og baby øver sig ihærdigt i at lave vejrtrækningsøvelser. Måske er det derfor, du fra tid til anden kan opleve små rytmiske bevægelser i maven, når det får hikke. Hikke er helt normalt og påvirker ikke din baby på nogen måde. I slutningen af ugen måler baby cirka 37 centimeter og vejer omkring 1550 gram. Lårbenet måler 5,6 cm, maveomkredsen 26,5 centimeter og hovedet 7,7 centimeter i diameter.

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
Drømmer du meget for tiden - både gode og dårlige drømme - så tag det bare helt roligt. Graviditet er en overgang fra én livsperiode til en ganske anden. Der er mange tanker, der skal tænkes, og beslutninger der skal tages. Du har brug for at rydde op og sortere i det inferno af tanker og følelser, der fylder dig. Det er alt sammen med til at modne dig og gøre dig klar til din nye spændende, fantastiske, men også udfordrende opgave som mor.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:
Som din graviditet skrider frem, bliver det ofte sværere og sværere at finde sig til rette i en komfortabel stilling i sengen om natten. Det er vigtigt, at du ligger så godt som muligt, og det kan derfor være en god idé at støtte ben og mave med puder. Hvis du har brug for en stor pude, kan det være en god idé at sy et dynebetræk godt sammen og købe en stor portion Krøyerkugler i et byggemarked - det giver dig en fantastisk dejlig stor, og "modellerbar" pude.

LÆS OGSÅ: Den kinesiske kalender: Venter jeg en pige eller en dreng?

Vidste du, at…
Moderkagen udveksler ilt, nærings- og affaldsstoffer mellem dig og dit barn? Derudover producerer den hormoner og transporterer antistoffer, som er vigtige, fordi det ikke selv kan producere antistoffer før nogen tid efter fødslen? Antistofferne beskytter barnet efter fødslen, og hvis du ammer, vil dit barn fortsat modtage antistoffer - endnu en god grund til at amme.

Gravid uge for uge:

LÆS OGSÅ: Guide: Her får du gratis babypakker

 

 

Shop det fineste graviditetstøj - se vores favoritter her

(indeholder reklamelinks)

 

+ follow Femina Dk on APPRL