uge 34: Akupunktur

Jeg hader nåle!
Så der skulle meget til, før jeg overhovedet overvejede akupunktur.
Men da jeg i sidste uge fortalte min jordemoder, at mit ømme bækken generer om dagen og forstyrrer min nattesøvn, fordi jeg har svært ved at falde i søvn og vågner om natten, når jeg skal vende mig - for ikke at tale om, at jeg stadig indimellem får helt vildt ondt i min højre balle - ja så foreslog hun akupunktur. Og trods min nålefobi sagde jeg straks ja tak.

Så jeg tog til Skanderborg for at få akupunktur af en jordemoder, der har taget ekstra uddannelse i akupunktur.

Så sidder man der og venter og overvejer fornuften i frivilligt at ligge krop til en masse lange, tynde nåle. Det virker ikke mindre ufornuftigt, når jeg husker tilbage på min sidste fødsel, hvor jordemoderen forsøgte sig med akupunktur som smertelindring. De nåle gjorde helt vildt ondt, så den eneste smertelindring var, da hun på min kraftige opfordring tog nålene ud igen.

Nå, men både jordemoderen - og hendes medfølgende jordemoderstuderende - virkede da meget søde og ikke spor sadistiske, så efter at have fortalt om, hvor præcist jeg har ondt og i hvilke situationer, lagde jeg mig næsten helt rolig op på briksen.

Det skal siges til jordemoderens fordel, at hun var meget forsigtig og virkede sikker på, hvad hun gjorde, og ikke mindst: jeg blev advaret inden hver nål. Hun mærkede lynhurtigt, at jeg har flest smerter nederst i lænden, men der turde hun ikke sætte nåle i. Det kan nemlig sætte fødslen i gang. Det fik mig straks til at sige, at jeg i så fald gerne vil have en tid sådan cirka 14 dage før termin. Den bemærkning havde hun hørt før.

Hun satte nåle i lænden, i højre balle, under knæet, ved akillessenen og på ydersiden af foden. Der var sikkert også flere, som jeg bare har glemt, men de to sidste gjorde ondt.

Så fik jeg lov til at ligge der som en anden nålepude med udsigt til en fotokollage fra en fødsel i tyve minutter. Det så sikkert sjovt ud, men det var nu vældig afslappende.

Det var ikke særlig ubehageligt at få nålene ud, og jeg fik straks to nye tider til akupunktur i håb om, at akupunkturen kan hjælpe mig.

Umiddelbart bagefter havde jeg det fint og fik handlet lidt i byen. Men da jeg så kom hjem… Jeg kunne næsten ikke komme ud af bilen og gik rundt derhjemme med små bitte skridt. Godt nok havde jordemoderen advaret mig om, at smerterne godt kunne blusse midlertidigt op oven på akupunkturen. Men det her var jeg slet ikke forberedt på. Av, av, av.

Til gengæld stod jeg op næste morgen med et kæmpe smil. Jeg havde for første gang i ugevis slet ikke været vågen om natten, og jeg havde heller ikke ondt nogen steder. Det var fantastisk, og så var akupunkturen endda ganske gratis.

Allerede næste dag begyndte smerterne så igen. Specielt er lange bilture ikke noget, min balle bryder sig om. Så føles det, som om hun har glemt en halv nål inde i ballen. Og jeg vågner igen om natten. Men nu er det bare, fordi jeg skal op på toilet, og det kan man vel næppe forvente, at akupunkturen kan afhjælpe.

Jordemoderen mener, at der skal tre til fire behandlinger til, før jeg er færdigbehandlet. Og trods hadet til nålene og de efterfølgende smerter, så glæder jeg mig faktisk til næste gang.