Gravid uge for uge

Gravid uge 35: Fylder livmoderen ud

Du er i uge 35 (også kaldet 35. uge), når du er 34+0 - 34+6. Hvis bevægelsesmønsteret ændres, kan det skyldes, at barnet har vendt sig for eksempel med ryggen mod din ryg.

Baby:
Bevægelserne er kraftfulde og til tider hårde. Hvis bevægelsesmønsteret ændres, kan det skyldes, at barnet har vendt sig for eksempel med ryggen mod din ryg. Når barnet ligger sådan, sparker det ind mod din rygsøjle, hvilket føles mindre, end når det er ud imod dit maveskind. I slutningen af ugen måler barnet cirka 44 centimeter og vejer omkring 25-2600 gram. Lårbensknoglen måler cirka 6,6 cm, maveomkredsen cirka 31,5 centimeter og hovedet cirka 8,8 centimeter i diameter.

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
Det er tid til sidste lægebesøg i din graviditet, hvor der nu vil være ekstra fokus på, hvordan dit barn ligger samt vægten. Til terminen vil cirka 96 procent af alle børn ligge i hovedstilling og klar til at blive født. Cirka 4 procent ligger med numsen nedad. Hvis din baby ligger med numsen nedad, vil du som udgangspunkt blive tilbudt at få planlagt kejsersnit. Nogle fødesteder giver dog mulighed for at føde normalt, såfremt du opfylder særlige kriterier.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:
Langs din ryg ligger blandt andet blodåren Vena Cava, som fører det afiltede blod tilbage til hjertet. Hvis du ligger fladt på ryggen eller står ret op, for eksempel køen i supermarkedet, kan livmoderen på grund af den øgede tyngde trykke på åren, så der kommer mindre ilt rundt i kroppen, og du bliver utilpas. Dette kan undgås ved at "tilte" din krop minimum 30 grader for eksempel med en pude i ryggen. Når du handler ind, så tag en indkøbsvogn med, den er god til at læne sig diskret ind over og dermed lette trykket på blodåren.

LÆS OGSÅ: Tegn på fødslen er i gang

Vidste du, at…
Det trærør, jordemoderen bruger under fødslen, på engelsk hedder Pinard opkaldt efter A. Pinard? Der er forskel på, hvordan disse rør ser ud. Det engelske er kort og det danske langt. Der kan ikke gives nogen fornuftig forklaring på, hvorfor nogle træstetoskoper er lange og andre korte. Formentlig har det noget at gøre med smag, behag, tidsånd, tradition og mode. For eksempel hvor tæt jordemoderen ønsker at lægge ansigtet og øret til den gravide mave.

 

LÆS OGSÅ: Det får du brug for til din nyfødte

GRAVID UGE FOR UGE

Gravid uge 1+2: Sidste menstruation

Gravid uge 3: Begyndelsen til et barn

Gravid uge 4: Ømme bryster eller ”murren” over skambenet

Gravid uge 5: Du føler dig mere træt

Gravid uge 6: Et lille hjerte slår

Gravid uge 7: Hjernen dannes

Gravid uge 8: Mælketænder på vej

Gravid uge 9: Dreng eller pige?

Gravid uge 10: Alle organer er på plads

Gravid uge 11: Kvalmen aftager

Gravid uge 12: Baby er så godt som færdigudviklet

Gravid uge 13: Tid til at tage hul på 2. trimester

Gravid uge 14: Baby kan gribe og sparke

Gravid uge 15: Kønnet kan (måske) ses

Gravid uge 16: Hår, øjenbryn og negle          

Gravid uge 17: Kolbøtter og saltomortaler

Gravid uge 18: Gang i maven

Gravid uge 19: Hørelsen udvikles

Gravid uge 20: Sutter på tommelfinger

Gravid uge 21: Sure opstød og halsbrand

Gravid uge 22: Tynd og rynket hud

Gravid uge 23: Laver vejrtrækningsøvelser og drømmer

Gravid uge 24: Reagerer på dit humør

Gravid uge 25: Hver dag i livmoderen er en gave

Gravid uge 26: Åbner og lukker øjnene

Gravid uge 27: Smager på fostervandet

Gravid uge 28: Mærker liv hver dag

Gravid uge 29: Sul på kroppen

Gravid uge 30: Laver vejrtrækningsøvelser

Gravid uge 31: Kraftig vækst

Gravid uge 32: Aktivitet i hjernen

Gravid uge 33: Kan trække vejret

Gravid uge 34: Øget vægt

Gravid uge 35: Fylder livmoderen ud

Gravid uge 36: Tæt på at være fuldbårent

Gravid uge 37: Fylder depoterne op

Gravid uge 38: Pladsen ned igennem bækkenet er trang

Gravid uge 39: Fødslen kan gå i gang når som helst

Gravid uge 40: Begynder at blive utålmodig

Gravid uge 41: Hovedet trykker mod livmoderhalsen

Gravid uge 42: SÅ klar til at føde