Familieliv
9. august 2008

Tænk nyt… Tænk fremad… tanker om fremtiden

Charlotte har især problemer med maden, da selv de mindste afvigelser viser sig på vægten
Af: Charlotte Qvist
https://imgix.femina.dk/media/076fe810d70847ffbd3c4c274889156f.jpg

Nuværende vægt: 67,7
Ønskevægt: 65
Vægttab indtil nu: 14,0

Planen var at løbe min. 2 gange i denne uge, og det holdt stik. Jeg har fundet en rute på knap 5 km., og den passer helt fint til mit temperament. Især første løbetur var perfekt. Alt spillede; temperaturen og tempoet. Jeg bruger min "løbeven" endomondo på telefonen, og undervejs fortæller en flink dame mig hvor langt jeg har løbet og hvor hurtigt. Den første kilometer gik hurtigt nok, så jeg skruede lidt ned for tempoet. Den anden gik så alt for langsomt, og her kommer det utrolige…. Jeg skruede op igen, og det kunne jeg sagtens. Så jeg vekslede mellem hurtigt og langsomt løb, og jeg følte mig SÅ overskudsagtig!! Næste tur var også god, men lidt mere hård. For det var ovenpå alt for meget god mad og to flødeboller …. Ups…. Og det gjorde ondt i maven undervejs.

Det er bøvlet voldsomt med maden her i weekenden, og det har givet en masse tanker om fremtiden på madfronten. For jeg kan tydeligt se, at en dag med afvigelser koster på vægten med det samme. Og der skal jo så ikke mange afvigelser til før at vægten viser forkert igen. Så hvordan klarer man det? Indtil videre tænker jeg, at det må være noget med at der er weekend… og så er der hverdag. Og hverdagene er dem man bruger til at rette ind ovenpå weekenden?! Jeg mangler stadig at få styr på de sidste 3 kilo… så måske jeg bare skulle bekymre mig om dem i stedet? ;)

Mama Slank
I øjeblikket bruger jeg mest tid på at læse med hos mine Mama Slank venner. Der er kommet en del nye på mit hold, og spørgsmålene er meget de samme som jeg selv havde i starten, så jeg svarer så godt, som jeg kan. Og jeg taster stadig mad og motion ind - der kan gå sport i at holde sig under grænserne, så der er plads til mere sidst på dagen.

Næste uge
Den kommende uge er fødselsdags uge. Min lille bitte Trunte bliver 1 år. Det er så vildt som tiden bare flyver af sted. Og selvom jeg har prøvet at nyde hende det bedste jeg har lært, så er der allerede så mange aldre og faser og udtryk og hårlængder som jeg har glemt.. Og ja, hårlængder. Forleden fandt min kæreste en video fra da hun var 4 mdr. Og hun havde lært at spytte. Hun spyttede og spyttede i 3 min. på videoen, og havde ikke ét hår på hovedet. Nu har hun masser, og det er helt sikkert med til at hun ligner et barn og ikke en baby… Så babytiden er væk. Til gengæld har jeg handlet verdens lækreste hårspænder til hende i går, så der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget..

Læs også