Hovedretter

Grønkåls-suppe med ristet bacon

Ugens mandagsopskrift er grønkålssuppe med ristet bacon. Få opskriften her







300 g grønkål
100 g kartofler i terninger
1 majroe (ca. 100 g) i terninger
lidt olie til stegning
1 løg, hakket
8 dl grøntsagsbouillon, gerne Herbamare
salt
ENDVIDERE:
150 g bacon i terninger
groft brød
Rib grønkålen; kassér stilkene, og hak grønkålen groft.
Sautér kartofler og majroe i lidt olie i en stor gryde. Det må gerne stege i 4-5 minutter, dog uden at det tager farve. Kom løg og grønkål ved, og lad det stege med i et par minutter under omrøring.
Hæld bouillonen på, og lad suppen koge under låg i 25-35 minutter, eller til grøntsagerne er møre. Blend suppen med en stavblender, og smag til med salt.
Rist imens baconterningerne på en varm pande, til de er sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og anret suppen i to dybe tallerkener. Top med bacon, og servér straks med groft brød til.
Opskriften er til 2 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER


Tirsdag OnsdagTorsdagFredag

Læs mere om: