
Tænd ovnen på 200°.
Skrub og halvér de søde kartofler, og læg dem med skindsiden opad på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er helt møre. Lad dem køle lidt af.
Skrab kødet ud af de søde kartofler og ned i en stor skål. Hak skrællerne groft, og rør dem i skålen.
Dræn og skyl bønnerne, og hæld dem i skålen med søde kartofler.
Pil og pres hvidløg, og bland det sammen med bønnerne.
Tilsæt havregryn, paprika, spidskommen, koriander, salt og peber, og mos det hele sammen til en fars med en ske.
Form farsen til 8 bøffer, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag bøfferne i ovnen i 20 minutter ved 200°, til de er sprøde og faste.
Lun burgerbollerne. Skyl og tør salaten. Flæk avocadoerne, og skær kødet i skiver.
Anret det hele på fade sammen med salsa, og lad dine middagsgæster hver især samle en burger selv.
Prøv også: