Horoskop for Vandmand

20. januar - 18. februar

Stjernetegnet Vandmand er et såkaldt lufttegn. Vandmandens sande jeg handler om at føle sig fri og individuel. Vandmanden er utraditionel, alternativ, humanistisk og vil gerne gøre verden til et bedre sted. Den tænker i muligheder og løsninger og har stærke principper. Vandmandens venner har en stor betydning for den, og den elsker at arbejde i fællesskaber. Få dagens, ugens, månedens og årets horoskop for Vandmanden.

Her kan du læse mere om stjernetegnet Vandmanden

Dagens horoskop for Vandmand

2. november

Du er god til at modstå fristelser, der medfører unødvendige udgifter, men du bør også give dig selv mulighed for lidt forkælelse. Du fortjener det!

Annonce

Ugens horoskop for Vandmand

Uge 44

I de sidste par måneder har du taget ekstra hånd omkring din økonomi, og nu har du nået en situation, der er meget bedre for dig. Der er stadig mange fristelser, men hvis du holder dig dit overordnede mål for øje, er det ikke noget, der behøver at vælte din økonomi. Der vil også være plads til at investere i din bolig på længere sigt. En stabil arbejdssituation er også noget, du nyder godt af.

Årets horoskop for Vandmand

2025

Kærlighed

Kærligheden spiller en større rolle i 2025! For single-Vandmænd har der siden 2024 været øget aktivitet på datingområdet, og flere har måske allerede fundet deres match. Hvis ikke, er der gode chancer for, at det lykkes i 2025, især i første halvdel af året. De bedste datingperioder er omkring 26. maj, 28. juni, 22. november og 7. december. Det er vigtigt, at I er på bølgelængde mentalt og kan følge hinandens lidt "skæve" idéer.

Hvis du lever i et fast parforhold, har din partner måske ønsket mere nærvær fra din side. 2025 giver dig overskud og lyst til at styrke kærligheden – særligt fra slutningen af maj til starten af september. Dit aktivitetsniveau og handlekraft på kærlighedsområdet bliver mere tydelig. Året byder på mange gode stunder for jer som par, især i begyndelsen af januar, slutningen af maj, sidst i juli og midt i november.

Hvis der er emner i jeres forhold, der kræver samtale og refleksion, kan marts blive et konstruktivt vendepunkt, hvor I kan gå i dybden og finde løsninger på eventuelle udfordringer.

Familie og venner

De seneste år har der været fokus på familie- og boligspørgsmål. Hvis nogle forhold stadig er uafklarede, eller hvis ændringer endnu ikke er foretaget, kan 2025 bringe dem på plads – i tråd med planeternes indflydelse. Der vil være stunder, hvor freden sænker sig over familien og eventuelle byggeprojekter eller flyttesager. Dog kan der stadig opstå situationer, der kræver fornyelse eller beslutninger. Særlige familieanliggender kan dukke op i januar og april, hvor det er vigtigt at tage klare valg.

Dit sociale liv har været intenst, og det fortsætter i første halvår af 2025. Fra midten af året dæmpes tempoet, og du vil måske opleve, at nogle venner også bliver arbejdskolleger.

Hverdag

Selv om du er fuld af idéer og ofte tænker i nye baner, er det vigtigt at holde fast i dine rutiner. Måltider bør f.eks. spises til tiden, og du kan finde glæde i at bevare traditioner fra din barndom eller fortid. I 2025 udvider du dine hverdagsopgaver, og der kan blive plads til mere omsorgsarbejde i dine daglige rutiner.

Fremtid

Mange af dine idéer kan omsættes til praksis i 2025, men det kræver, at du holder fokus og følger en klar kurs. Din begejstring kan nogle gange føre dig på afveje, så vær opmærksom på at fastholde retningen. Nye studier eller læring kan blive et centralt tema de kommende år, hvilket passer godt til din lyst til at udvikle nye sider af dig selv.

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.