Horoskop for Stenbuk

21. december - 19. januar

Stjernetegnet Stenbuk er et såkaldt jordten. Stenbukken symboliserer alt, der er stabilt og praktisk. Stenbukken er kun lykkelig, hvis den er involveret i store projekter, som er rimelig sikre. Den vil gerne nå toppen, hvor den faktisk har været på vej hen, siden den var barn. Stenbukken er ikke typen, som brænder broer bag sig og kan altid se en fordel i at kende mennesker i lang tid. Få dagens, ugens, månedens og årets horoskop for Stenbukken.

Her kan du læse mere om stjernetegnet Stenbukken

Dagens horoskop for Stenbuk

12. januar

Du fortsætter med at have mange mennesker omkring dig, hvilket også har været aktuelt i sidste uge. Nogle træder mere frem end andre.  

Annonce

Ugens horoskop for Stenbuk

Uge 3

Der er stor opmærksomhed omkring din person og det, du foretager dig. Hos en af dine nærmeste kan det være årsag til en smule misundelse. Du er god til at sætte dig i andres sted og derfor også til at håndtere den slags. Det bør nemlig ikke fratage dig muligheden for at tage imod ros og anerkendelse, der nu sendes i din retning. Ugen slutter med festlighed, hvor du og dine kære er i centrum.

Årets horoskop for Stenbuk

2026

Kærlighed

I løbet af marts bliver du mere nærværende i dit kærlighedsliv, og herefter vil dine følelser være både mere stabile og – ikke mindst – mere afklarede. I foråret finder du din kurs, også når det gælder dine passioner.

Er du i et fast parforhold, har du det sidste år oplevet udfordringer med din partner. Du har måske haft svært ved at forholde dig til direkte konfrontationer, bøjet af og sat fokus på andre ting. Nu bliver det anderledes, og din partner vil med stor sandsynlighed byde din opmærksomhed velkommen. Fra marts vil du ikke længere være i tvivl om, hvad du føler, og hvad du ønsker. De bedste stunder med din partner finder sted i januar, juni, august og november. Skal I gøre status over forholdet, er slutningen af marts et oplagt tidspunkt.

Fra juli vil du mærke, at din partner får en ny tilgang til livet – og dermed også til dig. Kommunikation og fælles mål styrkes, og I vil med stor sandsynlighed trække i samme retning fremover.

Er du single og ønsker at ændre din status, byder året på mange muligheder for et aktivt datingliv. Den helt særlige date kan dukke op start marts, men også midten af januar, start maj og sidst i juni er gunstige tidspunkter for romantiske møder.

Familie og venner

Måske har du allerede i 2025 fået en forsmag på de aktiviteter, der venter med familien eller i forhold til din bolig. 2026 bringer masser af dynamik, hvor fokus kan ligge på nye tiltag. Hvis der opstår udfordringer, handler det ofte om manglende konkrete planer – drømme og idéer er der nok af, men hvordan de kan realiseres, kan være uklart. Omkring 20. april vil en skitse til “noget” sandsynligvis komme på bordet.Dine venskaber forbliver stabile, men hvis små uenigheder skulle opstå, vil de sandsynligvis dukke op sidst i april.

Hverdag

Uanset om du er klar over det eller ej, får du mulighed for at ændre rutiner i hverdagen – både på arbejde og privat. Ny teknologi vil gøre dagligdagen lettere, og det vil du formentlig udforske nærmere i 2026. Det kræver måske lidt tilvænning, men din tekniske forståelse gør, at du hurtigt vil få glæde af de nye muligheder, når først du har indstillet dig på det “nye”.

Fremtid

Som nævnt kan ny teknologi blive et interessant fokuspunkt for dig i det nye år. Du har måske allerede fået en forsmag på, hvad der venter, men du vil sandsynligvis blive overrasket over, hvor hurtigt tingene udvikler sig. Det betyder, at du må forberede dig på en mere alsidig og dynamisk hverdag, hvor fleksibilitet og åbenhed bliver nøglen til succes.

Årets højdepunkter

I februar får du endelig følelsen af, at du kan lægge en periode bag dig, hvilket gør det nemmere at rette fokus mod fremtiden. Rent fysisk mærker du øget energi og handlekraft, og lysten til at bevæge dig på flere områder bliver tydeligere. Du er klar til at sætte kursen – det føles næsten, som om dit “forår” starter på dette tidspunkt.

Et andet højdepunkt finder sted sidst i august og starten af september. Her har du de bedste forudsætninger for at vise omverdenen den bedste version af dig selv. Planlægger du et arbejdsmæssigt eller personligt fremstød, får du næppe et bedre afsæt. Det er nu muligt at skabe et image, der matcher dig og din position i livet. Af natur bryder du dig måske ikke om at sætte fokus på dig selv, men i netop denne periode mestrer du det – på det helt rigtige tidspunkt.

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.