Thaikylling i kokosmælk med nudler til 4 personer
Galangarod kaldes også for thailandsk ingefær og smager næsten som almindelig ingefær. De to kan sagtens erstatte hinanden.
INGREDIENSER
300 g kyllingebrystfilet
5 dl bouillon
2 kaffirlimeblade
2 friske røde chilier
2 røde peberfrugter
2 dåser kokosmælk (a 400 ml)
150 g ægnudler
2 spsk. fiskesauce
saft af 1-2 limefrugter
KRYDDERIPASTA
2 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 lille stykke galangarod
1 stilk citrongræs
10 sorte peberkorn
TIL SERVERING
1 bundt frisk koriander
Opskrift - sådan laver du thaikylling i kokosmælk med nudler
1. Krydderipasta: Pil løg og hvidløg, og hak dem groft. Riv galangaroden (du skal bruge 2 spsk. revet galangarod). Skær top og bund af citrongræsset; fjern det yderste lag, og skær resten af citrongræsset i mindre stykker. Knus løg, hvidløg, galangarod, citrongræs og peberkorn i en morter, eller blend til en ensartet masse. Tilsæt evt. lidt vand.
2. Skær kyllingefilet i strimler, og kog dem i bouillon i en stor gryde sammen med krydderipastaen og kaffirlimeblade.
3. Lad det småkoge i 15-20 minutter, til kødet er gennemkogt. Rens chilierne, og hak dem fint. Skyl peberfrugter, og skær dem i strimler. Kom chili, peberfrugter og kokosmælk i gryden, og varm op under omrøring. Lad suppen simre uden låg i ca. 10 minutter, og lad nudlerne koge med de sidste 5 minutter. Smag til med fiskesauce og limesaft. Drys med frisk koriander lige inden servering.
TIP: Denne ret kan ganges op og laves til flere dage. Den holder sig godt i køleskabet og kan også fryses ned
UGENS ANDRE OPSKIFTER
Lynstegt svinekød med stegte ris og thaiomelet – Få opskriften her
Indisk torskeret med krydret sauce – Få opskriften her
Marokkansk harirasuppe med lam – Få opskriften her
Marineret oksekød med grøntsager og ris – Få opskriften her