angst

Angst rammer omtrent hver femte borger i sådan en grad, at der er tale om en sygdom.

Udvalgt af redaktionen

Alle artikler om angst

Indholdet fortsætter under annoncen

Angst

Der er vist ikke nogen, der kan se sig fri for at have oplevet den ubehagelige, hjertegalopperende følelse af angst. Det er en følelse, som er helt naturlig - og i mange situationer er den også til gavn for os, fordi den hjælper os til at reagere, hvis noget er farligt for os. Men i vise tilfælde kan angsten blive så invaliderende, irrationel og altoverskyggende, at der er tale om en angstlidelse.

Cirka 350.000 danskere lider af angst (tal fra 2008) hvilket gør det til en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser overhovedet. Mindst hver tiende kvinde eller mand bliver på et tidspunkt i livet ramt af en angsttilstand. 

angst
Panthermedia

Hvad er angst?

Vi oplever alle sammen angst fra tid til anden, ligesom vi alle kender til følelsen af glæde eller tristhed. Men hvad vil det egentlig sige at lide af angst? 
Det er meget vigtigt at skelne mellem frygt og angst, som er to vidt forskellige ting. Følelsen af frygt er almindelig og naturlig. Den kan hurtigt opstå, hvis man for eksempel ser en slange, eller man er ved at blive kørt ned i trafikken - her er følelsen af frygt velbegrundet, og det er en – langt hen ad vejen – ret praktisk del af kroppens alarmberedskab. Men når kroppen pludselig begynder at alarmere os, selv når der ikke er reel fare på færde, bliver det problematisk. Angsten kan have forskellige sværhedsgrader, men hvis der er tale om en angstdiagnose, er angsten invaliderende for ens hverdag. Her kan angsten fylde så meget, at det går ud over arbejdet, familie og ens øvrige sociale relationer. 

Hvor mange bliver ramt af angst?

Typer af angst

Overordnet set kan man inddele angst i 6 overordnede hovedtyper, som lyder således:

  • Generaliseret angst. Konstante og vedvarende bekymringer og katastrofetanker samt uro i kroppen.

  • Social fobi. En angst for at være i andres selskab. Ofte frygter man, andre vil synes, man er anderledes eller forkert.

  • Panikangst. En voldsom og pludselig opstået angst, hvor man er bange for at dø eller blive sindssyg.

  • Sygdomsangst. En tilbagevendende angst for at lide af en eller anden alvorlig eller dødelig sygdom. Man er overopmærksom på symptomer i kroppen og tolker dem som tegn på alvorlig sygdom.

  • Enkeltfobi. En angst for specifikke genstande eller situationer. For eksempel angsten for edderkopper, for at flyve eller for synet af blod.
  • Agorafobi, som er angst enfor at færdes alene uden for sit hjem. Mange har katastrofetanker om, at de vil miste kontrollen eller besvime.
 

Symptomer på angst

Nogle af de mest almindelige symptomer på angst er:

  • Overdreven vedvarende bekymring

  • Anspændthed

  • Et urealistisk syn på problemer

  • Altid at forvente det værste

  • Rastløshed og irritabilitet

  • At have en kort lunte

  • Muskelspændinger

  • Hovedpiner

  • Sveden

  • Koncentrationsbesvær

  • Kvalme

  • Hyppig vandladning

  • Træthed

  • Søvnproblemer

  • Rysten eller skælven

  • At være let at opskræmme

    Kilde: SundhedsLex.dk

Særligt folk, der gør sig mange bekymringer, kan være i farezonen for at få angst.
I feminas artikel Angst: Sådan genkender du den, nunceres billedet af, hvem der får angst - og hvorfor det pludselig kan ramme. Et udpluk fra artikelen lyder således:

"Ligesom man før troede, at pessimister blev deprimerede, og optimister ikke blev det, troede man også, at dem, der fik angst, var dem, der havde mange katastrofetanker og så verden som farlig. Men det er det faktisk ikke. Det er mere dem, der bekymrer sig om det. Man kan godt være rimelig pessimistisk uden at blive deprimeret af det, hvis man ikke grubler så meget over sin pessimisme. Det er selve grublerierne, processen og den der dvælen, som egentlig skaber symptomerne, mere end det er indholdet af bekymringerne. Vi hører jo hele tiden om, at stress er farligt, og at man kan dø af stress. Og lige pludselig kan man godt tænke: ”Jeg går sgu og er lidt stresset”. Man har måske bekymret sig om et eller andet – sit barn, der ikke kan finde ud af det i skolen – og kan godt mærke, at man er lidt småstresset over det, og så læser man i avisen: ”Stress er farligt! Du kan dø af stress. Syv procent af danskerne dør af stress”. Og så bliver man rigtig bange og tænker: ”Jeg må hellere styre mine bekymringer, men det kan jeg jo ikke, så længe mit barn ikke har det godt i skolen.” Man tror ikke, man kan reducere bekymringerne, og så er man ligesom fanget med en tikkende bombe indeni. Det er sådan, det kan starte."

Læs hele artiklen og bliv meget klogere på angst lige her.

Behandling af angst - medicin og samtale

Generaliseret angst: Hvis det er denne form for angst, du er ramt af, vil man typisk behandle med samtalebehandling/psykoterapi og/eller medicin. Som oftest vil lægen anbefale en kombination af de to behandlingsformer for optimal effekt. Behandlingen afhænger altid af det individuelle tilfælde, sværhed af angst og dens art. Af øvrige faktorer, som også kommer i betragtning, når en behandling igangsættes, kan nævnes: hvor slem angsten er, andre psykiske problemer (om der fx er depression eller fobier), personlige præferencer, tilgængelige behandlingsformer. 

En del af angstbehandlingen kan også foregå med medicin - her vil man som oftest bruge antidepessiva. Som navnet antyder bruges antideprissiva til behandling af depression, men for mange kan det også hjælpe mod angst. Typisk tager det 2-4 uger, før behandlingen med medicin virker, og helt op mod 8-16 uger, før man får den fulde effekt af behandlingen. 

Man er ikke garanteret, at man blive fri for alle angstsymptomer eller slipper helt af med bekymringerne og angsten - men med den rette behandling kan man blive hjulpet i sådan en grad, at man genvinder kontrollen over angsten, så man igen har kontrollen over sit liv og sin hverdag.

Kilde: Sundhed.dk

Pårørende til en person med angst

Det er ikke en nem opgave at være pårørende til en person, som er ramt af angst. Man vil gerne gøre det bedste for at hjælpe, uden selv at blive tynget for meget af det, men hvordan er det nu lige, at man gør det på den mest ideelle måde?
Først og fremmest er det en god ide at sætte sig godt ind i emnet. Opsøg litteratur i bøger, på Internettet eller blogs, hvor angstramte eller angstpårørende deler ud af erfaringer og fifs.
Derudover er følgende ting, du kan være opmærksom på:
1. Fortæl den der har angst, at vedkommende kan tale med dig om det. Understreg for personen, at du ikke dømmer eller vurderer, men blot lytter og gør det med et åbent sind. Det kan godt være forbundet med flovhed og skam at have angst, så det er vigtigt, at du viser en rummelighed.
2. Lad dig ikke irritere eller påvirke af den irrationelle angst. Det kan godt ske, at du har svært ved at forholde dig til angstens karakter, fordi den virker så irrationel og ubegrundet, men du må huske på, at angsten styrer, og det er den, der taler. 
3. Accepter, at det tager den tid, det tager. Der findes ingen mirakelkur mod angst. Man KAN sagtens blive angstfri, men det tager tid. 
4. Husk dig selv – og det er meget vigtigt! Ligeså meget som du skal være der for den angstramte, skal du også være der for dig selv. Sørg for, at du stadig har tid til grin, latter og sjove stunder. Det er dem, som skal lade dig op og give overskud. Hav hele tiden det med i baghovedet; det er helt okay at tage en pause, når du har brug for det.
 
KIlde: SlipAngsten.dk
 

Angstforeningen - hjælp og viden at hente

Hvis du selv - eller en i din bekendtskabskreds - lider af angst, er Angstforeningen et fornuftigt sted at gå hen. På deres online site Angstforeningen.dk er der ufatteligt meget hjælp at hente. Først og fremmest findes der en masse infomateriale, pjecer og og fora, man kan benytte sig af. Desuden faciliterer foreningen forskellige former for hjælp og selvhjælp: arrangementer for angstlidende og pårørende, en hjælpetelefon, sociale cafeer og pårørendearrangementer. Det er også muligt at donere beløb til foreningen samt at blive medlem. 

Foreningen for børn med angst

Har dit barn angst? Eller er du begyndt at se nogle af faresignalerne? 
Børn og meget unge får også angst - faktisk sidder der i gennemsnit to børn med en angstlidelse i hver folkeskoleklasse. Foreningen for Børn med Angst arbejder målrettet på at udbrede den viden, der findes om børn med angst. På deres side Boernmedangst.dk har de samlet en række af relevante links og diverse materiale, som du kan gå ind og læse. 
Som en ekstra service har de også samlet relevante lovparagraffer der er på området, så du kan sætte dig ordentligt ind i, hvilke regler, der gør sig gældende - og hvordan de måske er aktuelle for dig.

Test om du har angst

Der findes flere tests online, som man kan tage for at blive klogere på sin egen adfærd og eventuelle angstsymptomer. Det er imidlertid meget vigtigt at understrege, at en sådan test ikke kan stå alene eller bruges som dit eget diagnoseredskab. Konsultér altid en professionel, hvis du er i tvivl eller har brug for hjælp.

TEST: Menda: Officiel angsttest. 

ANGSTSPØRGESKEMA: Slip Angsten - Test din angst.

Kendte om deres angst

Angst kan ramme alle mennesker. Her på siden har vi snakket med en række kendte mennesker om deres angst. Du kan læse dem lige her:

Lærke Winther brød med angsten: Det har gjort mig stærk at vælge mit eget liv

Dennis Knudsen: Min angst er en følgesvend for livet

Sara Maria Franch-Mærkedahl har angst: Jeg er mega bange for at dø for tidligt

Se, lyt og bliv klogere

I videoen 13 Things People Don't Realize You Do Because of Your Anxiety, får du forklaret og illustreret nogle af angstens - for nogle måske uventede - symptomer.