Symptomer på angst
Psykologi

Angst: 5 symptomer på angst

13. oktober 2022
af Ida Kønigsfeldt, Magrethe Vadmand og redaktionen
(Udgivet første gang 3. januar 2017) Foto: Unsplash
Hjertebanken, åndenød, brystsmerter og søvnproblemer kan være symptomer på, at man lider af angst. Bliv klogere på angst og få psykologens råd til at håndtere den her.

Har du selv oplevet angst, eller kender du en, der har? Så er det ikke så mærkeligt, for angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark.

Vi oplever alle sammen at føle angst ind i mellem, ligesom vi alle kender til glæde og tristhed. Men hvad vil det egentlig sige at lide af angst?

Ifølge Pia Callesen, der er psykolog med speciale i angstlidelser og klinikchef hos Cektos, kan angsten have forskellige sværhedsgrader. Hvis der er tale om en angstdiagnose, er angsten invaliderende for ens hverdag, og den kan fylde så meget, at det går ud over arbejdet eller de sociale relationer.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem frygt og angst. Frygt er en naturlig følelse, som– langt hen ad vejen – er en ret praktisk del af kroppens alarmberedskab, hvis man står over for fare.

Men når kroppen pludselig begynder at alarmere os, selv når der ikke er reel fare på færde, bliver det problematisk.

Hvad er angst?

Der findes forskellige former for angst. Nogle har angst som det dominerende symptom, imens andre har angst som symptom på en anden psykisk eller fysisk sygdom.

Panikangst

Angstanfald, der også kaldes panikangst, kan ramme som et lyn fra en klar himmel. Det kan føles som et hjertetilfælde, fordi det er svært at trække vejret, og hjertet hamrer hårdt. Mange, der oplever det første gang, tror de akut fysisk syge og kan være bange for at dø. Anfaldet går som regel over efter 10-20 minutter, men fordi symptomerne er så voldsomme og ubehagelige, vil mange forsøge at undgå situationer, som kan fremkalde angsten.

Generaliseret angst

Generaliseret angst kommer ikke i anfald, men er kendetegnet ved, at man har mange bekymringstanker og er i en mere eller mindre konstant tilstand af ængstelse og uro. Bekymringerne kan handle om mange ting, for eksempel om angsten i sig selv, økonomi, familie eller arbejdsløshed. Angsten forplanter sig i kroppen og kommer til udtryk ved anspændthed, hjertebanken, søvnproblemer eller andre fysiske symptomer.

Fobier

Der findes mange forskellige fobier, som kan fremkalde angst. Overordnet kan de deles ind i tre typer: Agorafobi – angst for at færdes uden for hjemmet, socialfobi og enkeltfobi, for eksempel højdeskræk eller frygt for edderkopper. Der er først tale om en diagnose, når symptomerne fobien begrænser ens udfoldelsesmuligheder betydeligt.

Kilde: Psykiatrifonden

Hvorfor får man angst?

Angst vurderes til at være den hyppigst forekommende psykiske lidelse i Danmark, hvor 350.000-400.000 voksne har symptomer svarende til kriterierne for angst.

Flere kvinder end mænd får diagnosen, og det kan ifølge Pia Callesen have flere mulige forklaringer.

– Nogle mener, at det stammer fra urtiden, fordi kvinderne var mere på vagt og skulle holde øje med børnene, der rendte rundt. Så det er måske indbygget, at vi er mere opmærksomme på farer omkring os – og det kan jo godt holde liv i angsten.

Pia Callesen påpeger dog også, at mænd generelt går sjældnere til lægen end kvinder, og at der måske netop derfor er færre mænd, der får stillet diagnosen.

Der findes ikke en præcis forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler angst, men det kan udløses af stress eller belastninger i livet. Til en vis grad er angst også biologisk betinget, fordi man kan arve anlægget til at udvikle angst fra sine forældre.

Pia Callesen peger på, at almindelige bekymringstanker kan udvikle sig til angstsymptomer over tid, hvis de fylder meget i ens bevidsthed.

– Ligesom man før troede, at pessimister blev deprimerede, og optimister ikke blev det, troede man også, at dem, der fik angst, var dem, der havde mange katastrofetanker og så verden som farlig. Men det er det faktisk ikke. Det er mere dem, der bekymrer sig om det. Man kan godt være rimelig pessimistisk uden at blive deprimeret af det, hvis man ikke grubler så meget over sin pessimisme. Det er selve grublerierne, processen og den der dvælen, som egentlig skaber symptomerne, mere end det er indholdet af bekymringerne, forklarer hun.

– Vi hører jo hele tiden om, at stress er farligt, og at man kan dø af stress. Og lige pludselig kan man godt tænke: ”Jeg går sgu og er lidt stresset”. Man har måske bekymret sig om et eller andet – sit barn, der ikke kan finde ud af det i skolen – og kan godt mærke, at man er lidt småstresset over det, og så læser man i avisen: ”Stress er farligt! Du kan dø af stress. Syv procent af danskerne dør af stress”. Og så bliver man rigtig bange og tænker: ”Jeg må hellere styre mine bekymringer, men det kan jeg jo ikke, så længe mit barn ikke har det godt i skolen.” Man tror ikke, man kan reducere bekymringerne, og så er man ligesom fanget med en tikkende bombe indeni. Det er sådan, det kan starte.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Symptomer på angst

De klassiske symptomer på angst er hedeture, gummiben, hjertebanken, og at man hyperventilerer. I virkeligheden er det de samme symptomer, som hvis man udsættes for ”rigtig” fare – hvis man for eksempel som et tænkt eksempel jagtes af en løve.

– Det kan jo være meget skræmmende, specielt hvis der ikke står en løve foran en. Så kan man godt tænke: ”Hvad sker der med mig? Er jeg ved at få en blodprop?” Angsten i sig selv er det, de fleste med angst er bange for – altså at angstsymptomerne skal give dem et hjerteanfald eller få dem til at dø eller falde om og besvime eller blive sindssyg. Så kører det i ring, og man hælder bare mere benzin på bålet. Det er angsten for angsten – og den er urealistisk, siger Pia Callesen.

bekymringer angst

Symptomer på angst

  • Hjertebanken

Frygt er en del af kroppens forsvarsmekanismer og kan redde dit liv, når du er i fare, og under panikangst tror kroppen, at du er i reel fare og sætter derfor i alarmberedskab. Fordi din hjerne tror, det er en farlig situation, slår hjertet hurtigere og kraftigere for at sende mere blod ud til dine muskler. Det gør musklerne klar til at løse den farlige situation ved at kæmpe eller løbe væk.

  • Åndenød

Du begynder at trække vejret hurtigere for at få mere ilt over i blodet. Musklerne skal bruge ilt for at kunne arbejde. Du føler, det er vanskeligt at ånde og gisper efter luft, og det kan minde om et astmaanfald. Fordi du hyperventilerer, “udlufter” du kuldioxid fra blodet. Det medfører en række nye symptomer. Du kan blandt andet blive svimmel og få “snurren” i fingrene og omkring munden. De symptomer kan ovenikøbet forværre angsten, fordi de ikke føles normale.

  • Brystsmerter

Når du trækker vejret dybt og hurtigt (hyperventilerer), vil musklerne i brystvæggen automatisk blive spændte og ømme. Dette gør, at brystet føles smertefuldt, som om noget tungt står på det. Mange siger, at de har “trykken for brystet”.

  • Sved

Kroppen sveder for at køle sig ned. Det er en anden måde at gøre sig klar til en kraftanstrengelse på, for eksempel at slås eller løbe væk. Det kan også være koldsved.

  • Kvalme

Når kroppen (på grund af angsten) gør sig klar til at at kæmpe eller flygte, dæmper den automatisk aktiviteten i fordøjelsessystemet, mere specifikt i fordøjelseskanalen. Derfor vil mad blive i mavesækken længere, og det giver kvalme.

Kilde: Sundhed.dk

Men det er ifølge Pia Callesen vigtigt at forstå, at det rent faktisk ikke er farligt at have angst. Det er dog lig med rigtig dårlig livskvalitet, og det er ikke meningen, at man skal have det så dårligt.

– Man dør ikke af det, men man får det rigtig skidt. Man mister sin livskvalitet, man kan ikke gøre ting, og man bliver hæmmet, fordi den begrænser en og giver en masse unødvendige symptomer. Det er ikke skadeligt, det er bare rigtig skidt, og det er unødvendigt at have det så skidt. Men man kan ikke dø af følelser – heller ikke mange, stærke følelser, understreger Pia Callesen.

Alligevel er det selvfølgelig vigtigt, at man gør noget ved det, hvis man oplever symptomer på angst.

Udover de fysiske symptomer, kan angst også påvirke ens psyke, tanker og adfærd.

Andre symptomer på angst

  • Søvnproblemer 
  • Koncentrationsproblemer og irritabilitet 
  • Uro og ængstelige tanker 
  • Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer
  • dødsangst og frygt for at miste forstanden. 

 

Kilde: Psykiatrifonden

Pia Callesen fortæller, at forskellige former for psykoterapi har god effekt mod angsttilstande, ligesom det er vigtigt med samtalebehandling med information om tilstanden.

Terapien går ud på at finde frem til de uhensigtsmæssige tankemønstre og forsøge at lave om på dem. Fobier kan behandles ved gradvis at udsætte den angste for det, hun er bange for.

Teknikker til at håndtere angst

Mange har også glæde af at lære forskellige teknikker til at håndtere angsten, når den rammer. Men spørger man Pia Callesen, er det ikke en god idé at begynde på hverken åndedrætsøvelser eller meditation.

– Min oplevelse er, at mange af de teknikker, vi tidligere brugte meget, på en eller anden måde gav bagslag. Folk begyndte at bruge dem lidt for aktivt, de gik og prikkede på sig selv, lavede åndedrætsøvelser og mediterede, og det blev faktisk lidt stressende for dem, fordi de skulle gøre alle de her ting for at håndtere angsten. Det skabte nye bekymringer – ”Får jeg nu mediteret nok? Får jeg nu også trukket vejret ordentligt?”

I stedet råder Pia Callesen til, at man forsøger at skifte fokus.

– Man skal hellere lade det være og give opmærksomhed til den ydre verden. Hvis ikke angsten var der, ville du i forvejen have fokus på, hvad sker der omkring dig. Prøv at zoome ind og lad være at give angsten og kroppen så meget opmærksomhed. Hvis du begynder på åndedrætsøvelser, at tælle til 10 eller trække vejret i firkant, giver du din krop enormt meget opmærksomhed, og så kommer der nye symptomer, som du så kan blive bekymret over.

Lær at styre angsten

– Det, vi hjælper folk med på klinikken, er først og fremmest at lære dem, at de KAN styre deres bekymringer, uanset hvad de har af symptomer, og hvad der sker i deres liv. Det er ret væsentligt for folk at opdage. Bagefter lærer vi dem, at det ikke er farligt at bekymre sig. Vi beder folk om at gå amok i bekymringer, så de opdager, at de ikke falder om, og der ikke sker noget.

Udsigterne til at blive angstfri afhænger af hvilken form for angst, der er tale om og i hvor svær en grad, man er ramt.

Generaliseret angst vil man ofte leve med gennem hele livet, men med gode og dårlige perioder.

Mange, der lider af panikangst, kan blive fuldstændigt raske, hvis de får behandling – for eksempel kognitiv terapi og eventuelt med antidepressiv medicin. Nogle fobier er der gode chancer for at blive fri for ved behandling, mens andre ofte vil være tilbagevendende.

– Så længe vi er i live, vil der være følelser, så du bliver aldrig fri for den umiddelbare trigger. Man bliver altid ramt af livets katastrofetanker – sådan er det, det er uundgåeligt. Men hvis ikke du går i gang med at bekymre dig om den tanke, så vil den ikke vare så længe, så det bliver til angst. Så vil du kunne lære at styre, at den kun bliver til en kortvarig rislen ned ad ryggen, siger Pia Callesen.

Kilder: Psykolog Pia Callesen, Psykiatrifonden og Sundhed.dk