Konfliktsky? Sådan lærer du at håndtere konflikter
Psykologi

Konfliktsky? Sådan lærer du at håndtere konflikter

16. november 2022
af Annette Aggerbeck
(Publiceret første gang oktober 2014) Foto: Unsplash
Kender du det, hvor en person maser sig ind over dine personlige grænser? Hvis du er konfliktsky, så vælger du sikkert at lade som ingenting. Vi har spurgt familieterapeut Fie Hørby, hvorfor vi bliver konfliktsky - og hvad kan vi gøre ved det.

"Pyt, det er ikke så slemt! Jeg lader ham bare sige det, for jeg orker ikke at gøre noget ved det".

Tænker du sådan, når du oplever at blive gjort til grin, overhørt, fornærmet eller på anden måde får overskredet dine personlige grænser?

Så er du nok konfliktsky. Men det behøver ikke være sådan, fortæller familie- og psykoterapeut Fie Hørby, der her giver sine bedste råd til at håndtere konflikter på en god måde.

Hvad betyder det at være konfliktsky?

En konfliktsky person går udenom problemerne i stedet for at løse dem med det samme. Det skyldes, at udsigten til en konflikt virker langt mere skræmmende end at blive uretfærdigt behandlet.

Den strategi kan dog føre til endnu flere problemer.

Som konfliktsky tilpasser man sig hele tiden andre mennesker og går på kompromis med sig selv og sine følelser. Og når vi bagatelliserer ting, der er vigtige for os, får vi en tung baggage at slæbe rundt på, fortæller psykoterapeut Fie Hørby.

De uløste konflikter kan komme til at fylde rigtig meget og føre til ensomhed, fordi man ikke bliver hørt og set. Derfor er det sundt at lære, hvordan man håndterer konflikterne i stedet for at undvige dem.

Hvorfor er jeg konfliktsky?

Konfliktskyhed hænger i nogen grad sammen med temperament og personlighedstræk - nogle mennesker er ligefremme i deres væremåde og siger deres mening med det samme, mens andre er mere tilbageholdende af natur.

Herudover har det meget stor betydning, hvordan vi har lært at håndtere konflikter i barndommen, fortæller familieterapeut Fie Hørby.

I nogle familier lærer barnet, at man kommer længst ved at gå stille med dørene. Konflikter bliver ikke tolereret for ikke at ødelægge den gode stemning.

De vigtige værdier i hjemmet kan være, at "I vores familie skændes vi aldrig" eller: "Vi har det bedst, når vi alle taler stille og roligt", og måske har barnet aldrig hørt sine forældre skændes.

Men når det vigtigste er, at der er fred i huset, holder de fleste børn op med at kæmpe for at få sagt deres mening. Og derfor virker det skræmmende, når andre senere i voksenlivet lægger op til konflikt.

Omvendt er det ikke kun mangel på konflikter, der kan føre til, at man bliver konfliktsky. I andre familier er man meget højtråbende og har konstant konflikter – og det kan skubbe en i modsatte grøft som voksen, siger Fie Hørby.

– De færreste mennesker ved, hvordan man har et godt skænderi, hvor alle bliver klogere. I stedet for at lytte og give plads til, at der er flere måder at anskue en sag på, går vi ind i konflikten efter princippet, at angreb er det bedste forsvar. Man bliver forslået af konflikten, for i kampens hede får man sagt ting, der nok har et gran af sandhed i sig, men som bliver sagt alt for voldsomt.

– Ingen føler sig hørt eller set i familien, og derfor kæmper man hårdere og hårdere for sin egen integritet, mens man forventer, at der sker noget nyt. Men det gør der ikke, og jo ældre man bliver, desto mere frustreret bliver man over, at mønsteret gentager sig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Konfliktskyhed kan få konsekvenser

Uanset, hvorfor man er blevet konfliktsky, er det vigtigt ikke bare at krybe uden om enhver form for konflikt i voksenlivet.

Vi udvikler os nemlig igennem konflikter, og derfor kan det have store konsekvenser at undgå dem.

– Konflikter er ubehagelige, og derfor bruger vi mange kræfter på at undgå dem. Men selvom det er besværligt og hårdt med konflikter, er det godt med uenighed og forskellighed, for vi lærer både noget om os selv og den anden i konflikten. Vi kan lige så godt se i øjnene, at vi i relationer vil noget forskelligt på et eller andet tidspunkt, og derfor opstår konflikterne som noget helt naturligt, uundværligt og uundgåeligt, siger Fie Hørby.

Hun forklarer, at problemerne opstår, når vi ikke vil håndtere konflikterne, enten fordi vi bilder os ind, at vi er ens eller slår hinanden i hovedet med forskellighederne.

– Man føler sig ensom, fordi man ikke bliver set, og det kan igen føre til manglende livsglæde eller kedsomhed, fordi man lukker noget af livet ude. Et godt skænderi kan give ny energi og rense luften; derfor er det vigtigt at gennemleve konflikter, råder familieterapeuten.

Når man undgår at tage konflikter, brænder man inde med sine meninger. Det er ifølge Fie Hørby også grunden til, at mange mennesker på en arbejdsplads taler dårligt om dem, der ikke er til stede, for ud skal det.

Og det kan også gå ud over mand og børn, når man kommer hjem. Man er i dårligt humør, fordi man har svigtet sig selv ved ikke at tage sin egen mening alvorligt.

– Konfliktskyhed fører til, at du føler mindreværd. Du giver andre din kraft ved ikke at stå ved dig selv og give udtryk for den, du er. Måske tvivler du på, at du overhovedet har noget at byde på, og føler, at andre ikke respekterer dig, siger Fie Hørby.

Konflikthåndtering: Sådan øver du dig

Det er altså både sundt for dig og dine relationer at tage konflikterne i stedet for at feje dem ind under gulvtæppet. Men hvordan tager man en konflikt, når man virkelig ikke bryder sig om det?

Der er kun én løsning, siger Fie Hørby.

Det er at tage dem!

Det er svært, men ikke umuligt. Først og fremmest er det vigtigt, at man ved, hvad man vil, når man går ind i en konflikt, og det kan man øve sig på.

– Mange mennesker har svært ved at mærke deres behov, når det trækker op til konflikt. Først bagefter går det op for dem, at de skulle have sagt fra. I disse tilfælde er første skridt at blive bevidst om det ubehag, man føler i situationen. "Nu går hun over mine grænser, men jeg er stadig ikke parat til at sige noget."

– Næste skridt er så at sige noget, når du mærker, at dine grænser bliver overtrådt, men før du gør det, er det en god idé at øve dig, så du ikke bliver overvældet af dine følelser i situationen. Det kan du gøre ved at tænke over, hvad du kunne have sagt i den situation, hvor du oplevede ubehag, men ikke sagde noget, siger Fie Hørby.

Hun understreget, at det er vigtigt ikke at blive belærende, bebrejdende eller irettesættende, når man går ind i en konflikt.

Lær dig i stedet et ordentligt sprog, hvor du giver konstruktivt udtryk for dine grænser. Øv dig i at tale personligt – giv udtryk for, hvordan du har det. Bliv på egen banehalvdel og fortæl, hvad du ikke kan lide eller ikke vil have. Jo tættere en relation du har til vedkommende, desto mere vanskeligt kan det være at tage en konflikt.

– Jeg kan derfor anbefale, at man øver sig i mindre farlige situationer, som når man bliver sprunget over i køen i supermarkedet eller lignende. Husk, at du udvikler dig af at tage konflikter, og at enighed hele vejen igennem er kedeligt i længden. Vær tålmodig, for al forandring tager tid, siger hun.

Du vil højst sandsynligt gøre, som du plejer ni ud af ti gange, men den ene gang du gør noget andet, husker kroppen, at det var godt at få sagt fra.

Som barn var det livstruende at sige fra, men det er det ikke længere. Din krop begynder at få nye oplevelser, der føles gode, og det betyder, at du vil få lyst til at tage flere konflikter over tid, lyder det fra Fie Hørby.

Læserne fortæller: Sådan har vi det med konflikter

Carina, 26 år

"Jeg undgår helst konflikter, så når jeg kan se, at der er en på vej, smutter jeg gerne. Jeg kan komme på mange eksempler, f.eks. i forhold til min læge. Jeg har en meget dårlig arm og har haft det siden 2007, og helt frem til 2010 krøb jeg udenom uden at brokke mig eller gøre indsigelser, hver gang min læge sagde, at der ikke kunne gøres noget - alene fordi jeg ikke ville skabe en konflikt. Det har så resulteret i, at jeg den dag i dag har en endnu dårligere arm. Jeg er dog kommet under behandling nu, fordi jeg skiftede til en anden læge, der meget bedre forstod mit problem."

Camilla, 32 år

"Jeg er meget splittet med hensyn til det at være konfliktsky - jeg er både/og - det kommer an på, hvem jeg er sammen med. Når jeg er sammen med mine barndomsveninder, tøver ingen af os med at sige fra, hvis vi synes, én af os har gjort eller sagt noget forkert. Det er både sundt og gavnligt, at vi forsøger at løse konflikter med en åben dialog, men nogle gange kan det også resultere i, at vi er lidt for ærlige over for hinanden med det resultat, at én af os bliver rigtig ked af det. Da min veninde fortalte, at hun overvejede at blive gravid, fór jeg straks op og sagde, at jeg syntes, det var dybt uansvarligt at få et barn, fordi hun gennem længere tid havde haft problemer med sin kæreste. Min veninde brød helt sammen, for hun var faktisk allerede gravid. Det er til gengæld noget helt andet, når jeg er sammen med veninder fra studietiden. De er alle meget konfliktsky, og det smitter af på mig. Selvom jeg nogle gange har lyst til at tage noget op, som irriterer mig, lader jeg være, fordi jeg ved,hvor ubehageligt det ville være for dem - og dermed også for mig."