Dét hedder kendte kvinders børn

Familieliv

'Du er en dårlig mor, fordi du ikke sidder hjemme og ammer!'

Politikeren Zenia Stampe beskyldes for at være en dårlig mor, fordi hun har sin nyfødte søn med under valgkampen - og ikke bare sidder derhjemme og ammer. Nu går hun til modangreb på Facebook.


Politikeren Zenia Stampe går nu til modangreb på sin Facebook-profil, efter at hun er blevet kaldt en dårlig mor, fordi hun har sin nyfødte søn med under valgkampen.

Hun burde koncentrere sig fuldt ud om at sidde derhjemme og amme sin 3 uger gamle baby - men i stedet bruger hun ham som et led i valgkampen, lyder beskyldningen.

Det har fået den radikale frontfigur til at gå til tasterne og 'poste' dette Facebook-svar:

- Efter valget blev udskrevet igår, er jeg blevet beskyldt for: 1 - At være en dårlig mor, fordi jeg ikke bare sidder derhjemme og ammer. 2 - At misbruge mine børn til at få opmærksomhed, fordi de er med mig rundt i valgkampen. Så ENTEN skal man selv blive hjemme og gemme sig. Eller OGSÅ skal man efterlade børnene derhjemme og gemme dem.

Instisterer på at være synlig

Det er noget 'værre fis', mener Zenia Stampe:

- Skal mødre til små børn ikke kunne deltage i demokratiet? Skal vi være usynlige? Skal vi skjule børnene? Faktum er, at man - når man har helt små børn - har dem hos sig hele tiden. Så hvis jeg er i valgkamp, så er min knægt i valgkamp. Hvis man ser mig, så ser man ham. Jeg insisterer på at være synlig. Men jeg vil også være sammen med mine børn uden at skulle gå og skjule dem, understreger hun.

Hvorfor skal kvinder stadig forsvare deres valg?

Zenia Stampe er forundret over, at man i dagens Danmark stadig skal forsvare sig som kvinde, når man vælger at prioritere både børn og karriere på samme tid.

- Man kan sagtens være både mor og politiker. Fuldkommen som man kan være far og politiker. Det er noget af det smukke ved Danmark. Men helt ærlig, hvorfor skal jeg være nødt til at forklare det? Vi har snart haft kvindelig valgret i 100 år. Kvindelig repræsentation er da for filan også en del af demokratiet!, slutter Zenia Stampe og lægger i den forbindelse dette billede af sin lille søn frem:




Læs også:
Zenia Stampe mistede datter under fødslen
Johanne Schmidt-Nielsen: Jeg kan godt gå i panik over ikke at have børn
Sonja Richter: Karriere er vigtigere end børn


Læs mere om: