Familieliv
27. maj 2015

Johanne Schmidt-Nielsen: Jeg kan godt gå i panik over ikke at have børn

Enhedslistens frontkvinde Johanne Schmidt-Nielsen er efterhånden blevet 31 år – og hun indrømmer, at hun godt kan gå i panik over ikke at have børn endnu.
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/mor/2015/maj/johanne612.jpg

Foto: Martin Høien / Billedbladet

(link fjernet)

Mest læste artikler på MAMA.dk

Angelica er Danmarks yngste mor Jordemor anbefaler ny måde at undgå røde blenumser Når dit barn tager et tigerspring

31-årige Johanne Schmidt-Nielsen har nået imponerende meget i sin politiske karriere allerede. Hun har været folketingsmedlem for Enhedslisten, siden hun var 23 - og er en af partiets mest fremstående skikkelser.

Men på privatfronten er der stadig noget, der skal nås, og som Johanne godt kan panikke over, at hun endnu ikke har nået: Nemlig at få børn.

Det afslører hun over for magasinet Eurowoman:

- Jeg blev valgt i Folketinget, da jeg var 23 år og har brugt næsten al min vågne tid på politik siden da. (...) Nogle gange kan jeg blive ramt af en lille bitte smule panik over ikke at have en eneste baby endnu, siger hun til bladet.

Har stadig mindst 10 år til at blive mor

Dog er Johanne Schmidt-Nielsen også god til hurtigt at tale sig selv til ro igen, fortæller hun:

- Men altså, jeg har jo 10 gode år tilbage til den slags. Mindst! Egentlig er jeg ret godt tilfreds med at være 31. Jeg synes, det passer fint. Faktisk er det betydeligt sjovere at være 30 end 20. Det hele er lidt mere afslappet. Selvhøjtideligheden aftager også med alderen. Det er befriende, siger hun.

Lær at sige pyt!

Johanne Schmidt-Nielsen er derfor også blevet bedre til ikke at tage sig så meget af, hvad andre mener om hende - herunder også, om hun nu burde se at få de børn snart.

- Der var engang en kvinde, der sagde til mig: 'Lær at sige pyt'. Det er et virkelig godt råd. Faktisk er det nærmest ikke til at holde ud at leve, hvis ikke man kan sige pyt. Lad være med at gå så meget op i, hvad andre tænker. I starten af 20'erne var jeg så bekymret for, om folk kunne lide mig. Jeg kunne bruge timer på at spekulere over, hvad veninder i virkeligheden mente, når de sagde eller sms'ede et eller andet. Der må jeg bare sige: Slap af. Den slags skal man ikke spilde sin tid på. Man skal behandle andre mennesker godt, men alt det der pleaser-pæn-pige er for kedeligt, understreger politikeren.

Faktisk mener hun, at det kan være en fordel, hvis man en gang imellem går mod strømmen:

- Det er fint nok at 'ødelægge den gode stemning' sommetider. Det kan faktisk være helt nødvendigt. Kvinder havde da aldrig fået hverken stemmeret eller noget som helst andet, hvis ikke vi turde ødelægge den gode stemning, pointerer Johanne Schmidt-Nielsen.

Læs også:
Angelica er Danmarks yngste mor
Denne aldersgruppe fødte mest i 2014
Her er førstegangsmødre yngst og ældst
Tre mødre taler ud: Om at blive mor som hhv. 20-, 30- og 40-årig
Så mange danske kvinder får aldrig børn

Læs mere om:

Læs også