https://imgix.femina.dk/media/f38f73eea7564a958ccc1cd41cfb4465.jpg
Mad

Trifli med skovens bær

6. maj 2010
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Denne trifli er en sund dessert, baseret på friske bær og et magert surmælksprodukt.

Trifli med skovens bær til 4 personer

INGREDIENSER
20 g smør
2½ dl god mysli uden frugt, f.eks. Urtekram God Morgen Mysli
50 g smuttede, grofthakkede mandler
2 spsk. akacie- eller lavendelhonning
½-1 dl crème de cassis (solbærlikør)
ca. 300 g friske bær, hindbær, blåbær, solbær, brombær
2 dl fromage frais eller græsk yoghurt 6 %
1 tsk. vaniljepulver (eller sukker)
1 dl cremefraiche 9 %

Opskrift - sådan laver du trifli med skovens bær

Smelt smørret på panden, og rør mysli og mandler i. Rist det i et par minutter. Dryp honningen over, og rist videre under omrøring, til myslien er lysebrun. Hæld det over på et stykke bagepapir, og lad det køle helt af. Kan opbevares i et glas i en uges tid. Hæld likøren over bærrene, og lad dem trække i ½-1 time. Lav cremen: Rør fromage frais med vanilje, og vend cremefraichen i. Rør lidt af likøren fra bærrene i cremen, når du skal lægge triflien sammen. Brug nogle smukke, ikke for store glas, og læg bær, mysli og creme lagvis heri. Pynt med friske bær.

Læs også