
Ekspert: Hvis jeg kun måtte vælge tre grøntsager, ville jeg vælge disse

Foto: Unsplash
Det vrimler med råd og tips om, hvordan man lever sundt – med nok motion, mindre stress og bedre kost. Det kan næsten være overvældende og få pulsen til at stige bare ved tanken – og pludselig virker chipsposen som den nemmeste løsning.
Men ifølge det norske oplysningskontor for frugt og grønt – er der især tre ting, du bør spise hver dag for at komme langt i retning af en sundere livsstil.
De officielle kostråd anbefaler, at vi spiser mindst seks – og gerne op til otte – portioner frugt, bær og grøntsager hver dag. Halvdelen bør komme fra grøntsager og den anden halvdel fra frugt og bær. Vi skrev for nylig om denne glemte fødevare, som vi bør spise mere af – den bliver også kaldt Nordens appelsin.

– Hvis jeg skulle vælge tre grøntsager, ville jeg tage broccoli, løg og tomat. De indeholder en kombination af forskellige vitaminer, mineraler og plantestoffer, der supplerer hinanden rigtig godt.
Det fortæller ernæringsrådgiver Iselin Bogstrand Sagen. Hun forklarer, at der er flere grunde til, at netop disse tre grøntsager bør være en fast del af din daglige kost:
Løg
Løg indeholder inulin – en type kostfibre, der fungerer som præbiotika og støtter en sund tarmflora. En velfungerende tarm er vigtig for at opretholde et stærkt immunforsvar. Kostfiberrige frugter og grøntsager bidrager i det hele taget til en god fordøjelse.
Tomat
Tomaten er en stærk kilde til antioxidanter. Den er rig på lycopen, en kraftig antioxidant, som beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af frie radikaler. I mange år blev lycopen især forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.
Nye studier har gjort, at man i dag ikke længere er helt så sikker på sammenhængen mellem lycopen og kræftrisiko – men det skader bestemt ikke at pifte kosten op med tomater alligevel.

Frisøren: Advarer mod sommerens store hårtrend
Faktisk optager kroppen lycopen bedst, når tomaterne er blevet opvarmet – og gerne i kombination med lidt fedt, for eksempel olivenolie.
Broccoli
Der er kommet flere nye studier, som gør, at man ikke længere er helt sikker på sammenhængen, men det skader bestemt ikke at pifte kosten op med tomater. Lycopen optages bedst, når tomaterne bliver varmet op – og gerne sammen med lidt fedt.
Det er godt med variation, for forskellige frugter, bær og grøntsager indeholder forskellige vitaminer, mineraler og planteforbindelser, som ofte fungerer som antioxidanter. En god huskeregel er, at farven ofte kan indikere næringsindholdet. Derfor er et godt råd at spise farverigt.
– Det bedste er at have et højt og varieret indtag. Det er dét, der er forbundet med god sundhed – ikke enkelte frugter, bær eller grøntsager alene. Variation skaber madglæde. Spis efter sæson, og brug de grøntsager, som passer til retten, siger Iselin Bogstrand Sagen fra det norske oplysningskontor for frugt og grønt.
Denne artikel blev først bragt hos KK.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.
Læs mere om: