
Frisøren: Advarer mod sommerens store hårtrend

Foto: Unsplash
Nu hvor sommeren sniger sig ind på os, kan det være fristende med lidt lyse striber i håret. Men mange timer i frisørstolen kan hurtigt blive dyrt, og det kan være mere fristende at slappe af på stranden end i salonen.
Hvert år dukker der derfor en trend op, som kombinerer solbadning og hårfarvning. Solen har nemlig en naturlig blegende effekt på håret, og tricket går ud på at dryppe citronsaft i for at forstærke effekten.
Eirik Thorsen, frisør i den norske kæde Adam og Eva, bekræfter, at det vil give lyse striber i håret, hvis du drypper med citron og sætter dig i solen.

- Det er fordi citronsyre og sollys sammen giver en kemisk reaktion.
Men det er vigtigt at vide, at tricket også udtørrer håret, slår håreksperter fast.
Orange og gul
Vi ved godt, at solen alene kan skade håret, og citron vil bare forstærke den effekt, fortæller Thorsen.
- Du har heller ikke nogen kontrol over, hvilken blond farve du får. Har du brunt hår, kan du hurtigt ende med orange striber - eller gult hvis du er mørkeblond, tilføjer han.
Når man får sit hår lysnet hos en professionel frisør, bruger de produkter, som også plejer håret ud over at lysne det. Sådanne produkter indeholder fugt og proteiner, som skal beskytte og opbygge håret under processen.
- Og ikke mindst - vi kan tilpasse pigmenterne, så du faktisk får den nuance, du er ude efter, siger han.
Dommen fra frisøren er klar:
- Nej - jeg vil ikke anbefale at bruge citron til at lysne håret.
Thorsen er ikke alene om at mene, at citrontrenden kan være skadelig. Da Aftenposten for nylig omtalte denne trend, spurgte de frisør og influencer Isabella Schack.
- Jeg tror ikke folk forstår, hvor blond man skal være naturligt. Det bliver måske lidt lysere, men det bliver altså så tørt og porøst.
Hvis man allerede har bleget håret tidligere, kan citrontricket føre til et resultat, hun beskriver som "helt kritisk".
Denne artikel blev først bragt på KK.no, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Vores datter kom ind med min mands mobiltelefon og sagde: "Se hvad der står"
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Onsdag aften fik Johanne en regning fra sit elselskab. Troede hun. Det viste sig at blive starten på et mareridt

Disse kendetegn findes hos par, der igen og igen havner i dårlige perioder
