tacoskaller
Mad

Tacoskaller med blomkål, cheddar-kikærter og pesto

17. februar 2022
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
De sprøde ostebagte kikærter bliver din nye favoritsnack. Her får du opskriften på tacoskaller med blomkål, cheddar-kikærter og pesto
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 blomkål
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • salt og friskkværnet peber
  • 8-12 tacoskaller
  • 2 avocadoer
  • cremefraiche

CHEDDAR-KIKÆRTER

  • 2 dåser kikærter
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 100 g cheddar

KORIANDER-PESTO

  • 50 g mandler
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bundt koriander
  • saft af 1 limefrugt
  • 1 dl olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

1. Tænd ovnen på 200°. Skær blomkålen i buketter, og vend dem i olie, hvidløgspulver, koriander, spidskommen, salt og peber. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist dem i ovnen i ca. 25 minutter, til de er gyldne.

2. CHEDDAR-KIKÆRTER: Skyl kikærterne, og tør dem i et rent viskestykke. Vend dem med olie og salt, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kikærterne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er sprøde. Riv cheddar-osten, og fordel den over kikærterne. Bag dem i yderligere 5 minutter, så osten smelter og bliver gylden.

3. KORIANDER-PESTO: Rist mandlerne let på en tør pande. Pil og pres hvidløg. Kom persille, koriander, limesaft, hvidløg og olivenolie i en blender, og kør, til du får en grøn olie. Tilsæt mandler, og kør maskinen, til du får en grov pesto. Smag til med limesaft, salt og peber.

4. Lun tacoskallerne i ovnen. Skær avocadokødet i skiver. Servér tacoskallerne med avocado, ristet blomkål, cheddar-kikærter, cremefraiche og pesto.

Få indkøbsliste til hele ugen her

UNGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Kartoffelpizza med pesto og mascarpone – Få opskriften her

Læs også