Mad

Svinekæber med blød polenta

Ugens fredagsopskrift er svinekæber med blød polenta. Få opskriften her







Bestil svinekæberne hos slagteren, et par dage inden du skal bruge dem.

6-8 svinekæber
olie til stegning
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
2 dl hvidvin
6 dl hønsefond
1 spsk. flydende honning
1 bundt timian
lidt kødsnor
½ kg persillerødder i terninger
1 spsk. koldt smør
salt og peber
mere timian

TILBEHØR:
1 dl hvidvin
5 dl vand
1½ dl polenta (instant-)
50 g revet parmesan
1 spsk. smør
salt og peber

Puds kæberne, eller få din slagter til det. Brun dem grundigt i olie i en varm gryde. Kom løg og hvidløg ved, og lad det sautere med, uden at det tager farve. Tilsæt hvidvinen, og lad det koge op. Kom hønsefond, honning og lidt timian bundet sammen med kødsnor i gryden, og lad kæberne simre under låg i 45 minutter. Ordn imens persillerødderne, og kom dem i gryden. Lad dem simre med i 15 minutter, så de stadigvæk har bid. Rør det kolde smør i, og smag til med salt og peber. Top med lidt timian ved servering.
Kog imens hvidvin og vand op, og pisk polentaen i. Pisk i ca. 2 minutter, til polentaen er som grød. Kom parmesanen i, og smag til med parmesan, smør, salt og rigeligt peber.
Servér straks kæber og polenta.
Opskriften er til 2 personer

TIP: Du kan bede din slagter pudse kæberne (hvis du altså har en sød slagter!).

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER


MandagTirsdagOnsdagTorsdag

Læs mere om: