kulmule
Mad

Sprødstegt kulmule med polenta og spinat

6. april 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Polenta er en majsgrød, der er et fremragende alternativ til kartoffelmos. Lav gerne dobbeltportion, og brug resterne til at lave fritter dagen efter. Her får du opskriften på sprødstegt kulmule med polenta og spinat

Sprødstegt kulmule med polenta og spinat

Tid: 25 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 500 g kulmulefilet 1 spsk. smør til stegning salt og friskkværnet peber
POLENTA 250 g majsgryn til polenta, f.eks. fra Urtekram 1¼ l vand 1 dl friskrevet parmesan salt og friskkværnet peber TILBEHØR 200 g frosne majs 200 g frisk spinat 2 spsk. smør/olivenolie salt og friskkværnet peber PRØV OGSÅ: Dukkah-krydret kulmule med rodfrugtfritter og fetadip

Opskrift - sådan laver du sprødstegt kulmule med polenta og spinat

1. POLENTA: Hæld majsgryn i kogende saltet vand under konstant omrøring. Lad det koge i ca. 15 minutter, indtil grøden bliver cremet. Riv parmesan, og rør den i grøden. Smag polentaen til med salt og peber. 2. Smelt smør på en pande. Steg kulmulefileterne ved høj varme; først på kødsiden i ca. 2 minutter, indtil den er gylden, og dernæst på skindsiden, indtil fisken er gennemstegt. Krydr med salt og peber 3. TILBEHØR: Hæld kogende vand over majsene, så de tør op, og rist dem gyldne på en pande i lidt olivenolie. Drys med salt, og sæt dem til side. Lynsteg spinaten i smør eller olivenolie på en pande, til den falder sammen. Krydr med salt og peber. Anret polentagrød med kulmule, spinat og ristede majs. TIP: Hæld resten af polentaen i et fad smurt med olivenolie. Næste dag er polentaen stivnet og klar til at skære ud til fritter.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Spaghetti med linse-bolognese – få opskriften her

Onsdag: Kyllingelår med polentafritter, bagte tomater og aïoli – få opskriften her

Torsdag: Omvendt toast med pesto og vesterhavsost – få opskriften her

Fredag: Pestofyldt mørbrad med knuste kartofler – få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også