https://imgix.femina.dk/media/article/1512-mad-4.png
Mad

Røget laks og kartoffelsalat med rygeost og radiser

23. marts 2015
af Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
I denne uge står aftensmaden på lækre retter med skønne forårsgrøntsager. Her får du opskriften på Røget laks og kartoffelsalat med rygeost og radiser
1 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g røget laks i skiver
  • 1 bundt dild

KARTOFFELSALAT

  • 1 kg nye kartofler
  • 1 bundt radiser
  • 1 rødløg
  • 150 g friskbælgede ærter
  • 170 g rygeost, f.eks. fra Løgismose
  • 1 bundt mynte

DRESSING

  • saft og skal af 1 usprøjtet citron
  • 3-4 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du røget laks og kartoffelsalat med rygeost og radiser

1. Kartoffelsalat: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. Lad dem køle af. Læg dem i et fad. Rens radiserne, og skær dem i skiver. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Læg radiser, løgringe og friskbælgede ærter oven på kartoflerne. Fordel rygeost ovenpå, og pynt med friskhakket mynte.

2. Dressing: Riv og pres citronen, og bland skal og saft sammen med olivenolie, salt og peber. Dryp dressingen over kartoffelsalaten. Servér kartoffelsalaten sammen med laks pyntet med dild.

Prøv også kombinationen af kartofler, laks og radiser i den bedste opskrift på kartoffeltærte.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Grønne asparges med smilende æg og sennepsdressing – Få opskriften her

Steak med ærtepuré og nye kartofler – Få opskriften her

Lammekoteletter og perlespeltsalat med æbler og persille – Få opskriften her

Cæsarsalat med kylling og rugbrødschips – Få opskriften her

Læs også