Rødgrød med hvid chokoladecreme, hindbær og lakrids
Nu er det snart ved at være bærtid. Og findes der noget bedre end søde, danske sommerbær og sprøde rabarber? Og hjemmelavet rødgrød lavet på friske sommerbær og rabarber? Det er de færreste der ikke har smagt rødgrød og især den klassiske udgave, rødgrød med fløde, smager bare af dejlig dansk sommer og minder for mange om barndom og sommerhusstemning. Denne opskrift på rødgrød har fået en nyt og moderne udtryk med hvid chokolade og lakrids. Det gør den bestemt ikke dårligere. Overrask familien med en skøn og velsmagende version af rødgrød.
DET SKAL DU BRUGE TIL RØDGRØD
100 g rabarber½ vaniljestang150 g hindbær (evt. fra frost)70 g sukker1 dl vandsaft af ½ citron2 blade husblas
HVID CHOKOLADECREME½ vaniljestang4 dl piskefløde15 g sukker100 g hvid chokolade
PYNT50 g hvid chokolade12 friske hindbær1-2 tsk. groft lakridspulver, f.eks. fra Johan Bülow
Opskrift - sådan laver du Rødgrød med hvid chokoladecreme, hindbær og lakrids
Rødgrød: Rens rabarberstilkene, og skær dem i tynde skiver. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland rabarber, hindbær, vaniljekorn, den tomme vaniljestang, sukker, vand og citronsaft i en gryde, bring det i kog, og lad det småkoge under låg i 10 minutter. Læg husblas i blød i en skål med rigeligt koldt vand i 10 minutter. Tag gryden af varmen, og lad rødgrøden køle af i 5 minutter. Fjern den tomme vaniljestang. Vrid den udblødte husblas fri for vand, og rør den i den varme rødgrød, til den er helt opløst. Fordel rødgrøden i 4-6 portionsglas, og stil dem i køleskabet i mindst 2 timer, til grøden er let stivnet.
Hvid chokoladecreme: Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bring fløde, sukker, vaniljekorn og den tomme vaniljestang langsomt i kog i en tykbundet gryde. Hak den hvide chokolade, rør den i den varme fløde, til chokoladen er smeltet. Afkøl cremen let i ca. 15 minutter. Fordel den lune chokoladecreme oven på den kolde rødgrød i glassene, og sæt dem tilbage i køleskabet i mindst 4 timer, til cremen er kold og fast. Høvl hvid chokolade i spåner med en skarp skrællekniv. Pynt desserterne med friske hindbær, chokoladespåner og et lille drys lakridspulver.
Er du mere til den klassiske rødgrød med fløde? Få opskriften på rødgrød med fløde her Bliver du også fristet når du går forbi bagerens vindue og ser de lækre jordbærkager? Så prøv selv at bage dem - de smager helt fantastisk. Få opskriften på lækre hjemmelavede jordbærkager her