
Quiche lorraine med parmaskinke og tomater
21. marts 2012(frokostret til 4-5 personer)
TÆRTEDEJ:
80 g koldt smør
150 g hvedemel
1 nip salt
½ dl koldt vand
FYLD:
2 pakker parmaskinke (150-180 g)
3 æg
1½ dl piskefløde
1 dl mælk
½ tsk. revet muskatnød
salat og kværnet peber
3 spsk. friskrevet emmentaler
1 glas bagte tomater i olie
1 stor tærteform på ca. 24 cm el. 2 stk. på ca. 18 cm
PYNT:
frisk kørvel eller anden krydderurt
Smuldr det kolde smør i mel og salt. Saml hurtigt dejen med vandet (meget nemt i en køkkenmaskine). Læg den koldt i ½ time. Rul den ud på et melstrøet bord, og læg dejen i smurte tærteforme (brug evt. bagepapir, hvis formen er med fast bund). Skær eller rul hen over kanterne, så de bliver glatte. Prik dejen, og læg et stykke bagepapir ned i. Forbag bunden i 10 minutter ved 190°.
Tag dejen ud. Skær den ene pakke skinke i strimler, og rist dem hurtigt på panden, uden at de bliver helt sprøde. Læg dem på køkkenrulle. Pisk æggemassen sammen, og riv osten. Kom den i bunden af tærten, drys med skinke, og hæld æggemassen over. Læg 10-12 små tomater ovenpå. Bag tærten på nederste rille i ca. ½ time, til kanten løsner sig, og fyldet er fast. Skær resten af skinken i halve skiver, og rist dem sprøde. Læg den på tærten, og pynt med grønt. Servér lun eller kold.




hverdag og fest Dejlige desserter og
skønne kager Madplan til hele
ugen Køb dit køkkenudstyr
i feminashoppen.dk