https://imgix.femina.dk/media/6939fb0d28744caf8ec170d51cc89507.jpg
Mad

Jordbær med limesukker og mascarpone-parfait

9. juni 2011
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Opskriften er en del af en komplet gæstemiddag. Her får du opskriften på desserten

Hvis du vil springe over, hvor gærdet er lavest, kan du servére jordbær med limesukker og en god købe-vaniljeis. Så er det lynhurtig gæstemad!

6 æggeblommer,
pasteuriserede
korn af ½-1 stang vanilje
100 g sukker
1 bæger mascarpone, 250 g
2½ dl piskefløde

ENDVIDERE:
½ dl sukker
1 spsk. fintrevet limeskal
50 g hakkede pistaciekerner (usaltede)
600 g jordbær, uden stilk

Pisk æggeblommer, vaniljekorn og sukker lyst og luftigt med en elpisker. Pisk mascarponen i. Pisk fløden til blødt skum, og vend den med mascarponemassen. Fordel parfaitmassen i 6 små forme eller en stor. Dæk den til med film, og frys den i mindst 6 timer - gerne natten over.
Blend sukker og limeskal i en foodprocessor.
Tag parfaiten ud af fryseren ca. 10-15 minutter inden servering.
Dyp bunden af parfaiten i hakkede pistacier, anret med jordbær, og drys jordbærrene med limesukker. Servér straks.
Opskriften er til 6 personer

VINFORSLAG:
2008 Beerenauslese Terassen, Domäne Wachau, Østrig.

FÅ INDKØBSLISTE TIL HELE GÆSTEMENUEN OG EN "SÅDAN-BLIVER-DET-NEMMERE" LISTE HER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/da9a8d406c234d1bad3365ee1d24c528.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/c6f83aa6930f4f20a5318e551f1968d6.jpg

Læs også