Tandoori kylling
Femina
Hovedretter

Tandoori kylling med raita

Det er egentlig ikke, fordi Tandoori kylling med raita tager så lang tid at lave, men kyllingen skal helst trække i marinaden natten over. Har du slet ikke tid til det, kan 1 time også gøre det

Tandoori kylling med raita

(Slow-spice til 2 personer)
½ kylling (eller 3 hele lår)
3 fed hvidløg
10 g skrællet ingefær
2 dl sødmælksyoghurt
½ dl citronsaft
½ dl solsikkeolie
1 spsk. garam masala
1 spsk. knust spidskommen
½ tsk. cayennepeber
1 spsk. sød paprika
1 tsk. salt
50 g smør

ENDVIDERE:
1 rødløg
1 romainesalat
½ agurk
lidt citronsaft

TILBEHØR TIL TANDOORI KYLLING MED RAITA: 
raita (se herunder)
citronbåde
chapati- eller naanbrød

RAITA:
2 dl yoghurt
2 tsk. knust spidskommen
1 lille håndfuld mynte, hakket
½ agurk i små terninger
salt

 

SÅDAN LAVER DU TANDOORI KYLLING MED RAITA: 

Del kyllingen i 6 stykker, og fjern skind og fedt. Skær dybe snit i kyllingestykkerne, og sæt dem i køleskab, indtil de skal bruges.
Blend hvidløg, ingefær, yoghurt, citronsaft, olie, garam masala, spidskommen, cayennepeber, paprika og salt, og kom kylling og marinade i en frysepose. Luk posen, og gnid marinaden godt ind i kyllingekødet. Lad kyllingen trække natten over i køleskabet for at få den bedste Tandoori kylling. 
Tag kyllingen ud 20-30 minutter inden stegning. Tænd ovnen på 220°, gerne med varmluft. Læg kyllingestykkerne på en rist (husk bageplade med bagepapir under). Smelt smørret, og dryp det over kyllingen. Sæt den i den varme ovn, og lad den stege i 20-25 minutter, eller til den er gennemstegt. Skær imens løget i skiver, snit salaten, og skær agurken i både. Dryp grøntsagerne med lidt citronsaft, og servér kyllingen med salat, raita, citronbåde og chapati- eller naanbrød.
Rør yoghurten med spidskommen og mynte. Kom agurken i, og smag til med salt. Servér straks, eller opbevar raitaen i køleskabet i op til 1 døgn.

TIP: Du kan også bruge tandoorimarinaden til lam.

Opskriften er fra kogebogen " Vild med hverdagen - også når det skal gå hurtigt" af FEMINAs madskribent Louisa Lorang

RELEVANTE LINKS

Pasta Carbonara
Pasta
carbonara
Madplan til
hele ugen
Køb i femina-
shoppen.dk
Læs mere om: